Håndtering af tanker – metakognitiv tænkning som redskab

I Mariagerfjord Kommune tilbyder sundhedsplejen individuelle metakognitive forløb til børn og unge, og har udviklet en trivselspakke til 7. årgang. Målet er at styrke mental sundhed gennem sundhedsfremmende og forebyggende indsatser – både individuelt og på klasseniveau. 

Mental sundhed er en vigtig forudsætning for, at børn og unge kan udvikle sig og trives. I skoleteamet i sundhedsplejen i Mariagerfjord Kommune oplever vi, at mange kæmper med overtænkning, bekymringer og grubleri, hvilket kan hæmme børn og unge i at fungere i hverdagen. For at imødekomme dette har vi gennem tre år arbejdet systematisk med den metakognitive tænkning – både individuelt og på klasseniveau.

Metakognitiv tænkning udspringer af metakognitiv terapi, der adskiller sig fra traditionel kognitiv terapi ved at skifte fokus fra, hvad vi tænker, til, hvordan vi forholder os til vores tanker og styrer vores opmærksomhed. Centralt står psykolog Adrian Wells’ forskning, der undersøger og beskriver samspillet mellem kognitive processer, metakognitive antagelser og selvregulerende strategier.

Hver anden elev oplevede, at undervisningen gav mening og mere end 80 % fortalte, at de havde lært noget nyt de kunne bruge uden for skolen – for eksempel i mødet med bekymringer i hverdagen.

Metakognition kan forstås som individets viden om og regulering af egne tankeprocesser. Ifølge Wells er det ikke selve tankerne, der vedligeholder psykiske vanskeligheder, men de vedvarende opmærksomheds- og responsmønstre, som tanker aktiverer. Disse mønstre inkluderer blandt andet bekymring, grubleri, trusselsovervågning og uhensigtsmæssige mestringsstrategier, f.eks. undgåelse eller tankeundertrykkelse. Mønstrene udløses og fastholdes af metakognitive overbevisninger – både positive, f.eks. “Det hjælper mig at bekymre mig, så jeg er forberedt.” Og negative, f.eks. “Mine bekymringer er ukontrollerbare og farlige”. Disse antagelser bliver derfor centrale i arbejdet med at ændre måden at håndtere tankerne på. Gennem metaforer og øvelser søger vi at ændre børnene/de unges metakognitive overbevisninger ved at styrke fleksibel opmærksomhed, reducere tiden, der bruges på ’negative’ tanker, og udvikle mere hensigtsmæssige strategier for selvregulering.

Whole-school approach som ramme

I skoleåret 2023/2024 indgik sundhedsplejen i Mariagerfjord Kommune i en tværfaglig arbejdsgruppe bestående af lærere, AKT-pædagoger, PPR, ledere og konsulenter fra forvaltningen for Dagtilbud, Skole og Arbejdsmarked. Målet var at styrke børn og unges mentale sundhed, livsmestring og trivsel gennem forebyggende indsatser og opbygning af viden og redskaber hos både børnene og de voksne omkring dem. 

Det er normalt at bekymre sig, men når bekymringer fylder, kan det gå ud over humør og trivsel.

Trivselspakken ”Håndtering af tanker”

Bygger på metakognitiv tænkning og består af tre komplementære indsatser:

• Undervisning af børnene: Introduktion til metakognitiv tænkning og konkrete øvelser til at håndtere tanker på en ny måde.
  
• Oplæg til forældrene: Viden om metoden og inspiration til, hvordan forældrene kan understøtte deres børn.
  
• Oplæg til lærerne: Fokus på, hvordan principperne kan integreres i klassesammenhæng og pædagogisk praksis.

På Hadsund Skole, hvor trivselspakken blev afprøvet i 7. årgang, viste de første erfaringer lovende tendenser. Hver anden elev oplevede, at undervisningen gav mening, og mere end 80 % fortalte, at de havde lært noget nyt, de kunne bruge uden for skolen – for eksempel i mødet med bekymringer i hverdagen.

Også forældrene gav værdifulde perspektiver. Blandt dem, der deltog i forældreoplægget, fortalte 44 %, at de efterfølgende havde fået overvejelser om at ændre noget derhjemme i deres tilgang til barnet. Samtidig ville 78 % anbefale oplægget til andre forældre.

Pilotprojektet, som strækker sig over to skoleår, evalueres i januar 2026 af den tværfaglige arbejdsgruppe. Målet er, at erfaringerne fra blandt andet Hadsund Skole kan danne grobund for en bredere indsats på kommunens øvrige skoler – hvor en systemisk tilgang skal sikre, at der arbejdes i samme retning mod bedre trivsel.

Individuelle metasamtaler

Det er normalt at bekymre sig, men når bekymringer fylder, kan det gå ud over humør og trivsel. Vi arbejder, via den metakognitive metode, på at give børn og unge et mere afslappet og fleksibelt forhold til deres tanker.

Vi tilbyder individuelle forløb – op til fem samtaler. Tilgangen er velegnet til børn fra omkring 4. klasse og opefter, da arbejdet forudsætter et vist reflektionsniveau.

De børn og unge, vi har forløb med, har typisk udfordringer med:

• Selvværd
• Ængstelighed
• Eksamener og prøver
• Skoleværing
• Søvnproblemer
• Det sociale

I størstedelen af vores forløb inddrages forældrene, hvilket er vigtigt, idet forældrene ubevidst kan komme til at fastholde uhensigtsmæssige mønstre.

I forløbene bliver børnene introduceret til metakognitive metaforer og øvelser, der gør tanker og følelser mere håndgribelige. De erfarer, at tanker og følelser er helt normale og ufarlige, og at de selv kan vælge, hvordan og hvor længe de vil forholde sig til dem. Samtidig får de konkrete redskaber til at håndtere tankemylder og bekymringer, hvilket giver dem større mentalt overskud og gør det lettere at være nærværende i hverdagen.

I størstedelen af vores forløb inddrages forældrene, hvilket er vigtigt, idet forældrene ubevidst kan komme til at fastholde uhensigtsmæssige mønstre. Vi arbejder ud fra en forståelse af, at alle forældre gør deres bedste for at hjælpe deres børn, men samtidig oplever vi også, at velmente spørgsmål, som f.eks. “Hvordan gik det i dag med …?”, utilsigtet bidrager til at genaktivere barnets bekymringer. Ved at skabe bevidsthed om sådanne mønstre kan vi sammen understøtte barnets udvikling på længere sigt, og med ændringerne og forankring i samspillet mellem barn og familie styrkes effekten af forløbet.

Metakognitiv terapi er udviklet som en psykologisk behandlingsmetode med dokumenteret effekt ved blandt andet angst, depression, OCD og stress. I sundhedsplejen bruger vi dog den metakognitive tænkning med det formål at styrke børn og unges mentale robusthed og forebygge mistrivsel.

Vores erfaring er, at tilgangen er særligt anvendelig i sundhedsplejen, fordi den bygger på enkle metaforer og øvelser, der er både visuelle og kropslige. Det gør det let for børn at forstå, og giver sundhedsplejersken et konkret redskab til at fremme barnets trivsel og mentale sundhed, uden at samtalen bliver terapeutisk eller behandlende.

Vi har i skoleteamet planer om at udbyde gruppeforløb, og vi drømmer om at styrke inddragelsen af forældrene i de individuelle forløb. 

Vi har modtaget undervisning i metoden af psykolog Cecilie Hrasko Sonne fra Psykologerne.dk, samt supervision af sundhedsplejerske og metakognitiv terapeut Helle Vinter Simonsen fra teenagetrivsel.dk.

Perspektiver

Metoden er blevet et uundværligt redskab i sundhedsplejens værktøjskasse. Det har højnet kvaliteten af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, vi dagligt bedriver med børn, unge og forældre. Vi får positive tilbagemeldinger fra de individuelle forløb.

Børnene erfarer, at metoden giver dem konkrete redskaber, og forældrene får en anden forståelse at støtte op med. I sundhedsplejen er vi slet ikke færdige med at arbejde med den metakognitive tilgang i vores arbejde med at fremme og forebygge mental sundhed. Vi har i skoleteamet planer om at udbyde gruppeforløb, og vi drømmer om at styrke inddragelsen af forældrene i de individuelle forløb. Derudover er småbørnsteamet også ved at implementere tænkningen i deres arbejde, blandt andet i den kommunale indsats til mødre med fødselsdepression.

Referencer:

• Sundhedsstyrelsen (2019). Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10–24 år: Forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder. København: Sundhedsstyrelsen.
  
• Jeppesen, P., Obel, C., Lund, L., Madsen, K. B., Nielsen, L., & Nordentoft, M. (2020). Mental sundhed og sygdom hos børn og unge i alderen 10–24 år – forekomst, udvikling og forebyggelsesmuligheder. København: Vidensråd for Forebyggelse.
  
• Callesen, P. (2021). Mod på livet: Hjælp din teenager til at mestre livet – også i modgang. Politikens Forlag.
  
• Esbjørn, B. H., Normann, N., & Reinholdt-Dunne, M. L. (2016). Metakognitiv terapi til børn med angst. Akademisk Forlag.