Møde i NoSB. Sammenslutningen for det Nordiske samarbejde for sygeplejersker, der arbejder med børn, de unge og deres familier.
NoSB-mødet går på tur mellem de nordiske lande (Island, Sverige, Norge, Finland, Færøerne og Danmark), og denne gang var det på Island i Reykjavik.
Først lidt fakta. Der bor 404.610 mennesker på Island, til sammenligning bor der ca. 460.000 mennesker på hele Fyn. I Reykjavik by bor der ca. 130.000 mennesker, svarende til 63 % af landets befolkning.
Island har et areal på 103.000 kvadratmeter, og Danmark har et areal på 42.952 kvadratmeter. Island er stor i forhold til Danmark.
Det betyder, at der kan være meget langt mellem alting – ikke mindst afstanden til sundhedsvæsenet kan være stor.
Reykjaviks sundhedsvæsen
I Reykjavik er der lige nu to hospitaler, der deler opgaverne med undersøgelser og behandlinger mellem sig. Det betyder, at der er en gevaldig transport af patienter mellem de to hospitaler. Heldigvis er der et stort nyt hospital på vej, der skal samle alle behandlinger og undersøgelser i Reykjavik. I samme område ligger der et universitet med en sygeplejerskeskole – og det er her, vi holder vores nordiske møde.
Det var to intense dage tætpakket med faglige oplæg, der spændte lige fra et overordnet indlæg om den forebyggende indsats på Island til på dag to at slutte med et oplæg om klargøring til transport af blandt andet hjertesyge spædbørn til Sverige.
Mødedagene blev indledt med et oplæg omkring opbygningen af den forebyggende indsats på Island. Familier med spædbørn har hjemmebesøg i de første måneder, hvorefter familierne kommer i sundhedshuse. Sundhedshusene ligger spredt omkring på Island. Fælles for dem, der arbejder på området, er, at de er uddannede sygeplejersker og ikke har en specialuddannelse inden for det forebyggende- og sundhedsfremmende område. Fokus er på, om barnet udvikler sig alderssvarende samt vaccinationer af børn.
I sundhedshusene er der flere faggrupper; jordemødre, læger fra praksis, psykologer og sygeplejersker. I nogle områder hører sundhedsplejen under hjemmesygeplejen. Det vil sige de sygeplejersker, der arbejder her, har en målgruppe der spænder fra nyfødt til ældre borgere.
På skoleområdet ses børnene i 1., 4., 7., og 9. klasse, og der er, som i Danmark, stort fokus på trivsel, og børnene vejes, måles og vaccineres. Der er 174 skoler på Island, og en fuldtidsansat skolesygeplejerske har ansvaret for 650 børn og unge om året.
Der er herefter et oplæg omkring sygeplejen på sygehuset. Mange børn behandles lokalt i Reykjavik, men de mere specialiserede opgaver flyves til enten Sverige eller København. Dette foregår med Icelandair eller med ambulancefly.
På sygehuset er der indrettet et område til børn, der er indlagt. Det er bemandet med en pædagog, der er til stede i dagtimerne. Alle børn er velkomne. Kan de ikke komme til hende, tager hun til dem på stuen. Børn, der kommer til diverse kontroller eller til blodprøver, er også velkomne. Det samme er søskende. En varm og dejlig atmosfære med højt til loftet og fokus på at give børnene en god oplevelse.
Om eftermiddagen ser vi et sundhedshus og får her en fornemmelse af arbejdsgange, og hvordan de fungerer. Her fortæller en ph.d.-studerende om et projekt, hvor de arbejder med overvægt og med hele familien.
Dagen sluttede med en drøftelse om forskelligheden i nordiske lande, og om, hvordan vi hver især griber opgaven an.
Oplæg om tilbud og projekter
Arna Garôarsdottìr fortæller om et projekt, hvor der arbejdes med teenagere og unge. Fokus i projektet er resiliens og i den forbindelse at arbejde med at afdække ressourcer og begrænsninger hos den enkelte unge – ud fra et spørgeskema kaldet HEILUNG. Arna Garôarsdottìr er ph.d.-studerende, og hun er i gang med at validere HEILUNG som screeningsredskab.
Ásgerôur Arna Sófusdóttir fortæller om et tilbud “Family team”. Målgruppen er forældre, der oplever stress i forældrerollen, eller hvor der er bekymring for barnets udvikling.
Målet er at styrke en tryg tilknytning mellem barn og omsorgsperson og støtte forældrene i at læse barnets signaler, hjælpe forældrene til at skelne mellem deres egne erfaringer fra egen opvækst og den måde, de selv ønsker at være forældre på.
De arbejder med NBO, WWW (Watch, Wait, and Wonder), COSP og VIG (videobaseret tilgang).
De benyttede 4 metoder til at monitorere tilbuddet. DASS, ACE, PSI og Service Satisfaction Survey.
Herefter blev vi vist rundt på deres store nye, og meget tekniktunge simuleringsstue. Her øvede de alle tænkelige situationer på dukker, der ved hjælp af teknik kunne afspejle diverse tilstande, der krævede hurtig handling.
Til slut fortalte sygeplejerske Karítas Gunnardóttir om klargøring og transport af spædbørn til Sverige. Det kunne dreje sig om børn, der krævede ECMO-behandling eller hjerteoperation.
Hele mødet sluttede med en god drøftelse af forskelle i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde landene imellem.
Næste møde bliver i Stockholm den 4.–5. september 2026.
Ellen Eldrup
Næstforperson
Jeanne Vetterstein
Forperson
