Skolebørns vægt kan være en indikator for sygdom og mistrivsel, siger nogle. Andre mener, at vejning gør mere skade end gavn i en tid præget af skønhedsidealer og vægtstigmatisering.
Et nyt ph.d.-projekt kigger på sundhedsplejerskernes tilgang til vejning i skolen.
Det er et emne, der skiller vandene for fagfolk: Kritikere mener, at rutinevejningen bidrager til skam og stigmatisering i en generation, hvor kropsidealer allerede fylder massivt. Tilhængerne peger på, at vægt og vækst stadig er centrale indikatorer på børns sundhed.
Men forskningen på området er sparsom, og derfor har Sofie Elgaard lisager Jensen kastet sig over i et ph.d.-projekt i samarbejde med VIVE. Hun fik øjnene op for emnet, da Kolding Kommune i en periode stoppede de rutinemæssige vejninger af hensyn til den vægtstigmatisering, kommunen oplevede blandt børnene.
Men forebygger vejningen overvægt og vækstproblemer, eller gør den i virkeligheden mere skade end gavn?
Læse mere i artiklen – hvor vores forperson Jeanne Vetterstein også bliver interviewet.
