Fødselsdepression i Danmark: Ny viden fra over 215.000 forældre

Fødselsdepression er en hyppig psykisk lidelse, der rammer både mødre og fædre med vidtrækkende konsekvenser for både den enkelte, familien og barnet. I forskningsprojektet HOPE har vi, i samarbejde med sundhedsplejersker fra 67 danske kommuner, indsamlet EPDS-besvarelser fra mere end 215.000 forældre og koblet dem til danske nationale sundhedsregistre. Det har skabt et unikt fundament til at forske i årsager, risikofaktorer og konsekvenser af fødselsdepression. 

At blive forælder er en livsomvæltende begivenhed, som for mange er forbundet med glæde og forventning, men for nogle nybagte forældre bliver den første tid efter fødslen præget af psykisk mistrivsel. Fødselsdepression rammer 10-15 % af mødre og omkring 8 % af fædre, hvilket gør det til en hyppig psykisk lidelse i efterfødselsperioden.

Symptomerne på fødselsdepression varierer, men mange oplever blandt andet tristhed, nedtrykthed, træthed, skyldfølelse, angst og koncentrationsbesvær. Nogle har svært ved at skabe en følelsesmæssig tilknytning til barnet eller føler sig overvældede af kravene til forældrerollen. I svære tilfælde kan fødselsdepression føre til tanker om selvskade eller selvmord. 

Forskning viser, at fødselsdepression kan ramme begge forældre og påvirke hele familien. For de nybagte mødre kan det være starten på længerevarende psykisk mistrivsel og nedsat livskvalitet. Kontakten mellem det nyfødte barn og den forælder, der har en fødselsdepression, kan blive påvirket, og det kan på længere sigt have betydning for barnets følelsesmæssige og kognitive udvikling. Samtidig kan det belaste parforholdet og øge risikoen for konflikter og skilsmisse. Derfor er det afgørende, at fødselsdepression opspores og håndteres tidligt. 

Et centralt redskab i den tidlige opsporing er Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS). Det er et valideret spørgeskema, der anvendes i de fleste danske kommuner til at kortlægge forældres psykiske trivsel og potentielle symptomer på fødselsdepression efter fødslen. Selvom spørgeskemaet ikke i sig selv kan anvendes til at stille en diagnose, kan det give en indikation på, om en nybagt mor eller far har behov for ekstra støtte eller videre udredning. Når EPDS bruges systematisk, kan flere forældre med begyndende fødselsdepression opdages i tide, så de får den rette hjælp.

Figur 1. Reproduceret fra Zacher Kjeldsen MM, Mægbæk ML, Liu X m.fl. The HOPE cohort: Cohort profile and evaluation of selection bias. European Journal of Epidemiology. 2024; 39 (8): 943-954

Forskningsprojektet HOPE

Vi er en forskergruppe ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet, der har fokus på at kortlægge og forstå forældres mentale helbred efter fødslen. I samarbejde med sundhedsplejersker fra 67 danske kommuner har vi indsamlet EPDS-screeninger fra mere end 170.000 mødre og 45.000 fædre, der er blevet screenet mellem januar 2015 og december 2021. Figur 1 illustrerer, hvilke kommuner der indgår med EPDS-screeninger i HOPE-projektet.

De indsamlede EPDS-screeninger indgår i et forskningsprojekt, hvor vi – efter at have opnået de nødvendige tilladelser fra relevante myndigheder – har kunnet koble oplysningerne med data fra danske sundhedsregistre, herunder blandt andet hospitalskontakter (både somatiske og psykiatriske), medicinforbrug, samt uddannelses- og indkomst-oplysninger. Vi har også kunnet koble hver mor med sit barn, partner og forældre, hvilket giver mulighed for at undersøge både personlige og familiemæssige faktorer, der kan have betydning for fødselsdepression. 

Vi har undersøgt, om mødrene i HOPE-projektet afspejler den danske baggrundsbefolkning – det vil sige alle fødende kvinder i Danmark. Overordnet set ligner de hinanden meget, hvilket betyder, at vores undersøgelser i HOPE-projektet i høj grad kan bredes ud til den danske befolkning. 

Den eneste markante forskel er, at kvinder med anden etnisk baggrund er underrepræsenterede i HOPE-projektet. Det stemmer overens med tidligere forskning og kan blandt andet skyldes sprogbarrierer ved udfyldelse af EPDS-spørgeskemaet.

Skyldfølelse (spørgsmål 3), bekymring (spørgsmål 4) og følelsen af at være overvældet (spørgsmål 6) var dog relativt udbredt, mens tanker om selvskade var sjældne og forekom hos mindre end 2 %

Figur 2. Reproduceret fra Zacher Kjeldsen MM, Egsgaard S, Elliott AF og Munk-Olsen T. How common are postpartum depressive thoughts and feelings? Item-level distribution of population-based screening records. BMJ Mental Health. 2025; 28 (1): e301819

Fødselsdepression eller naturlige reaktioner efter fødslen?

I HOPE-projektet har vi undersøgt, hvor almindelige forskellige følelsesmæssige reaktioner er blandt nybagte mødre.12 Figur 2 viser, hvordan mødrene har svaret på de 10 EPDS-spørgsmål. Resultaterne viser, at langt størstedelen oplever milde eller ingen symptomer på fødselsdepression. Skyldfølelse (spørgsmål 3), bekymring (spørgsmål 4) og følelsen af at være overvældet (spørgsmål 6) var dog relativt udbredt, mens tanker om selvskade var sjældne og forekom hos mindre end 2 %. Samlet set havde 8 % af mødrene en EPDS-score over 11, hvilket ifølge den danske validering af skalaen tyder på mulig fødselsdepression.

Vores undersøgelse peger på, at mange af de følelsesmæssige reaktioner efter fødslen ofte afspejler en normal tilpasning til de betydelige forandringer, som moderskabet medfører. Det er dog stadig afgørende at være opmærksom på tidlig opsporing af fødselsdepression, så relevante tiltag kan igangsættes, da det er en alvorlig psykisk lidelse. 

Indsigterne fra denne undersøgelse er tænkt som et redskab og en samtalestarter mellem sundhedsplejersker og mødre.

Vores undersøgelse peger på, at mange af de følelsesmæssige reaktioner efter fødslen ofte afspejler en normal tilpasning til de betydelige forandringer, som moderskabet medfører. Det er dog stadig afgørende at være opmærksom på tidlig opsporing af fødselsdepression, så relevante tiltag kan igangsættes, da det er en alvorlig psykisk lidelse. Indsigterne fra denne undersøgelse er tænkt som et redskab og en samtalestarter mellem sundhedsplejersker og mødre. Den kan understøtte sundhedsplejerskernes dialog med moren om hendes mentale trivsel ved at sætte ord på de følelser og reaktioner, mange mødre oplever. Samtidig kan det bidrage til at mindske stigmatisering, fordi mødrene bliver bevidste om, at visse følelsesmæssige reaktioner i efterfødselsperioden er almindelige.

Resultaterne fra den undersøgelse viser, at mødre, hvis partner havde en psykisk lidelse inden for tre år før fødslen, havde en øget risiko for at udvikle en fødselsdepression.

Psykiske risikofaktorer – når flere ting spiller ind 

I to af vores undersøgelser har vi undersøgt, hvordan psykiske risikofaktorer kan øge risikoen for fødselsdepression hos moren. I den første undersøgelse så vi på mødre, der både selv havde haft en psykisk lidelse og havde psykisk sygdom i den nærmeste familie. Her fandt vi, at omkring 1 ud af 10 mødre udviklede symptomer på fødselsdepression, når begge forhold var til stede.

I den anden undersøgelse så vi på, om partnerens psykiske helbred spiller en rolle for morens risiko for at udvikle en fødselsdepression. Resultaterne fra den undersøgelse viser, at mødre, hvis partner havde en psykisk lidelse inden for tre år før fødslen, havde en øget risiko for at udvikle en fødselsdepression. Derimod var der ikke øget risiko, hvis partnerens psykiske lidelse lå længere tilbage i tid.

En mulig forklaring er, at morens tidligere psykiske udfordringer kan gøre hende mere sårbar i en periode, hvor hun i forvejen er udsat for stor fysisk og følelsesmæssig belastning. Samtidig kan psykisk sårbarhed i familien eller hos partneren betyde mindre overskud til at give den støtte, der er så vigtig efter fødslen.

Tvillinger og fertilitetsbehandling: Er det særlige risikogrupper?

I yderligere to undersøgelser har vi haft fokus på fødselsdepression blandt mødre til tvillinger og blandt mødre, der har været i fertilitetsbehandling.

Vi har blandt andet vist, at forældre, der får tvillinger, oftere får en fødselsdepression, sammenlignet med forældre der kun får et enkelt barn. For eksempel kunne vi se, at mødre til tvillinger havde op imod 25 % større risiko for at få en fødselsdepression. Det kan hænge sammen med, at tvillingegraviditeter ofte er mere komplicerede og kan føre til blandt andet for tidlig fødsel og kejsersnit. Samtidig er det en stor omvæltning at blive forældre til to spædbørn på én gang. Kombinationen af et krævende graviditetsforløb og en intensiv start på forældreskabet kan derfor gøre tvillingeforældre mere sårbare over for fødselsdepression.

I en anden undersøgelse så vi på, om mødre, der var blevet gravide i fertilitetsbehandling, havde en større risiko for at få en fødselsdepression, end mødre, der var blevet gravide spontant. Her fandt vi en lidt lavere risiko blandt mødre, der havde været i behandling. Selvom fertilitetsbehandling kan være en psykisk krævende proces for både mor og partner, kan forklaringen være, at disse mødre ofte har haft et stærkt ønske om at blive forældre og har forberedt sig mentalt på forældrerollen.

HOPE-projektet er det største af sin slags og giver en unik mulighed for at undersøge, hvilke mødre der kan være i særlig risiko for at udvikle fødselsdepression, samt hvilke konsekvenser det kan have på både kort og lang sigt. En stor og oprigtig tak til alle jer sundhedsplejersker, hvis indsats gør denne forskning mulig. Vi arbejder løbende med nye forskningsprojekter i HOPE, og vores mål er, at den nye viden skal tilbage til praksis og styrke jeres vigtige arbejde i mødet med familierne.

Selvom fertilitetsbehandling kan være en psykisk krævende proces for både mor og partner, kan forklaringen være, at disse mødre ofte har haft et stærkt ønske om at blive forældre og har forberedt sig mentalt på forældrerollen.

Referencer:

1. Woody CA, Ferrari AJ, Siskind DJ, Whiteford HA, Harris MG. A systematic review and meta-regression of the prevalence and incidence of perinatal depression. J Affect Disord. 2017;219:86-92. doi:10.1016/j. jad.2017.05.003
   
2. Rao WW, Zhu XM, Zong QQ, et al. Prevalence of prenatal and postpartum depression in fathers: A comprehensive meta-analysis of observational surveys. J Affect Disord. 2020;263:491-499. doi:10.1016/j.jad.2019.10.030
   
3. Stewart DE, Vigod SN. Postpartum Depression: Pathophysiology, Treatment, and Emerging Therapeutics. Annu Rev Med. 2019;70:183-196. doi:10.1146/annurev- med-041217-011106
   
4. Paulson JF, Ba zemore SD, Goodm an JH, Leiferman JA. The course and interrelationship of maternal and paternal perinatal depression. Arch Womens Ment Health. 2016;19(4):655-663. doi:10.1007/s00737- 016-0598-4
   
5. Slomian J, Honvo G, Emonts P, Reginster JY, Bruyère O. Consequences of maternal postpartum depression: A systematic review of maternal and infant outcomes. Womens Health. 2019;15:1745506519844044. doi:10.1177/1745506519844044
   
6. Sweeney S, MacBeth A. The effects of paternal depression on child and adolescent outcomes: A systematic review. J Affect Disord. 2016;205:44-59. doi:10.1016/j. jad.2016.05.073
   
7. Johannsen BMW, Mægbæk ML, Bech BH, Laursen TM, Munk-Olsen T. Divorce or Separation Following Postpartum Psychiatric Episodes: A Population-Based Cohort Study. J Clin Psychiatry. 2021;82(3):20m13555. doi:10.4088/JCP.20m13555
   
8. Cox JL, Holden JM, Sagovsky R. Detection of Postnatal Depression. Development of the 10-item Edinburgh Postnatal Depression Scale. Br J Psychiatry. 1987;150:782-786. doi:10.1192/bjp.150.6.782
   
9. Smith-Nielsen J, Matthey S, Lange T, Væver MS. Validation of the Edinburgh Postnatal Depression Scale against both DSM-5 and ICD-10 diagnostic criteria for depression. BMC Psychiatry. 2018;18(1):393. doi:10.1186/s12888-018-1965-7
   
10. Zacher Kjeldsen MM, Mægbæk ML, Liu X, et al. The HOPE cohort: cohort profile and evaluation of selection bias. Eur J Epidemiol. 2024;39(8):943-954. doi:10.1007/ s10654-024-01150-4
    
11. Marti-Castaner M, Hvidtfeldt C, Villadsen SF, Laursen B, Pedersen TP, Norr edam M. Disparities in postpartum depression screening participation between immigrant and Danish-born women. Eur J Public Health. 2022;32(1):41-48. doi:10.1093/eurpub/ ckab197
    
12. Zacher Kjeldsen MM, Egsgaard S, Elliott AF, Munk-Olsen T. Ho w c ommon ar e postpartum depressive thoughts and feelings? Item-level distribution of population- based screening records. BMJ Ment Health. 2025;28(1):e301819. doi:10.1136/ bmjment-2025-301819
    
13. Zacher Kjeldsen MM, Bang Madsen K, Liu X, et al. Identifying postpartum depression: Using key risk factros for early detection. BMJ Ment Health. 2024;27:e301206. doi:10.1136/bmjment-2024-301206
    
14. Zacher Kjeldsen MM, Liu X, Bang Madsen K, et al. Partner status and partner mental health and the risk of postpartum depression. Nat Ment Health. 2025;3(7):814-820. doi:10.1038/s44220-025-00461-z
    
15. Egsgaard S, Bliddal M, Lund LC, Vigod SN, Munk‐Olsen T. Risk and timing of postpartum depression in parents of twins compared to parents of singletons. Acta Psychiatr Scand. 2025;151(2):163-172. doi:10.1111/acps.13766
    
16. Egsgaard S, Bliddal M, Jølving LR, Liu X, Sonne H, Munk‐Olsen T. The Association Between Medically Assisted Reproduction and Postpartum Depression: A Register‐Based Cohort Study. BJOG Int J Obstet Gynaecol. 2025;132(7):991-999. doi:10.1111/1471-0528.18127