Man stoler altid på en sundhedsplejerske 

Som børnefysioterapeut har jeg gennem mange år haft et tæt tværfagligt samarbejde med sundhedsplejersker. I mødet med spæd- og småbørnsfamilier har jeg igen og igen erfaret, hvor afgørende dette samarbejde er – ikke kun for kvaliteten af vores faglige vurderinger, men for den tryghed og sammenhæng, familierne oplever i deres forløb. 

Jeg skriver denne artikel, fordi behovet for tidlig indsats, fælles fagligt sprog og koordinerede budskaber til forældre er mere aktuelt end nogensinde. Familier møder i dag mange fagpersoner og mange informationer, og herved møder jeg forældre som bliver unødigt bekymrede for deres børns motoriske udvikling. 

Sundhedsplejersken har en helt særlig position i det forebyggende arbejde. Gennem hjemmebesøg og en kontinuerlig kontakt opbygges en relation præget af tillid og kendskab til familiens hverdag, ressourcer og bekymringer.   Det giver sundhedsplejersken et unikt blik for barnets trivsel i kontekst – ikke kun barnets udvikling isoleret set, men også samspillet, forældrenes oplevelse og de små forandringer over tid. 
Denne kontinuitet gør sundheds-plejersken til en central nøgleperson i tidlig opsporing og i vurderingen af, hvornår der er behov for supplerende faglige perspektiver. 
Set fra mit faglige ståsted er sundhedsplejerskens observationer og relationelle viden ofte afgørende for, at et børnefysioterapeutisk bidrag bliver relevant og meningsfuldt. 

Børnefysioterapeutens bidrag 
Hvor sundhedsplejersken har det brede blik på barnets trivsel og familiens situation, bidrager børnefysioterapeuten med et fordybet fokus på barnets motoriske udvikling, kropslige signaler og bevægelsesmæssige variation. Det kan handle om kvaliteten i barnets bevægelser, samspillet mellem spænding og afspænding (tonus), asymmetrier eller barnets strategier for at deltage i leg og hverdagsaktiviteter. Den børnefysioterapeutiske behandling tilbydes også til børn med præmaturitet, hypermobilitet og børn  med diagnoser. I sådanne forløb er det tværfaglige samarbejde med sundhedsplejersken overordentligt vigtigt, og her kan sundhedsplejersken følge op på børnefysioterapeutens intervention. 

Som børnefysioterapeut er det glæden ved at møde børn og deres familier, som beriger de faglige interventioner. Dertil det meget naturlige samarbejde med sundhedsplejerskerne – især omkring børnene i første leveår – samt børnene i indskolingen, hvor sundhedsplejerskerne ligeledes har en stor opmærksom på børnenes motoriske udvikling. 

Case 3.2. Anton, 5 måneder 
Anton er fem mdr. og hans forældre er bekymrede for hans skæve venstre baghoved. Ifølge forældrene vil han slet ikke ligge på maven. Ved sidste besøg var Antons AIMS-percentil 25, ved dette besøg af sundhedsplejersken er percentilen faldet til 5. Sundhedsplejersken udfører AIMS-testen og observerer, at Anton i den maveliggende udgangsstilling har meget vanskeligt ved at løfte hovedet. Når Anton forsøger at løfte hovedet, ses det, at han løfter hovedet asymmetrisk over mod sin venstre skulder, og han kan således ikke kan holde sit hoved i midtlinjen. Det store fald i AIMS-percentil skyldes, at han ikke kan holde hovedet i midtlinjen i rygliggende og maveliggende position. 

Sundhedsplejersken henviser Anton til børnefysioterapeut. Fysioterapeuten finder samme lave AIMS-percentil, og ved undersøgelse findes, at der er en tydelig venstresidig torticollis. Fysioterapeuten iværksætter en række hjemmeøvelser og planlægger endnu et besøg hos familien efter en uge for at støtte op om den planlagte intervention: 

• Maveliggende øvelser i en vinkel, som gør det lettere for Anton at løfte hovedet fra maveliggende, og hvor han er i stand til at løfte hovedet i midtlinje. Det er vigtigt i denne øvelse at vurdere, i hvilken vinkel Anton klarer at løfte sit hoved i maveliggende position og holde hovedet i midtlinje. Herved undgås, at Anton løfter asymmetrisk mod tyngdekraften. 
  
• Sideliggende positioner, hvor Anton kan ligge i en hvileposition, uden at han kommer ind i det asymmetriske bevægelsesmønster 
  
• Rygliggende aktiv bevægelse fra hoved i midtlinje til højre side (horisontal cervikal rotation) 
  
• Sideliggende på højre side. 
  
• Forældrene anbefales, at Anton ikke placeres i støttet siddende position, før hans hals/nakke-muskulatur giver ham symmetrisk hovedløft fra maveliggende og i rygliggende. 

AIMS-testen bliver her et tværfagligt redskab, som letter den tværfaglige kommunikation via et fælles sprog for det, der observeres. 
Sundhedsplejersken kan tydeligt forklare forældrene, hvad hun ser, og de kan selv følge med i undersøgelsen af barnet ved at se på AIMS-skemaet. Sundhedsplejersken har et objektivt mål for barnets motoriske udvikling, og fysioterapeuten har et udgangspunkt for sin intervention. 

Case 3.2. Anton, 5 måneder (Stegger H. & Glismann H., kap. 3. s. 48 AIMS, Pædiatri – undersøgelsesredskaber for ergoterapeuter og fysioterapeuter. Gads Forlag 2024) 

Udviklingsprojekt i Databasen Børns Sundhed 
I 2019 blev jeg inviteret ind som faglig sparringspartner og underviser af projektsundhedsplejerskerne i et udviklingsprojekt ved Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Sundhed. En undersøgelse fra databasen Børns Sundhed havde vist, at sundhedsplejersken ikke havde en standardiseret metode til vurdering af spædbørns motoriske udvikling. 

Formålet for udviklingsprojektet var at identificere en standardiseret metode til sundhedsplejerskernes vurdering af spædbørns motoriske udvikling, herunder tidlig opsporing af cerebral parese. Samt at afprøve denne metodes anvendelighed. AIMS (Alberta Infant Motor Scale) blev valgt og afprøvet i fem kommuner. Resultater herfra blev meget positive, både for anvendeligheden, men også i det vigtige forældresamarbejde. Samtlige sundhedsplejersker rapporterede, at testen blev positivt modtaget af forældrene. De fortalte, at skemaet er et rigtigt godt værktøj at tale ud fra, og at skemaets form gør vejledningen til en dialog, der inddrager forældrene, der selv kan være med i vurderingen. Det er motiverende for forældrene. 

Sundhedsplejerskerne besidder stor erfaring med at observere og vejlede om barnets motoriske udvikling og AIMS-metoden understøtter deres observationer samt sætter fokus på deres vejledning til forældrene

Siden 2020 har jeg undervist på AIMS-kurserne i Danmark, og frem til nu er det blevet til 93 kommuner. AIMS-metoden er blevet overordentligt positivt modtaget af sundheds-plejerskerne. Sundhedsplejerskerne besidder stor erfaring med at observere og vejlede om barnets motoriske udvikling, og AIMS-metoden understøtter deres observationer samt sætter fokus på deres vejledning til forældrene. 

For en nyuddannet sundhedsplejerske er AIMS-metoden desuden en stor støtte i undersøgelsen af barnets motoriske udvikling og vurdering af det brede normalområde. AIMS-metoden er nu digital i journaler både i Novax og SUND, hvilket giver en let arbejdsgang i brugen af AIMS-metoden. 
I Sundhedsstyrelsens seneste anbefalinger om forebyggende sundhedsydelser til børn, unge og deres forældre (2025) anbefales AIMS-metoden. 

Undersøgelse og vurdering af barnets motoriske udvikling ved hjemmebesøg anbefales for at opspore børn med forsinket motorisk udvikling baseret på den systematiske, standardiserede evidensbaserede metode kaldet AIMS (Alberta Infant Motor Scale).