Fælles ansvar for børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende ansvar

Børn og unge med seksuelle adfærdsproblemer er et fælles ansvar for alle professionelle, som arbejder med børn og unge såvel i daginstitutioner og skoler som i socialforvaltning og sundhedsvæsenet.

Tekst: Mimi Strange, klinisk børnepsykolog og specialist i psykoterapi
Foto: Magnific.com

Seksuelle adfærdsproblemer hos børnudgør et kontinuum fra lette til meget alvorlige. Baggrunden for udvikling afadfærden er mangeartet. Tilstrækkelig viden til at kunne skelne mellem normativ og krænkende adfærd er en forudsætning for at tilrettelægge den rette indsats, som oftest vil være tværfaglig og tværsektoriel. Cirka en tredjedel af alle kendte overgreb mod børn estimeres til at blive begået af andre børn/unge. Og cirka en tredjedel af dem, der begår overgreb mod andre, har selv været udsat for seksuelle overgreb.

Hertil kommer en lang række af andre udfordringer, som kræver indsatser. Mange har neuro-psykiatriske vanskeligheder og har været udsat for – eller været vidne til – omsorgssvigt i mange former (fysisk, psykisk eller seksuelt). Ofte ses flere risikofaktorer, der tilsammen skaber en øget udsathed. Der er altovervejende tale om, at offer og den krænkende part kender hinanden. Det er overvejende børn, som færdes på de samme arenaer (daginstitutioner, skoler, opholdssteder, naboens børn mv.) eller søskende og andre familiemedlemmer (fætre, kusiner mv.). Hvad angår de seksuelle adfærdsproblemer skelnes der mellem seksuelt bekymrende og seksuelt krænkende adfærd. De seksuelle grænseoverskridelser og/eller krænkelser udgør et kontinuum fra verbale krænkelser, blufærdighedskrænkelser over beføling og til egentlige seksuelle overgreb. Det vil sige fra ”hands off” til ”hands on”. Her er det ligeledes vigtigt at være opmærksom på ”online” grænseoverskridelser/ overgreb.

Et nok så bekymrende fund i Janus-Centrets data om 600 danske børn er, at mange børn har haft seksuelt bekymrende adfærd gennem længere tid, før der er sket et overgreb på et offer. Det understreger nødvendigheden af viden hos fagprofessionelle, som gør, at der bedre opfanges tidlige tegn på mistrivsel og bekymrende seksuel adfærd hos børn, så der kan interveneres tidligere og overgreb forebygges. Ligesom der kan gribes ind i forhold til en begyndende skæv udvikling af seksuel adfærd hos et barn.

Skelnen mellem normativ og seksuelt krænkende adfærd
En forudsætning for at kunne gribe ind i tide er naturligvis, at den fagprofessionelle har tilstrækkelig viden til at kunne skelne mellem normative seksuelle lege mellem børn og krænkende adfærd. Januscentret har udviklet et Bekymringsbarometer, som kan være hjælpsomt, når man skal foretage denne skelnen. Her ses inddeling i henholdsvis grøn, gul og rød farve, som kan hjælpe til at se, om en adfærd er normativ, bekymrende eller krænkende.

Et nok så bekymrende fund i JanusCentrets data om 600 danske børn er, at mange børn har haft seksuelt bekymrende adfærd gennem længere tid, før der er sket et overgreb på et offer

Inddelinger i forskellige aldersgrupper er en vigtig del af dette. En type adfærd hos små børn kan være bekymrende, mens det ikke vil være det hos en ung i puberteten.
Normative seksuelle lege mellem børn er kendetegnede ved, at der er tale om frivillige lege mellem jævnaldrende, jævnbyrdige børn. Legen er karakteriseret ved at være frivillig, spontan, undersøgende og efter fælles overenskomst. Børns seksuelle adfærd bliver problematisk, når andre børn trues eller lokkes til seksuelle aktiviteter, eller når der er tale om tydelige forskelle mellem de involverede børn i forhold til alder, udviklingsstadie mv. Hvis legen foregår mellem børn, der ellers ikke leger sammen, er venner eller har andre aktiviteter med hinanden. Eller hvis et barn udviser aggressiv adfærd, er ulykkeligt eller bange. Alt det kalder på nærmere undersøgelse og intervention.
Endelig er det vigtigt at være opmærksom på, at børn, der generelt er dominerende, ikke respektfulde eller aggressive over for andre børn i deres almindelige lege, bør tildeles særlig opmærksomhed, hvad angår seksuelle lege. Der er risiko for, at de opfører sig på samme måde i kontakten med andre børn, uanset om legene er seksuelle eller almindelige.

Baggrundsfaktorer og mulige årsagsforklaringer
Det er en myte, at børn med seksuelt bekymrende adfærd oftest selv har været udsat for seksuelle overgreb. Det er derimod et faktum, at mange børn med seksuelle adfærdsproblemer ikke selv har været udsat for overgreb. Men nogle har, og jo yngre et barn med seksuelle adfærdsproblemer er, jo større er sandsynligheden for, at barnet selv har været udsat for overgreb.
Man bør være særlig opmærksom på børn, der opfører sig seksuelt på en måde, som ikke er alderssvarende, eller som taler om seksualitet på en måde, som ikke svarer til deres alder. En ikkealderssvarende viden (f.eks. om voksenseksuel aktivitet) kan være et endnu tydeligere tegn på, at der er noget galt, end selve den seksuelle adfærd. Nogle af de børn, som udvikler seksuelle adfærdsproblemer over for andre, har selv været udsat for overgreb. Andre har ikke, men viser tegn på mistrivsel på andre måder.
En anden baggrundsfaktor for udvikling af seksuelle adfærdsproblemer er selv at have været offer for eller vidne til vold i hjemmet. At have været vidne til vold i hjemmet ser ud til at være en mulig baggrundsfaktor for udvikling af seksuel overgrebsadfærd. Men det er også en vigtig baggrundsfaktor, hvis man selv er blevet slået. I begge tilfælde lærer barnet ikke at have respekt for andres fysiske grænser.

Der er en række baggrundsfaktorer, som kan medvirke til, at børn udvikler seksuel overgrebsadfærd, men der er ikke én sikker årsagsforklaring. Vi ved, at tilknytningsvanskeligheder som følge af omsorgssvigt i barndommen kan medvirke til, at et barn udvikler seksuelt krænkende adfærd, men vi ved også, at langt fra alle med tilknytningsvanskeligheder udvikler seksuelt grænseoverskridende adfærd.
Man må derfor være opmærksom på en række udviklings- og sårbarhedsfaktorer og ikke stirre sig blind på en enkelt faktor. Men det er rimeligt at antage, at flere faktorer på én gang (f.eks. tilknytningsforstyrrelser, offer for seksuelt misbrug og en neuropsykiatrisk lidelse) kan føre til, at barnet har en øget risiko for at udvikle grænseoverskridende adfærd.

Der eksisterer fortsat en vis berøringsangst, når det gælder seksuelle adfærdsproblemer. Det er vigtigt ikke at lægge ‘et voksent blik’ ned over de seksuelle adfærdsproblemer, men at foretage en bredere trivselsvurdering og se adfærdsproblemerne i et bredere perspektiv.

Endelig er eksponering for pornografisk materiale på sociale medier en faktor, som skal undersøges som mulig baggrund for udvikling af grænseoverskridende adfærd ligesom eventuel udsættelse for krænkelser via nettet.

Børn med særlige vanskeligheder
Blandt gruppen af børn, som overskrider andre børns grænser, vil man i vidt omfang se børn, der har andre vanskeligheder. Børn med neuropsykiatriske vanskeligheder er overrepræsenterede blandt disse børn. En stor del lider af opmærksomhedsvanskeligheder, andre har autistiske træk og andre er udviklingshæmmede eller meget dårligt begavede. For mange gør det sig gældende, at de er forsinkede i deres udvikling på en lang række områder. Nogle af børnene er så udfordrede, at de

både har været udsat for omsorgssvigt og har neuropsykiatriske lidelser. Jo flere risikomarkører, jo større risiko. Der er også en gruppe børn, som ikke har været udsat for omsorgssvigt, men udvikler overgrebsadfærd overvejende på baggrund af en psykiatrisk lidelse. At have autistiske vanskeligheder eller være udviklingshæmmet kan i sig selv være baggrund for at udvikle grænseoverskridende adfærd. Manglende evne til at aflæse andre og dermed manglende evne til at opfange, at man er ved at gøre andre fortræd, er en risikofaktor. Udviklingshæmning kan desuden vanskeliggøre indlæring af sociale spilleregler, hvilket kan føre til grænseoverskridelser – også på det seksuelle område.

Anbefalinger
Som det er fremgået af ovenstående, er der tale om komplekse problemstillinger, som kalder på tværfaglig og -sektoriel indsats.
En bred undersøgelse af barnet og situationen, ud over den seksuelle adfærd, er påkrævet. Der eksisterer fortsat en vis berøringsangst, når det gælder seksuelle adfærdsproblemer. Det er vigtigt ikke at lægge ”et voksent blik” ned over de seksuelle adfærdsproblemer, men at foretage en bredere trivselsvurdering og se adfærdsproblemerne i et bredere perspektiv. Man skal bruge sin viden om barnet eller børnene til at danne sig et helhedsorienteret billede. Trives børnene generelt, eller er der trivselsvanskeligheder? Er der allerede kendte neuropsykologiske vanskeligheder? Er der kammeratskabsvanskeligheder, er der tale om en familie, hvor der i forvejen er indsatser i forhold til forældreomsorgen, eller har man i længere tid været ”bekymret”? Er barnet trist og indadvendt eller modsat udadvendt og opfarende og i stadig konflikt med sine omgivelser? Er barnet ikke tilbøjelig til at søge voksenstøtte? Hvilke tilgange til sociale medier har barnet, og hvad har barnet været eksponeret for? Der kan såvel være tale om pornografisk materiale som krænkelser digitalt.
Hertil kommer naturligvis skalering af den bekymrende, seksuelle adfærd og indhentning af yderligere information om denne hos barnet med den bekymrende adfærd og eventuelle ofre.
Viden hos professionelle om børn med seksuelle vanskeligheder er en forudsætning for at danne sig et overblik. Her kan de enkelte fagprofessioner bidrage til en fælles forståelse; særligt inddragelse af PPR, sundhedsplejersker, sagsbehandlere, pædagoger, lærere mv. En sådan fælles afdækning kan bidrage til en fælles vurdering af, hvad den nødvendige og tilstrækkelige indsats er.
Der er behov for vidensbaserede, helhedsorienterede og forebyggende indsatser. Den nødvendige og tilstrækkelige indsats kræver viden og indsigt hos fagpersoner tæt på børnene.