Sådan lyder sloganet for indsatsen Vores Parforhold, der i samarbejde med kommuner tilbyder hjælp og inspiration til parforholdet – med det formål at styrke hele familiens trivsel. Hvordan forældre har det sammen, påvirker nemlig børnene. Centralt i indsatsen står sundhedsplejerskerne – både når det konkret handler om at øge kendskabet til Vores Parforhold, og når det handler om at sætte parforhold på dagsordenen i de danske børnefamilier.
Da psykologiprofessor ved Aarhus Universitet, Tea Trillingsgaard, og psykolog og direktør for NGO’en Styrk Familierne, Mattias Stølen Due, i foråret 2021 tog de første mentale spadestik til en helt ny indsats rettet mod forældrepar i Danmark, var visionen klar: Indsatsen skulle i sidste ende komme børnene til gavn. En vision, der heldigvis skulle vise sig at bære frugt. Det vender vi tilbage til.
Først kaster vi et blik på, hvad vi egentlig ved om forældrerelationens betydning for børns trivsel. Dette har nemlig været afgørende for, hvorfor vi synes, at en indsats som Vores Parforhold er så vigtigt.
”Hvordan har I det med hinanden for tiden?”
Dette spørgsmål kan virke meget privat, men alligevel er det relevant at stille til forældre, når vi møder dem i forebyggende regi. Konkret ved vi nemlig fra mange års international forskning, at børn, der vokser op i familier med hyppige og intense konflikter imellem forældrene, oftere oplever problemer i deres relationer med søskende og kammerater. Disse børn klarer sig også dårligere i skolen og er mere tilbøjelige til at udvikle adfærdsmæssige og emotionelle problemer som angst, aggression, depression, hovedpine og social isolation.
Mange familier rammes
Det er altså ikke til at komme uden om, at børn påvirkes negativt, hvis forældre har en relation, der er konfliktfyldt. Men hvor stort er omfanget af problemet? Et dansk studie fra 2019 har kigget nærmere på dette, og konklusionen lyder: Mere end 1 ud af 6 kommende forældrepar har konflikter med alvorlig fysisk eller psykisk aggressivitet. Samtidig ved vi også fra forskning, at børn i familier med højt konfliktniveau mellem forældrene ofte har været belastet i en årrække forud for forældrenes skilsmisse, og at de oftere gennemgår en kompliceret skilsmisse. Undersøgelser viser, at ca. 10–12 % af alle skilsmisser i Danmark ender som højkonfliktskilsmisser, hvor konflikterne fortsætter i årevis efter bruddet – med store omkostninger for børnenes trivsel og udvikling. Meget tyder på, at andelen af højkonfliktskilsmisser er i stigning.
Sundhedsplejerskerne er nøglefigurer i Vores Parforhold
Med denne baggrundsviden vender vi igen blikket mod indsatsen Vores Parforhold. Efter at have brugt en rum tid på at udvikle indsatsen, blev Vores Parforhold en realitet i februar 2023, hvor indsatsen blev lanceret i fire danske kommuner. Sidenhen har yderligere otte kommuner ønsket at tilbyde Vores Parforhold til deres borgere – og flere er på vej. Det har været tydeligt fra begyndelsen, at sundhedsplejersker som faggruppe er blandt de vigtigste at få med om bord, når det handler om at støtte forældre i at forstå koblingen mellem parforholdstrivsel og barnets trivsel samt at udbrede kendskabet til Vores Parforhold.
Som faggruppe er sundhedsplejersker dem, der følger forældrepar allertættest i den første tid med et nyt barn – en tid som for mange er både lykkelig og sårbar, særligt når det gælder parforholdet. Her kan sundhedsplejersker via den tætte kontakt til både forældre og barn meget vel være den bedst kvalificerede fagperson til at fornemme, hvordan forældrene trives med hinanden – og derigennem fortælle forældrene, at der med Vores Parforhold findes hjælp og støtte til deres parforhold. En hjælp, som vil komme deres barn til gode.
“Jeg har Vores Parforhold-folderen med ud på alle mine besøg – også 1,5 års besøget. Når vi har talt lidt sammen, og jeg har fornemmet, hvordan det står til, siger jeg måske til parret: ‘Jeg kan høre, det er lidt svært for jer – vi har faktisk et godt tilbud til jer’. Så slår jeg som regel på op på de sider i folderen, hvor de forskellige steps bliver illustreret, og så fortæller jeg parret, hvordan det fungerer, og hvilke tilbud der er. Så bliver de interesserede.
Dorthe Davidsen, sundhedsplejerske i Hedensted Kommune
Kan være et svært emne at tage op
At skulle spørge ind til andres parforhold kan – medmindre man er parterapeut – være en svær opgave. For hvordan stiller man som sundhedsplejerske eller andet fagpersonale spørgsmål til et område, der af mange opfattes som dybt privat? Netop denne udfordring har optaget os, siden Vores Parforhold blev lanceret. For at imødekomme denne problematik har vi gjort en dyd ud af at formidle viden og og finde veje at gå, når der skal spørges ind til parforholdet. på en temadag for sundhedsplejersker i flere kommuner, der tilbyder Vores Parforhold. Nogle af de vigtigste anbefalinger fra temadagen er:
- Gør det til en naturlig del af dit arbejde at spørge til forældrenes parforhold
- Normaliser problemer i parforholdet, og stil åbne spørgsmål
- Fokuser på forældrenes ressourcer med hinanden, og mød det svære med empati
- Tilegn dig viden om parforholdsdynamikker, og sæt den i spil med forældrene
- Henvis til relevante indsatser målrettet parforholdet ved behov
“Parforholdet bærer forældreskabet, og det står stadig tydeligere for os, at det er fundament, for sundhedsplejens arbejde i familierne. Vi skal turde gribe invitationen og selv sætte parforholdet på dagsordenen – for børnenes skyld.”
Louise Falk Lauritsen, leder af sundhedsplejen, Herning Kommune.
Forskning slår fast: Børns trivsel forbedres af Vores Parforhold
Sideløbende med at forældrepar har benyttet sig af de forskellige tilbud i Vores Parforhold, har forskere på Aarhus Universitet undersøgt effekten af tilbuddene. Får forældrene det over en bred kam bedre af at benytte Vores Parforhold? Og kan vi se en effekt hos børnene? Det korte svar er heldigvis: ja! Foreløbige resultater viser bl.a., at forældrenes tilfredshed i parforholdet stiger, og at deres evne til at håndtere konflikter og det fælles forældreskab forbedres væsentligt. Og det smitter af på børnenes trivsel i form af færre emotionelle symptomer såsom hovedpine, mavepine, kvalme, bekymring og tristhed. Den første rapport med resultater på børn, der var en del af forskningen i Vores Parforhold, udkom sidste år. Disse foreløbige resultater gør os stolte og glade over at have søsat en indsats som Vores Parforhold – en indsats, der altså både kommer forældre og børn til gavn. Præcis som vores vision foreskrev.
Tak til alle samarbejdskommuner – og ikke mindst sundhedsplejerskerne – der hjælper med at bære og drive Vores Parforhold.

Henvisninger
Minirapport fra Børns Vilkår, 2016: Minirapport-Børn-i-komplekse-skilsmisser-2016.pdf
Trillingsgaard, T., Fentz, H. N., Simonsen, M., & E. Heyman, R. (2019). The prevalence of intimate partner violence among couples signing up for universally offered parent preparation. PLoS One, 14(10), Artikel e0223824. Link: https://doi.org/10.1371/ journal.pone.0223824
Amato, P.R. (2010). Research on divorce: Continuing trends and new developments. Journal of Marriage and Familiy, 72 (3), 650-666.
Cui, M., Conger, R.D., & Lorenz, F.O. (2005): Predicting change in adolescent adjustment from change in marital problems. Developmental Psychology, 41 (5), 812-823.
Harold, G.T. & Sellers, R. (2018): Interparental conflict and youth psychopathology: an evidence review and practice focused update. Journal of Child Psychology And Psychiatry, 59 (4), 374-402.
Rhoades, K.A. (2008): Children’s Responses to Interparental Conflict: A Meta-Analysis of Their Associations with Child Adjustment. Child Development, 79 (6), 1942-1956.
Zimet, D.M. & Jacob, T. (2002): Influences of marital conflict on child adjustment: A review of the theory and research. Clinical Child and Family Psychology Review, 4 (4), 319-335.
Trillingsgaard, T., Svare, L., T. & Fentz, H. N. (2025). Vores Parforhold. Indsatsevaluering 2023-2024. Rapport nr. 2. Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Og den ligger her: https://psy.au.dk/forskning/ forskningsprojekter/vores-parforhold/ offentliggjorte-resultater






