I forskningsprojektet ”Leg og samspil 0-12 måneder” samarbejder sundhedsplejersker fra Billund Kommune og Hvidovre Kommune med forskere fra Nationalt Videnscenter for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) ved Københavns Universitet om at udvikle og afprøve en ny indsats, der skal understøtte forældre i legen med deres 0-12 måneder gamle barn.
Siden sommeren 2023 har psykologer fra CIF sammen med sundhedsplejersker fra Hvidovre Kommune og Billund Kommune arbejdet på at udvikle en ny indsats om leg, som sundhedsplejerskerne skal afprøve på hjemmebesøg hos familierne i deres kommuner. Med indsatsen ”Leg og samspil” ønsker vi at sætte legen på dagsordenen på hjemmebesøgene. Konkret ønsker vi at undersøge, om en mere systematisk vejledning til forældre om leg fremmer forældrenes nysgerrighed på barnets leg og barnets sociale og følelsesmæssige udvikling, samt øger mængden af leg mellem forælder og barn.
Disse tidlige legende interaktioner er afgørende for barnets evne til at forstå og håndtere både positive og negative følelser i nære relationer og senere i livet.
Legens betydning i spædbarnsalderen
Leg er ikke blot sjov og ballade – det er en grundlæggende måde, som spædbørn bruger til at lære om sig selv, andre og verden omkring dem. Allerede i 1800- og 1900-tallet begyndte forskere at interessere sig for legens rolle i barndommen, og i dag ved vi, at leg ertæt forbundet med barnets kognitive, sociale og følelsesmæssige udvikling. I og med legen forstår og bearbejder barnet nye indtryk, og barnets måde at lege på udvikler sig fra individuel udforskning til mere kompleks social leg med regler og roller – alt sammen med det formål at styrke barnets sociale udvikling og selvstændighed.
I barnets første leveår foregår leg primært i samspillet med barnets omsorgspersoner. Øjenkontakt, smil, lyde og kropssprog danner grundlaget for en følelsesmæssig kommunikation, hvor barnet øver sig og lærer at regulere sine følelser og udvikler sit sprog og sine sociale færdigheder. Disse tidlige legende interaktioner er afgørende for barnets evne til at forstå og håndtere både positive og negative følelser i nære relationer og senere i livet. Forskning viser, at leg også spiller en vigtig rolle i udviklingen af en tryg tilknytningsrelation mellem barn og forældre. Når forældre deler og støtter barnets nysgerrighed og udforskning, samtidig med at de er tilgængelige som en tryg base, når barnet har brug for trøst og nærhed, styrkes barnets evne til at regulere følelser og håndtere stress. Det er derfor lige så vigtigt, at forældre støttes i at engagere sig i leg og i at støtte barnets udforskning, som det er, at forældre støttes i at møde barnets behov for trøst og omsorg.
Systematisk vejledning om legende samspil
I starten af 2025 blev alle sundhedsplejersker fra Hvidovre Kommune og Billund Kommune uddannet i indsatsen, og de afprøver nu indsatsen på alle hjemmebesøg hos familier med et barn i alderen 0-12 måneder. Indsatsens indhold er baseret på den nyeste spædbarnsforskning og forskning i leg. Når sundhedsplejersken har barnet i hænderne, kan hun bruge ”Leg og samspil”-materiale til at fortælle om legens betydning for barnets udvikling og italesætte med forældrene, hvordan lige netop deres barn inviterer til leg. Hun kan også inspirere forældrene til alderssvarende lege og gøre dem nysgerrige på barnets signaler i det legende samspil. Samtidig kan sundhedsplejersken også uddybe med ekstra vejledning på bestemte områder og f.eks. have en dialog med forældrene om at sætte ord på dét, som sker i legen – om turtagning og om at få øje på og anerkende barnets behov for pauser i legen.
At være en del af projektet har givet os som sundhedsplejersker nogle vigtige faglige drøftelser med fokus på legens betydning. Det har både handlet om at forstørre legens betydning som en vigtig del af barnets udvikling og samtidig at være med til at give forældre et sprog for leg med deres barn så tidligt i barnets liv. Kaia Albin Pedersen, faglig koordinator og sundhedsplejerske i Billund Kommune
Videotek, samtale- og inspirationskort med fakta og tips om leg
Erfaringer fra et af CIF’s tidligere projekter ”Forstå din baby” viste bl.a., at forældre, som havde set videomateriale og gennemgået fysiske samtalekort sammen med deres sundhedsplejerske, fik mere ud af ”Forstå din baby”-indsatsen. Nogle forældre har let ved at forestille sig og snakke om barnets signaler og behov, mens andre har lettere ved at forholde sig til visuelt materiale, som f.eks. illustrationer og video. Materialet til ”Leg og samspil” er derfor udviklet til en bred gruppe af forældre, og det inkluderer et online videotek, samtalekort med centrale pointer og dialogspørgsmål samt inspirationskort med illustrationer af lege. Materialet er lavet på både dansk og engelsk, og illustrationerne repræsenterer forældre med forskelligt køn og kulturel baggrund. På videoerne har forældrene desuden mulighed for at vælge undertekster på enten engelsk, arabisk eller urdu.
Videoteket er offentligt tilgængeligt via projektets hjemmeside og rummer videoer, der gennemgår legens betydning for barnets udvikling, samt hvordan forælderen kan støtte barnet i legen på forskellige alderstrin i løbet af det første leveår. Forældre kan selv gå ind og se videoerne, de kan se dem sammen med sundhedsplejersken eller gense dem efter sundhedsplejerskens besøg. Samtalekortene er udviklet til at understøtte dialogen mellem sundhedsplejersken og forældrene og rummer både beskrivelser af konkrete trin, som forælderen kan følge for at støtte barnets behov i legen, samt spørgsmål, som sundhedsplejersken kan bruge som inspiration til at uddybe samtalen og vække forælderens nysgerrighed og opmærksomhed på barnets signaler i legen.
Eksempelvis beskrives turtagning på samtalekortets forside: ”Turtagning finder sted i lege eller i hverdagssituationer, hvor du og dit barn skiftes til at ”svare”. Et ”svar” kan være et ansigtsudtryk, en bevægelse, en lyd, et ord eller det hele på én gang. Det er vigtigt, at du deltager aktivt og venter tålmodigt på dit barns svar. Turtagning styrker dit barns udvikling af selvkontrol og evne til at deltage i samtaler.”
På kortets bagside er der uddybende spørgsmål, som sundhedsplejerskenkan bruge, f.eks.: ”Hvordan deltager dit barn i turtagning?” Derudover har vi udviklet et samtalekort om skærmbrug i familien, der skal støtte sundhedsplejerskerne i at tage emnet op i familier, hvor hun vurderer, at det er relevant. Skærmkortet rummer bl.a. Sundhedsstyrelsens anbefalinger om brug af skærm, samt information om, hvordan skærm kan påvirke barnets leg og samspillet mellem barn og forældre. På kortets bagside er der refleksionsspørgsmål, som forældre kan bruge til en dialog om deres ønsker om skærmbrug i familien – enten sammen med sundhedsplejersken eller efter hjemmebesøget.
Kortlægning af forældres ressourcer og udfordringer i leg
”Leg og samspil”-indsatsen afprøves af sundhedsplejerskerne på hjemmebesøg fra efteråret 2026 til foråret 2027, og i denne periode indsamler forskerne ved CIF data via spørgeskemaer fra forældre i de to kommuner. Fra start 2024 til start 2025 indsamlede vi data fra 416 forældre i de to kommuner. Denne gruppe af forældre fungerer som en kontrolgruppe, dvs. en gruppe forældre, som har et barn på 0-12 måneder, og som ikke modtager ”Leg og samspil”-indsatsen. Kontrolgruppen udgør sammenligningsgrundlaget, når vi skal vurdere, om indsatserne i ”Leg og samspil” har en positiv effekt ift. at fremme legen mellem forældre og børn. Ud over at fungere som sammenligningsgrundlag for ”Leg og samspil”-indsatsen, giver svarene fra kontrolgruppen os også mulighed for, for første gang, at få mere viden om leg hos de 0-1-årige, samt forældrenes oplevelse af og udfordringer i forhold til at lege med deres spædbarn. Vi får også mere viden om, hvordan forældre håndterer skærmbrug i hjemmet, når de har et barn på 0-1 år, og i hvilke situationer barnet bruger en skærm. Forældrene modtager spørgeskemaer fem gange i løbet af barnets første leveår. Dermed får vi mulighed for at undersøge, hvordan det legende samspil, barnets udvikling og forældrenes prioritering af legen ændres i takt med, at barnet udvikler sig, da der jo er stor forskel på, hvilke lege og samspil et to måneder gammelt barn kan deltage i med sine forældre ift. et 10 måneder gammelt barn. Projektet er støttet af LEGO Fonden.

Referencer
- Ahloy-Dallaire J, Espinosa J, Mason G. Play and optimal welfare: Does play indicate the presence of positive affective states? Behav Processes. 2018 Nov;156:3–15.
- Bowlby J. Attachment and loss. Vol 1: Attachment. 2nd ed. New York: Basic Books; 2003.
- Foley GM. Play as Regulation: Promoting Self-Regulation Through Play. Top Lang Disord. 2017 Jul;37(3):241–58.
- Gordon G. Well Played: The Origins and Future of Playfulness. Am J Play. 2014 Jan;6(2):234–66.
- Lewis JM. Childhood play in normality, pathology, and therapy. Am J Orthopsychiatry. 1993;63(1):6–15. https://doi. org/10.1037/h0079403
- Lowe J R, MacLean P C, D uncan AF, Aragón C, Schrader RM, Caprihan A, et al. Association of maternal interaction with emotional regulation in 4- and 9-month infants during the Still Face Paradigm. Infant Behav Dev. 2012 Apr;35(2):295–302.
- Thompson RA. Early attachment and later development: Familiar questions, new answers. In: Cassidy J, Shaver PR, eds. Handbook of Attachment : Theory, Research, and Clinical Applications. 2nd ed. New York, N.Y.: Guilford Press; 2008:348-365.
- Tronick EZ. Emotions and Emotional Communication in Infants. Am Psychol. 1989;44(2):112-119.
- World Health Organization. Nurturing care for early childhood development: a framework for helping children survive and thrive to transform health and human potential. Geneva: World Health Organization; 2018. 55 p. Available from: https:// apps.who.int/iris/handle/10665/272603.
- Zosh JM, Hirsh-Pasek K, Hopkins EJ, Jensen H, Liu C, Neale D, et al. Accessing the Inaccessible: Redefining Play as a Spectrum. Front Psychol. 2018 Aug 2;9:1124.






