Børns tidlige sproglige udvikling er relateret til, hvordan de klarer sig i livet. Sprogudviklingen starter lige fra fødslen, og det betyder også, at sproglige uligheder kan begynde dér. Et forskningsprojekt ved Aarhus Universitet undersøger, hvordan sundhedsplejersker kan vejlede forældre til at give børn den bedste sproglige start på livet.
Børns sproglige udvikling er tydeligt relateret til, hvordan de klarer sig senere i livet. Det gælder f.eks. uddannelse og indkomst og andre mere sociale og almenmenneskelige områder af et godt liv (Bleses et al., 2016; Chetty et al., 2011; Dale et al., 2023; Huang et al., 2024). Derfor er det afgørende, at børn får et godt sprogligt læringsmiljø helt fra starten af livet.
TrygFondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet udvikler nu i samarbejde med sundhedsplejersker fra Furesø Kommune et forskningsprojekt, som undersøger, hvilken rolle sundhedsplejersker kan spille i at fremme et godt sprogligt læringsmiljø. Lige nu søger vi kommuner til at deltage i projektet.
Vi håber at kunne bringe sundhedsplejerskers kompetencer i spil til at vejlede forældre i at skabe et mere understøttende sprogligt miljø for barnet.
Baggrunden for projektet
Børn lærer sprog ved at blive talt med helt fra fødslen. Der er desværre meget stor forskel på børns læringsmuligheder, fordi nogle børn vokser op i sprogfattige miljøer, mens andre børn vokser op i mere sprogligt støttende miljøer, hvor der bliver talt meget; også i den helt tidlige tid efter fødslen, hvor børnenes del af kommunikationen er øjenkontakt og mimik (Højen et al., 2021; Højen et al., 2022; Zauche et al., 2016). For mange forældre er det naturligt at opsøge denne kommunikation med spædbarnet i forbindelse med f.eks. bleskift og spisetid. For andre forældre falder det ikke så naturligt.
Vi håber at kunne bringe sundhedsplejerskers kompetencer i spil til at vejlede forældre i at skabe et mere understøttende sprogligt miljø for barnet. Dette falder i tråd med, at Sundhedsstyrelsen i seneste vejledning anbefaler, at sundhedsplejersker skal “være opmærksomme på barnets sproglige kompetencer og udvikling ved alle kontakter” (Sundhedsstyrelsen, 2025, p. 123).
Om forskningsprojektet
Forskningsprojektet er et lodtrækningsforsøg. Det skal løbe fra november 2026 og knap tre år frem. Indsatsen for det enkelte barn gives over to år i barnets første og andet leveår. De deltagende sundhedsplejersker får kompetenceudvikling og introduceres til at vejlede familierne i at bruge materialer, som vi stiller til rådighed.
Første leveår: systematisering af sproglig vejledning i sædvanlige hjemmebesøg
Indsatsen i det første år – nærmere betegnet det enkelte barns første leveår – indlejres i de sædvanlige besøg, som nye familier får. Der er tale om meget af det samme indhold, som sundhedsplejen i forvejen vejleder familierne i, såsom at tale med barnet helt fra begyndelsen, holde øjenkontakt, bruge mange gentagelser mv. Men det bliver mere systematiseret og standardiseret indholdsmæssigt.
Projektet afhænger af, at tilstrækkeligt mange kommuner deltager, så resultaterne kan vurderes med tilstrækkelig statistisk sikkerhed og give resultater til gavn for børns udvikling via sundhedsplejerskers indsats.
Hvor første års indsats handler om at få forældrene til generelt at kommunikere med barnet, kommer andet års indsats til at bygge på bestemte kommunikative strategier til at engagere barnet i samtaler.
Derudover bliver der redskaber, som skal hjælpe forældrene med sørge for i praksis at få alle gode tiltag ’ud gennem fingrene’ til gavn for barnet. Med andre ord bliver de eksisterende anbefalinger opdateret og konkretiseret for forældrene. Materialet bygger på erfaringer fra tidligere systematiske sprogindsatser for børn i førskolealderen, som har vist sig at have effekt på sprogudviklingen (Bleses, Højen, Dale, et al., 2018; Bleses, Højen, Justice, et al., 2018; Bleses et al., 2021; Bleses et al., 2024; Bleses et al., 2020).
Andet leveår: ekstra lønmidler til fire besøg med sprogligt fokus
Indsatsens andet år afprøver et nyt tiltag. Her får de deltagende kommuner ekstra lønmidler, sådan at familierne kan få fire ekstra besøg af sundhedsplejersken. Sundhedsplejerskens opgave er således at understøtte familierne i at videreføre det gode sproglige læringsmiljø, som de er blevet vejledt i gennem barnets første leveår. Hvor første års indsats handler om at få forældrene til generelt at kommunikere med barnet, kommer andet års indsats til at bygge på bestemte kommunikative strategier til at engagere barnet i samtaler. Igen stiller vi materialer til rådighed, og den enkelte sundhedsplejerske får mulighed for at fokusere alene på det sproglige område.
Indsatsens plads i det store billede i sundhedsplejen
Indsatsen adskiller sig fra andre indsatser på sundhedsplejeområdet ved at have et unikt fokus på sprog. Den står således ikke i kontrast til andre indsatser, men bygger ovenpå med det formål at øge den sproglige tilknytning mellem barn og forældre. For det er denne tilknytning, som sproget vokser i.
Da det er et lodtrækningsforsøg, bliver nogle sundhedsplejerskers områder udtrukket til at være kontrolgruppe og således gennemføre “business as usual”, mens andre områder bliver udtrukket til at afprøve indsatsen.
Resultater af forskningsprojektet
Projektet kommer til at måle på effekter af indsatsen på flere niveauer: Dels hvordan sundhedsplejersker gennemfører indsatsen, dels i hvilket omfang forældrene ændrer adfærd som følge af indsatsen, og dels om der er målbare effekter på børnenes sproglige udvikling, når der sammenlignes med kontrolgruppen.
Projektet afhænger af, at tilstrækkeligt mange kommuner deltager, så resultaterne kan vurderes med tilstrækkelig statistisk sikkerhed og give resultater til gavn for børns udvikling via sundhedsplejerskers indsats. Vi håber, at mange af Sundhedsplejerskens læsere vil forelægge muligheden for at deltage for deres kommune.
Referencer:
- Bleses, D., Højen, A., Dale, P. S., Justice, L. M., Dybdal, L., Piasta, S., Markussen- Brown, J., Kjærbæk, L., & Haghish, E. F. (2018). Effective language and literacy instruction: Evaluating the importance of scripting and group size components. Early Childhood Research Quarterly, 42, 256-269. https://doi.org/10.1016/j. ecresq.2017.10.002
- Bleses, D., Højen, A., Justice, L. M., Dale, P. S., Dybdal, L., Piasta, S., Markussen-Brown, J., Clausen, M. C., & Haghish, E. F. (2018). The Effectiveness of a large-scale language and preliteracy intervention: The SPELL randomized-controlledtrial in Denmark. Child Development, 89(4), e342-e363. https://doi.org/10.1111/ cdev.12859
- Bleses, D., Jensen, P., Højen, A., Slot, P., & Justice, L. (2021). Implementing toddler interventions at scale: The case of “We learn together”. Early Childhood Research Quarterly, 57, 12-26. https://doi. org/10.1016/j.ecresq.2021.04.008
- Bleses, D., Jensen, P., Højen, A., Willemsen, M. M., Slot, P., & Justice, L. M. (2024). Examining the effects of an infant-toddler school readiness intervention in centerand family-based programs: Are results generalizable? Early Childhood Research Quarterly, 67, 252-264. https://doi. org//10.1016/j.ecresq.2024.01.001
- Bleses, D., Jensen, P., Slot, P., & Justice, L. (2020). Low-cost teacher-implemented intervention improves toddlers’ language and math skills. Early Childhood Research Quarterly, 53, 64-76. https://doi.org/https:// doi.org/10.1016/j.ecresq.2020.03.001
- Bleses, D., Makransky, G., Dale, P. S., Højen, A., & Ari, B. A. (2016). Early productive vocabulary predicts academic achievement 10 years later. Applied Psycholinguistics, 37(6), 1461-1476. https:// doi.org/10.1017/S0142716416000060
- Chetty, R., Friedman, J. N., Hilger, N., Saez, E., Schanzenbach, D. W., & Yagan, D. (2011). How does your kindergarten classroom affect your earnings? Evidence from project STAR. Quarterly Journal of Economics, 126(4), 1593-1660. https://doi. org/https://doi.org/10.1093/qje/qjr041
- Dale, P. S., Paul, A., Rosholm, M., & Bleses, D. (2023). Prediction from early childhood vocabulary to academic achievement at the end of compulsory schooling in Denmark. International Journal of Behavioral Development, 47(2), 123-134. https://doi. org/10.1177/01650254221116878
- Huang, W., Weinert, S., & Volodina, A. (2024). Relations between early majority language and socioemotional development in children with different language backgrounds. Child Development, 95(3), 895-912. https://doi.org/https://doi. org/10.1111/cdev.14040
- Højen, A., Hoff, E., Bleses, D., & Dale, P. S. (2021). The relation of home literacy environments to language and preliteracy skills in single- and dual-language children in Danish childcare. Early Childhood Research Quarterly, 55, 312-325. https:// doi.org//10.1016/j.ecresq.2020.12.007
- Højen, A., Schmidt, A. S. M., Møller, I. S., & Flansmose, L. (2022). Unequal home literacy environments between preschoolage boys and girls predict unequal language and preliteracy outcomes. Acta Psychologica, 230, 103716. https://doi.org/ doi.org/10.1016/j.actpsy.2022.103716
- Sundhedsstyrelsen. (2025). Anbefalinger om forebyggende sundhedsydelser til børn, unge og deres forældre. Retrieved from www.sst.dk
- Zauche, L. H., Thul, T. A., Mahoney, A. E. D., & Stapel-Wax, J. L. (2016). Influence of language nutrition on children’s language and cognitive development: An integrated review. Early Childhood Research Quarterly, 36(Supplement C), 318-333. https://doi.org/10.1016/j.ecresq.2016.01.015
Anders Højen
Lektor
Aarhus Universitet
Dorthe Bleses
Professor
Aarhus Universitet
Hanne Lindhardt
Sundhedsplejerske
Furesø Kommune
Natasha Dalby Colding
Ledende
sundhedsplejerske
Furesø Kommune
