Medfødte forskydninger i antallet af kønskromosomer fører til en øget risiko for både somatisk og psykiatrisk sygdom samt tidlig død. Alligevel opdages tilstandene kun sjældent og ofte først sent. Øget opmærksomhed på de tidligste tegn på disse tilstande er derfor en forudsætning for at sikre bedre trivsel og øget sundhed for denne oversete gruppe.
Ikke helt sjældent fødes et barn med enten ét kønskromosom for meget eller ét for lidt. Disse kønskromosom-anomalier optræder i drenge oftest som Klinefelters syndrom (XXY) og i piger som Triple X syndrom (XXX) eller Turners syndrom, hvor piger kun har et enkelt X-kromosom. Den helt store udfordring er, at alt for få nogensinde får stillet diagnosen og ofte først sent. Forsinkelse i diagnosen forhindrer tidlig adgang til støtte og specialiseret vejledning samt behandling og har potentielt vidtrækkende konsekvenser for både helbred og livskvalitet.
Sjældne diagnoser med hyppige følgesygdomme
Det ændrede antal kønskromosomer resulterer for især Turners syndrom og Klinefelters syndrom i lave niveauer af kønshormoner. Manglen på kønshormon driver sammen med specifikke genetiske mekanismer fremkomsten af karakteristiske fænotyper. Der er store forskelle imellem den kliniske præsentation af de enkelte syndromer, men fælles er, at de medfører en markant øget sygdomsrisiko og øget dødelighed. Især ses samlet en stærkt øget risiko for tidlig overvægt og udvikling af metabolisk- og kardiovaskulær sygdom. F.eks. er risikoen for type 2-diabetes ved både Turners syndrom og Klinefelters syndrom mere end fordoblet. Syndromerne er også forbundne med øget forekomst af autoimmun sygdom, fordoblet risiko for psykiatriske sygdomme og generelt nedsat livskvalitet. Der er dog betydelig variation i den kliniske præsentation, og man har tidligere ikke ment, at en indsats for at identificere patienterne var nødvendig. Dette er dog en fejlagtig antagelse.
”Vi ved nu, på baggrund af data fra store genomiske studier både i Danmark og i udlandet, at personer med kønskromosomanomalier, som af den ene eller anden grund ikke er blevet diagnosticeret, faktisk har en lige så stor og øget forekomst af alvorlige følgesygdomme som dem, der kender til diagnosen,” pointerer overlæge og professor Claus H. Gravholt, ekspert i kønskromosomanomalier ved Aarhus Universitetshospital. ”Det er derfor, efter vores opfattelse, en kæmpe udfordring, at så stor en andel af patienterne aldrig bliver diagnosticeret og dermed går glip af muligheden for specialiseret vejledning og adgang til den nødvendige behandling.”
“Hver gang jeg modtager en ny patient i vores ambulatorium, kan jeg undre mig over, at diagnosen ikke er blevet stillet tidligere. Når først man får spurgt ind, kan de stort set alle sammen fortælle om helt klassiske symptomer som de har levet med i årevis.”
Livsreddende behandling til alt for få skal fremme mestring og trivsel
Kun ca. hver fjerde med Klinefelters syndrom, hver tiende med Triple X syndrom og ca. to tredjedele med Turners syndrom får i dag nogensinde stillet diagnosen (figur). Når diagnose endelig opnås, sker dette som regel med betragtelig forsinkelse og ofte først ind i voksenlivet. Den enkelte kan derfor have levet med de negative konsekvenser af hypogonadisme i adskillige år, hvilket medvirker til øget risiko for følgesygdomme og nedsat livskvalitet.
Claus H. Gravholt fortæller: ”Hver gang jeg modtager en ny patient i vores ambulatorium, kan jeg undre mig over, at diagnosen ikke er blevet stillet tidligere. Når først man får spurgt ind, kan de stort set allesammen fortælle om helt klassiske symptomer, som de har levet med i årevis”. Mange af patienterne oplever ved diagnosen, at brikkerne falder på plads og giver ofte spontant udtryk for ærgrelse over, at det ikke er sket meget tidligere. ”Der findes ikke endegyldigt videnskabeligt bevis for, at en tidligere diagnose er forbundet med et bedre helbred senere i livet, men al vores kliniske erfaring og enkelte studier tyder på, at det faktisk er tilfældet, og især har vi nu evidens for, at adgangen til hormonbehandling nedsætter dødeligheden,” understreger Claus H. Gravholt. Danske registerstudier har nyligt vist, at behandling med testosteron kan fjerne overdødeligheden ved Klinefelters syndrom, men også, at en forsinket diagnose ser ud til at være forbundet med sværere metabolisk sygdom.
Claus H. Gravholt forklarer: ”Optimalt skal behandling med kønshormoner sættes i gang på et tidspunkt omkring puberteten, hvilket logisk kræver, at diagnosen er kendt allerede på et tidligt tidspunkt”
Årsagerne til de fraværende diagnoser er ikke fuldt forstået, men bl.a. kan et for lille kendskab til syndromerne og mere diskrete symptomer i børneårene spille ind. Mistanken skal derfor overvejende baseres på en samlet vurdering af barnet fremfor identifikation af enkeltstående symptomer.
En unik mulighed
Sundhedsplejens rutinemæssige undersøgelser af børn i Danmark med fastlagte intervaller i børneårene udgør en unik mulighed for netop en samlet vurdering af de fysiske tegn og den påvirkning af trivslen, som kendetegner børn med kønskromosomanomalier. Øget opmærksomhed på disse tilstande i sundhedsplejen har derfor et kæmpe potentiale i forhold til at identificere patienterne tidligere og give den samlede behandling af kønskromosomanomalier et tiltrængt løft. Men det er ikke nogen nem opgave. Claus H. Gravholt beskriver:
”De tidlige tegn på kønskromosomanomalier er oftest diskrete. Oftest er der ændret vækst og nedsat muskeltonus og senere dårlig trivsel med indlæringsvanskeligheder.”
En stor del af børnene har også tidligt overvægt med øget fedtmasse og lille muskelmasse. Der er dog også mere specifikke tegn, som skal give mistanke om de enkelte tilstande (se faktaboks for en samlet oversigt). Der kan ved Turners syndrom allerede ved fødslen ses en karakteristisk halsfold (webbed neck) eller hævelse af hænder og fødder. Senere er Turners syndrom især karakteriseret ved nedsat højdevækst, manglende pubertetsudvikling og udeblivende menstruation (amenoré). Nedsat hørelse kan også være et tidligt tegn på Turners syndrom. Klinefelters syndrom giver sig i børneårene særligt til udtryk ved indlærings- og opmærksomhedsvanskeligheder. Senere ses også forsinket pubertetsudvikling og øget højdevækst. Drenge med Klinefelters syndrom har oftere tidlig overvægt med lav muskelmasse og kan udvikle brystdannelse (gynækomasti).
Triple X Syndrom medfører diskrete symptomer, hvilket afspejles i den meget lave detektionsrate. Øget højdevækst er det mest karakteristiske fysiske tegn, men tilstanden fanges typisk på vedvarende indlærings- og opmærksomhedsforstyrrelser. Kønskromosomanomalier kan i børnealderen ligne andre tilstande med opmærksomhedsforstyrrelser. Det er derfor vigtigt at have fokus på netop den samlede vurdering og følge op over tid med henblik på at adskille disse. Det er i sidste ende barnets praktiserende læge, som står for den videre udredning, men sundhedsplejens observationer har stor værdi i forhold til overhovedet at få mistanken.
Samlet styrket indsats med stor betydning
Med støtte fra Sundhedsdonationer er der iværksat en national indsats med det formål at øge diagnoseraterne for kønskromosomanomalier, især ved skærpet opmærksomhed blandt sundhedspersonale. Projektet gennemføres i et samarbejde mellem Aarhus Universitetshospital og patientforeningerne for både Turners- og Klinefelters syndrom. Patientforeningerne understreger vigtigheden af forbedret diagnostik, og håber, at det samlede øgede fokus kan gøre syndromerne mindre oversete i fremtiden.
