Fokus på forældre til børn, der har været udsat for seksuelle overgreb

Når et barn har været udsat for seksuelle overgreb eller udviser seksuel bekymrende og/eller krænkende adfærd, er det vigtigt at have fokus på hele familien og ikke kun på barnet, det drejer sig om. Såvel forældre som søskende vil blive påvirket af afsløringen og udvise forskellige reaktioner, som det er vigtigt at hjælpe dem med at få hold på.

Tekst: Anette Baadsgaard, afdelingsleder i JanusCentret
Foto: Magnific.com

Afsløring af, at et barn har været udsat for seksuelle overgreb eller har udvist en seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd, vil helt naturligt generere reaktioner hos barnets forældre. Det er yderst vigtigt at være opmærksom på disse reaktioner og ikke mindst at reagere på dem og sikre, at der ydes hjælp til forældrene på lige fod med barnet. Dette for at sikre, at forældrene kan støtte barnet i den hjælp eller behandling, det tilbydes, samt sikre en god og naturlig relation til barnet.

Forældrereaktioner
Forældres reaktioner på afsløring af seksuelt overgreb eller seksuel bekymrende/ krænkende adfærd er mangeartede, jeg vil her nævne nogle af dem, jeg i mit arbejde med denne problematik gennem 20 år har erfaret.

Krisereaktion
Hos mange forældre vil man se, at de er kriseprægede og udviser symptomer, der er forbundet med dette, såsom inaktivitet, magtesløshed, søvn- og spiseforstyrrelser, ukonstruktiv vrede, følelsesmæssigt kaos og svingende sindsstemning. Samtlige af disse reaktioner er naturligvis uhensigtsmæssige for barnet. Uanset barnets alder vil barnet forbinde forandringen hos forældrene med det, der er blevet afsløret omkring barnet, og kommer let til at føle sig som årsag til forældrenes forandring.

Skyld og skam
Skyld og skam er følelser, der er fremtrædende hos mange forældre. Skyld kan være begrundet i, at forældrene får en oplevelse af, at de ikke har været i stand til at passe ordentligt på barnet, eller at de har overset vigtige signaler hos barnet, som de burde have reageret på. Skyldfølelsen hos forældrene kan også være forårsaget af, at forældrene selv har sendt barnet derhen, hvor overgrebet er foregået. Skamfølelsen er i stort omfang knyttet til omverdenen. Forældrene skammer sig over, at det kunne forekomme i deres familie, og de gør sig mange tanker om, hvad omverdenen tænker om dem som forældre og i det hele taget tænker om deres familie. En del overgreb foregår inden for familien. Derfor gør forældrene sig også mange tanker om, hvorvidt deres barn nu vil blive stemplet og dermed marginaliseret i sociale sammenhænge.
For nogle forældre vil skyld være forbundet med, at de ikke har stolet på det, barnet har fortalt. Denne manglende tro på barnet kan skyldes flere ting, f.eks. at det har været for svært at rumme, at ens barn har været udsat for seksuelt overgreb eller at barnets fortælling lyder helt usandsynlig. Forældrene vil i disse situationer ofte have tænkt, at det er noget, barnet har opdigtet. En ikke ualmindelig reaktion på disse følelser er, at forældrene kan blive meget restriktive, hvilket kan komme til udtryk ved at begrænse barnets frihed, deltagelse i fritidsaktiviteter eller forbud mod at besøge kammerater. Hvis rammer og krav ikke er tilpasset barnets alder, er der en øget risiko for, at større børn snyder/lyver sig til friheden, hvilket i høj grad vil begrænse forældrenes føling med barnets færden, og de har i en vis udstrækning mistet barnets tillid.
Børnene kan opleve begrænsningerne som forældrenes manglende tillid til dem, og ikke som den omsorg, der ligger i at ville passe på dem.

Manglende tro på egen forældreevne og intuition
Mange forældre oplever, at deres forældreevne og intuition får et knæk, hvilket bevirker, at de bliver usikre forældre i samvær med deres børn. Forældre, der tidligere har haft en fin fornemmelse for deres barns reaktioner og signaler, kan nu blive usikre på, hvad det er, barnet vil udtrykke, og hvordan de skal forholde sig og reagere på det. Desuden bliver mange forældre usikre på, hvilke rammer og krav, de kan stille til barnet. Dette kan også påvirke relationen mellem søskende, idet mange forældre vil forhindre naturlige konflikter mellem søskende, forventes der overbærenhed fra søskende.

Som det fremgår, er forældrereaktioner mangeartede og vil have indflydelse på, hvordan barnet er i stand til at komme videre og profitere af den hjælp og behandling, der tilbydes.

Desuden bliver mange forældre usikre på, hvad der er normal adfærd for barnets alder eller adfærd, der kan være relateret til overgrebet og den aktuelle situation En ganske almindelig reaktion på denne usikkerhed er, at de får barnets kendte rammer og grænser ophævet. Eksempler kan være, at forældre kan være usikre på, om de kan kræve, at barnet går i skole, eller de kan tillade sig at kræve, at barnet fortsat passer de pligter, det har i familien. Forældrenes følelsesmæssige og omsorgsmæssige relation til barnet kan også blive påvirket af usikkerheden. Eksempler kan være usikkerhed på, hvor grænsen går for f.eks at hjælpe sit barn i en badesituation eller give knus. Barnet vil opleve det som afvisning, hvilket ikke er intensionen. Også mange forældre er usikre på, hvorledes de skal tale med barnet om det, der er sket, og hvor meget information, de skal give barnet om det, der sker og skal ske.

Reaktivering af egne oplevelser
Forældre, der selv har haft en belastet opvækst i form af omsorgssvigt og seksuelle overgreb, er i risiko for, at der kan ske en reaktivering af egne følelser. Dette kan få den konsekvens, at man som forælder kan komme til at blande egne følelser og oplevelser med barnets. Som forælder er der derved risiko for, at man kommer til at overføre oplevelser og følelser, som barnet reelt ikke har. Der er derved øget risiko for at komme til at fejltolke barnets reaktioner. For langt de fleste, der er forælder til et barn udsat for overgreb, eller et barn, der har udvist bekymrende og/eller krænkende adfærd, gør man sig mange bekymringer om barnets fremtid. Ofte stillede spørgsmål er: ”Vil mit barn få varige mén, f.eks. som påvirkning af egen seksualitet?” ”Vil mit barn blive en kommende seksualforbryder?” Som det fremgår, er forældrereaktioner mangeartede og vil have indflydelse på, hvordan barnet er i stand til at komme videre og profitere af den hjælp og behandling, der tilbydes. Børn påvirkes af deres forældres reaktioner. Børn vil således opleve overgrebets betydning ud fra forældrenes reaktioner og måde at forholde sig til det skete på.

Fokus på forældrenes behov

Som professionelle er det vigtigt, at vi har fokus på, at forældre har brug for såvel hjælp til de praktiske spørgsmål som psykiske reaktioner. Som forælder ved man ikke, hvad det er for en proces, der går i gang, hvis episoden giver anledning til politianmeldelse. Hvordan foregår afhøring af et mindre barn?
Hvad med advokat? Hvad er en retsmedicinsk undersøgelse? Hvordan foregår en retsmedicinsk undersøgelse? Er ofte stillede spørgsmål. Det er vigtigt, at forældre oplyses om disse ting, hvis de skal være i stand til at træffe de rette valg for deres barn. Det er naturligvis også vigtigt, at barnet informeres om, hvad der skal ske. Hvis man som forældre skal kunne det, er det vigtigt, at man selv ved det og kan støtte sit barn i de forskellige scenarier.
Selvsagt er det vigtigt, at der ydes hjælp til forældre i form af behandling af de psykiske reaktioner, som de måtte have, på samme måde som barnet vil blive tilbudt dette.

Som professionelle er det vigtigt, at vi har fokus på, at forældre har brug for såvel hjælp til de praktiske spørgsmål som psykiske reaktioner.

Der kan være behov for kriseintervention i form af individuelle samtaler, hvor man får mulighed for at udtrykke sine følelsesmæssige reaktioner på det skete, herunder de såkaldte ”forbudte følelser”, f.eks. vrede mod barnet eller ubehagsfølelser i forhold til sit eget barn.
Gennem samtaler får forældrene hjælp til mere bevidsthed om følelserne og til at få et mere realistisk billede af dem. De får hjælp til at forlige sig med det, der er sket og sættes i stand til at handle fremadrettet.

Hjælp til at genskabe hverdagen

En anden vigtig indsats i forhold til forældre er at hjælpe dem til at genopbygge deres forældreevne – turde tro på sig selv i forhold til at træffe de rette valg i forhold til deres barn.
Det kan gøres ved at hjælpe forældrene til at fremlægge deres usikkerhed, hvor man som professionel giver konkret vejledning om, hvad der er aldersrelevante reaktioner hos barnet – og ikke reaktioner relateret til episoden. Overordnet kan man sige, at forældrene skal hjælpes til at genskabe en naturlig og almindelig hverdag for barnet, som den var før overgrebet. Grænsesætning, aldersvarende pligter, skolegang børnehave m.m.
En yderst vigtigt ting er også at hjælpe forældrene til at forstå barnets reaktioner mod overgrebspersonen, idet det ikke er ualmindeligt, at mange børn fortsat kan have varme følelser for overgrebspersonen og udtrykke savn. Overgrebspersonen er ofte en person, barnet har haft en nær relation til, en relation, som også har indeholdt positive oplevelser for barnet.
Det kan være hensigtsmæssigt at tilbyde forældrene små rollespil, hvor man kan øve, hvordan man taler med sit barn om ting, der falder dem svært f.eks. overgrebet, emner af seksuel karakter eller forklaring til barnet om egne reaktioner.
I mit arbejde på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet praktiserede vi at afholde parallelle samtaler med barn og forældre, forstået på den måde, at barnet talte med sin behandler og forældrene med deres, hvorefter vi afsluttede sammen. Denne fælles afslutning blev brugt til at formidle svære ting til hinanden med støtte fra sin behandler.
Gennem mit arbejde er det min erfaring, at mange forældre kan have gavn af at indgå i en forældregruppe, hvor man kan spejle sig i hinanden, drage nytte af hinandens erfaringer og sidst men ikke mindst ikke føle sig alene. Der er mange eksempler på, at det er en lettelse for børnene, når de får at vide, at der også er nogen, der hjælper deres forældre til at få det godt igen. Et godt signal at sende til barnet.