I disse tider hvor vi f.eks. som sundhedsplejersker involveres mere i børn og unge med let mistrivsel – og hvor der er fokus på skolefravær, så er denne analyse interessant.
Andelen af folkeskoleelever med længerevarende fravær er stigende men varierer meget fra skole til skole. Ny forskning viser, at de danske folkeskoler stadig har helt forskellig praksis for, hvornår en elev egentlig registreres som fraværende. Og selv på den enkelte skole kan der være forskel på, hvordan lærerne registrerer elevers fravær. Det gør det svært at bruge fraværsdata til at skabe nationale overblik.
Hovedkonklusioner:
• 14 % af eleverne på 636 folkeskoler har længerevarende fravær. Skolerne med den laveste andel har 5 % elever med længerevarende fravær og skolerne med det højeste har 30 %.
• Elevers fravær registreres meget forskelligt fra skole til skole og endda også fra lærer til lærer.
• På samme skole kan lærerne have forskellige forståelser af, om fravær skal være sammenhængende eller gentaget og mønsterpræget for at blive betragtet som længerevarende.
• Forskellen i praksis for registrering af fravær betyder, at data ikke kan sammenlignes fra skole til skole og ikke er anvendeligt til at skabe et nationalt overblik over hvor mange børn der har længerevarende skolefravær.
• En fælles definition af længerevarende skolefravær og en fælles praksis for, hvordan fravær registreres, kan skabe mere retvisende elevfraværsdata, der kan bidrage til at forebygge fravær, før det udvikler sig til længerevarende skolefravær.




