Hvordan ADHD kan påvirke overgangen til forældreskab – om sårbarhed, styrker og behovet for støtte i den tidlige forældrerolle.
Mange voksne med ADHD har gennem livet udviklet strategier, som hjælper dem til at fungere godt i hverdagen. De har fundet måder at kompensere for udfordringer med struktur, planlægning, opmærksomhed og følelsesregulering. For mange fungerer disse strategier tilfredsstillende – indtil de bliver forældre.
Spædbarnsperioden er for de fleste en gennemgribende livsomvæltning præget af søvnmangel, uforudsigelighed, høje følelsesmæssige krav, et konstant behov for organisering og mental fleksibilitet. Netop disse områder er tæt knyttet til de eksekutive funktioner, som ofte er påvirkede, når man har ADHD. Overgangen til forældreskab kan derfor blive særligt belastende for nogle forældre med ADHD – også for dem, der udadtil fremstår velfungerende og ressource-stærke.
En nyere dansk registerundersøgelse peger desuden på, at mange kvinder først diagnosticeres med ADHD i årene efter at være blevet mødre (Madsen et al., 2026). Forskerne peger på, at småbørnsperiodens krav kan synliggøre vanskeligheder med organisering, følelsesregulering og mental belastning hos kvinder, som tidligere har kompenseret for deres symptomer. Det understreger vigtigheden af, at fagpersoner, der møder nye forældre, er opmærksomme på denne problematik. Hos nogle kvinder kan småbørnsperiodens belastninger synliggøre en tidligere uopdaget ADHD, som umiddelbart kan se ud som en efterfødselsreaktion eller stressbelastning (Andersson et al., 2023).
“En nyere dansk registerundersøgelse peger desuden på, at mange kvinder først diagnosticeres med ADHD i årene efter at være blevet mødre”
Når de eksekutive funktioner kommer under pres
Det pres, som forældre med ADHD i særlig grad kan have, er ikke altid synligt. Mange beskriver et “usynligt kaos”, hvor de udadtil fremstår ressourcestærke, men bruger enorme mentale kræfter på at få hverdagen til at fungere. Det kan komme til udtryk ved, at forældrene glemmer aftaler, kommer for sent eller virker uforberedte til konsultationer, selvom intentionen om at følge anbefalingerne er stærk. Selv opgaver som at pakke pusletaske, huske skiftetøj eller skabe struktur omkring søvn og måltider kan opleves mentalt udmattende og meget svære at løse.
Særligt søvnmangel spiller en væsentlig rolle. Søvnmangel påvirker eksekutive funktioner hos alle mennesker, men forskning peger på, at søvnproblemer samtidig kan forværre ADHD-symptomer (Bijlenga et al., 2019). Når søvnen bliver fragmenteret over længere tid, kan det derfor blive vanskeligere at opretholde de mestringsstrategier, som tidligere har fungeret.
Mange forældre oplever også sensorisk overbelastning i spædbarnsperioden. Gråd, afbrydelser, berøring, manglende pauser og konstant alarmberedskab kan føre til overstimulation og udmattelse. For nogle betyder det, at de hurtigere bliver irritable, føler sig overvældede eller har svært ved at bevare roen, f.eks. når barnet græder gennem længere tid, eller der skal tages stilling til praktiske opgaver.
Samtidig kan følelsesregulering blive vanskeligere under stress og søvnmangel, hvilket kan føre til konflikter i parforholdet eller følelsen af at miste kontrollen. Studier viser generelt, at ADHD i familier er forbundet med øget forældrestress og højere belastning i hverdagen (Theule et al., 2013). Nogle forældre beskriver, at de reagerer mere impulsivt eller følelsesmæssigt intenst, end de plejer, og efterfølgende føler betydelig skyld eller skam. Andre trækker sig socialt eller undgår kontakt med sundhedsprofessionelle af frygt for at blive opfattet som utilstrækkelige.
Forskning viser desuden, at ADHD-symptomer hos forældre kan påvirke forældrefunktionen, blandt andet i forhold til konsistens, organisering og følelsesmæssig regulering (Johnston et al., 2012). Det er vigtigt at understrege, at dette ikke handler om manglende omsorgsevne eller motivation, men om neuropsykologiske vanskeligheder, som bliver særligt udfordrede i en periode med høje krav og lav restitution.

Skam, utilstrækkelighed og risiko for efterfødselsreaktioner
Mange forældre med ADHD beskriver en betydelig oplevelse af skam og utilstrækkelighed i forældreskabet. De kan føle, at de “burde kunne klare det bedre”, særligt hvis de tidligere har været vant til at kompensere for deres vanskeligheder uden hjælp udefra. Det, der udefra kan ligne manglende motivation eller uengageret forældreskab, kan i virkeligheden være eksekutive vanskeligheder og mental overbelastning. Vanskeligheder med at følge rutiner, huske aftaler eller omsætte råd til praksis kan føre til selvkritik og oplevelsen af konstant at være bagud.
Studier peger samtidig på en øget risiko for psykisk belastning hos voksne med ADHD, herunder depression, stress og emotionel dysregulering (Instanes et al., 2018). I småbørnsperioden kan dette øge sårbarheden for efterfødselsreaktioner – både i form af depressive symptomer og belastningsreaktioner. Ved længerevarende belastning kan nogle forældre udvikle symptomer på udmattelse og parental burnout. Forskning peger på, at vedvarende stress, følelsen af utilstrækkelighed og manglende restitution kan påvirke både trivsel og forældrefunktion negativt (Roskam et al., 2017). I så fald er det afgørende, at hjælpe familien med at få kontakt til relevante indsatser, så forældrene kan lære at mestre deres nye hverdag.
“Mange beskriver et ‘usynligt kaos’, hvor de udadtil fremstår ressourcestærke, men bruger enorme mentale kræfter på at få hverdagen til at fungere”
Mødet med sundhedsplejen
Sundhedsplejersken kan spille en central rolle i mødet med forældre med ADHD. Mange har gennem livet haft erfaringer med kritik, nederlag eller oplevelsen af ikke at slå til. Nogle kan fremstå uorganiserede eller inkonsistente, mens andre kompenserer så effektivt, at deres vanskeligheder overses.
En anerkendende og ikke-dømmende tilgang kan være med til at reducere skam og skabe grundlag for samarbejde. Mange mennesker med ADHD er særligt følsomme over for kritik og rettelser, hvilket gør relationen til fagpersoner vigtig. Samtidig kan det være hjælpsomt at normalisere belastningsreaktioner uden at bagatellisere familiens vanskeligheder.
Mange forældre med ADHD profiterer af tydelig og konkret kommunikation. Når anbefalinger bliver for mange eller for abstrakte, kan de opleves overvældende og svære at omsætte til handling.
“En anerkendende og ikke-dømmende tilgang kan være med til at reducere skam og skabe grundlag for samarbejde”
Sundhedsplejersken kan derfor med fordel:
- Give ét råd ad gangen
- Hjælpe med prioritering
- Anvende visuelle planer eller huskesystemer
- Gentage centrale informationer
- Tilbyde skriftlige opsummeringer
Særligt i spædbarnsperioden kan støtte til struktur og realistiske rutiner være hjælpsomt. Små konkrete ændringer kan gøre en betydelig forskel i familiens hverdag.
Når anbefalinger bliver for mange
Mange nybagte forældre oplever et massivt informationspres. Forældre med ADHD kan være særligt sårbare over for denne overbelastning. Råd om søvn, amning, stimulation, sikkerhed og rutiner kan hurtigt opleves som en lang række krav, der er vanskelige at organisere og prioritere.
For nogle kan dette føre til handlingslammelse, mens andre forsøger at følge alle anbefalinger til perfektion og dermed bliver stærkt belastede. Her kan sundhedsplejersken hjælpe med at skabe overblik og sortere i informationerne sammen med familien: Hvilke råd er vigtigst lige nu? Hvad er realistisk i denne families situation? Hvordan skal det konkret se ud hjemme hos os?
Hvem i familiens netværk kan hjælpe med aflastning? Er der lokale tilbud eller NGO’er med tilbud, som kan være hjælp for familien? Denne form for støtte kan være afgørende for, at forældrene oplever mestring fremfor nederlag. Ved betydelig belastning kan tværfagligt samarbejde være nødvendigt, eksempelvis med egen læge, psykiatri, familierådgivning eller socialrådgiver. Sundhedsplejen kan være en vigtig brobygger til andre tilbud i både kommunalt og regionalt regi.
Ved betydelig belastning eller bekymring for barnets trivsel, kan en underretning til socialforvaltningen være nødvendig. Man kan med stor fordel lave underretningen i samarbejde med familien og udarbejde et skriv om familiens vanskeligheder, samt hvad der behøves hjælp til sammen med forældrene. Det er vigtigt, at familien forstår underretningen som en hjælp. Nogle familier kan være bekymrede for, at en underretning betyder, at kommunen vil tvangsfjerne deres børn.
“ADHD er ikke lige med manglende omsorgsevne. Men nogle forældre har brug for mere strukturel og relationel støtte i overgangsperioden til forældreskabet”
Tidlig forståelse kan forebygge mistrivsel
Tidlig forståelse og støtte kan have stor betydning for familiens trivsel. Sundhedsplejersken kan spille en vigtig rolle i både tidlig opsporing af ADHD, afstigmatisering og støtte til forældremestring.
Når forældrenes vanskeligheder forstås som en neuropsykologisk sårbarhed fremfor manglende motivation, bliver det lettere at tilbyde støtte, der faktisk virker. Samtidig bliver det muligt at møde forældrene med nysgerrighed og forståelse fremfor vurdering.
Et vigtigt fokusområde er ikke alene vanskelighederne, men også ressourcerne. Mange forældre med ADHD beskriver stor kreativitet, spontanitet, empati og evnen til at engagere sig intenst i relationen til deres barn. ADHD er ikke lig med manglende omsorgsevne. Men nogle forældre har brug for mere strukturel og relationel støtte i overgangsperioden til forældreskabet.

Referencer
- Andersson, A., Garcia-Argibay, M., Viktorin, A., Ghirardi, L., Butwicka, A., Skoglund, C., Madsen, K. B., D’Onofrio, B. M., Lichtenstein, P., Tuvblad, C., & Larsson, H. (2023). Depression and anxiety disorders during the postpartum period in women diagnosed with attention deficit hyperactivity disorder. Journal of Affective Disorders, 325, 817–823. https://doi. org/10.1016/j.jad.2023.01.069
- Bijlenga, D., Vollebregt, M. A., Kooij, J. J. S., & Arns, M. (2019). The role of the circadian system in the etiology and pathophysiology of ADHD: Time to redefine ADHD? Attention Deficit and Hyperactivity Disorders, 11(1), 5–19. https://doi.org/10.1007/ s12402-018-0271-z
- Instanes, J. T., Klungsøyr, K., Halmøy, A., Fasmer, O. B., & Haavik, J. (2018). Adult ADHD and comorbid somatic disease: A systematic literature review. Journal of Attention Disorders, 22(3), 203–228. https:// doi.org/10.1177/1087054716669589
- Johnston, C., Mash, E. J., Miller, N., & Ninowski, J. E. (2012). Parenting in adults with attention-deficit/hyperactivity disorder. Clinical Psychology Review, 32(4), 215–228. https://doi.org/10.1016/j.cpr.2012.01.007
- Madsen, K. B., Winther, M., Jensen, A. T., Marcussen, K., Munk-Olsen, T., Wessel-hoeft, R., & Kittel-Schneider, S. (2026). Maternal ADHD diagnoses before and after childbirth: A Danish population-ba-sed cohort study. Journal of Attention Disorders, 30(3), 283–291. https://doi. org/10.1177/10870547251372730
- Roskam, I., Raes, M.-E., & Mikolajczak, M. (2017). Exhausted parents: Develop-ment and preliminary validation of the Parental Burnout Inventory. Frontiers in Psychology, 8, 163. https://doi.org/10.3389/ fpsyg.2017.00163
- Theule, J., Wiener, J., Tannock, R., & Jenkins, J. M. (2013). Parenting stress in families of children with ADHD: A meta-analysis. Journal of Emotional and Behavioral Disorders, 21(1), 3–17. https://doi. org/10.1177/1063426610387433





