Når forældreskabet begynder for tidligt

Sundhedsplejerskens rolle i at støtte forældre til for tidligt første børn

Det at få sit barn for tidligt beskrives oftest som en særdeles stressende forældreoplevelse, særligt i overgangsperioder, som f.eks. ved udskrivelse fra hospitalsindlæggelse (1). Derfor er forældre til for tidligt fødte børn i øget risiko for at pådrage sig belastningsreaktioner op til flere år efter fødslen (2). Dette gør det oplagt, at sundhedsplejersker har skærpet opmærksomhed på risikofaktorerne samt på den optimale støtte til forældrene. Efter barnet udskrives, har sundhedsplejen mulighed for opfølgning på familierne med
jævne intervaller gennem hjemmebesøg. Derved opstår der en mulighed for tidlig opsporing afbelastningsreaktioner og kontinuerlig støtte til forældrene under deres etablering i forældreskabet.

Fleksibilitet og personalisering af forløbn anden start på livet

Et studie, der undersøgte traumatiseringsgraden hos forældre til et for tidligt født barn, belyste, at der er specifikke faktorer, der ofte påvirker belastningsgraden. 72 % af traumatiseringsgraden blandt forældrene
kunne her forklares med barnets handicap, emotionel mestring, det at være mor, den oplevede belastning ved
kontakt med personale under indlæggelse samt den oplevede belastning efter hjemkomst (2). Dette kaster lys
over betydningen af overgangen fra at være patientens pårørende til at være forældre til en hjemkommen baby. Således kan støtten i denne periode være afgørende for forældrenes trivsel, også på længere sigt. Sundhedsplejersken spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af forældrenes traumatisering. Derfor bør støtten til forældre til for tidligt fødte børn være målrettet de individuelle forældre, så deres oplevede belastning minimeres.

Hvordan forældre håndterer det uventede og ukendte i forældreskabet til deres for tidligt fødte barn er unikt og personligt for den enkelte forælder. Tilgangen til at støtte familier gennem deres rejse før og under den intensive neonatalpleje er alligevel standardiseret. Derfor risikeres det, at forældrenes individualitet bliver tilsidesat (8).

Således kan støtten i denne periode være afgørende for forældrenes trivsel, også på længere sigt. Sundhedsplejersken spiller en afgørende rolle i forebyggelsen af forældrenes traumatisering. Derfor bør støtten til forældre til for tidligt fødte børn være målrettet de individuelle forældre, så deres oplevede belastning minimeres.

Forløbet hos sundhedsplejersken for familier med for tidligt fødte børn bør være skræddersyet. Plejen bør altså tilpasses de enkelte forældre. Forældre foretrækker desuden støtte, der er tilrettelagt specifikt til forældre til for tidligt fødte børn, da de ønsker sensitivitet over for den emotionelle kontekst i forældreskabet (9). Kommunikation, støttens struktur og levering af plejen bør bestemmes ud fra forældrenes egenskaber, præferencer og værdier (8)(9). Dermed er det afgørende, for at kunne støtte forældrene, at deres forløb hos sundhedsplejersken er personaliseret og fleksibelt.

Social støtte

Social støtte har en betydelig rolle i at reducere den psykologiske indvirkning, som den præterme fødsel har på forældrene. Derudover hjælper det forældrene med at tilpasse sig den omsorg, der nu kræves af dem (10). Interventioner mod belastningsreaktioner hos forældrene kan f.eks. være forebyggelse gennem dialog, samtaler og psykologhjælp (2).

Derfor er det afgørende for forældrenes trivsel, at sundhedsplejersken forholder sig til familiens sociale ressourcer. Forældres primære støtte og sociale ressourcer er det, der hjælper dem med at håndtere hverdagsudfordringer. Dette indebærer for forældre til for tidligt fødte børn: sundhedspersoner, deres partner,
deres egne forældre og andre forældre til for tidligt fødte børn (10).

WHO’s anbefalinger til plejen af fortidligt fødte børn opfordrer til forbedringer i familiestøtten gennem hjemmebesøg og gennem kontakt med andre familier med for tidligt fødte børn (7). Desuden kan det at få sit barn for tidligt føre til en oplevelse af isolation hos forældrene (9). Flere forældre til for tidligt fødte børn rapporterer en mangel på tilstrækkelig fællesskabsbaseret og sundhedsplejebaseret støtte. International forskning angiver derudover, at forældre til for tidligt fødte børn har et øget behov for varierede støttekanaler efter udskrivelse (11). Derudover fremmer styrket samarbejde mellem sundhedspersoner og forældre arbejdet mod bedre trivsel for barnet (2). Denne viden kan medtænkes i overvejelser om, hvordan støtten til forældre til for tidligt fødte børn bør tilrettelægges. Man bør til en start tage et kig på, hvilke sociale behov forældrene får dækket. Derefter kan støtten justeres til at bakke op om at forbedre den sociale støtte på de områder, hvor der er behov for det. Dette kan i praksis både faciliteres som støtte direkte fra sundhedsplejersken gennem tiltag som koordinering af forældrestøttegrupper og gennem etablering af kontakt til relevante tværprofessionelle samarbejdspartnere – alt efter familiens behov. Derved sikres den bedst mulige sociale støtte til de individuelle forældre.

Vidensdeling

Forældre til for tidligt fødte børn har forhøjede behov sammenlignet med andre familier. At være sundhedsplejerske for en familie med et for tidligt født barn kræver derfor, at familien modtager supplerende information efter udskrivelsen (11). I et integrativt review rapporterede forældre konsekvent et uopfyldt behov for information og støtte (11). WHO’s anbefalinger til plejen af for tidligt fødte børn indebærer derfor forbedringer i familiestøtten, herunder gennem uddannelse og rådgivning af trænet sundhedspersonale. De har herudover til formål at sikre alle kvinder og nyfødte en positiv postnatal oplevelse gennem forbedring af sundhedspersoners færdigheder, viden og adfærd på området (7). Bedre information kan desuden være med til at forebygge belastning for forældrene. Derudover kan det give forældrene en stærkere følelse af at have noget at bidrage med som forældre (2). Dette kan dels bunde i, at man som forælder føler sig mere sikker i sin omsorg. Et perspektiv, der går igen blandt forældre til for tidligt fødte børn, er nemlig usikkerhed, angående hvad de kan forvente af deres barn. Heriblandt er der usikkerhed om barnets udvikling (9). Information er dermed en ressource i forældreskabet til et for tidligt født barn. Dette tydeliggør vigtigheden af at sikre, at forældrene er tilstrækkeligt klædt på til at kunne finde ro i deres nye rolle som forældre til et for tidligt født barn.