Tekst: Kristina Stenstrup-Peters, Ellen Eldrup og Rikke Eivindson
Under en debat om Fra haver til maver rejste en psykolog sig fra publikum. Han havde tidligere arbejdet tæt sammen med sundhedsplejersker og ville gerne sige tak. Han fortalte, hvor stor betydning sundhedsplejersker har for børn og familiers trivsel.
Vi var tre repræsentanter fra FS10 til stede med rygmærker på vores veste, så det var tydeligt, at vi repræsenterede sundhedsplejen. Psykologen fremhævede, at sundhedsplejersker kommer i 98 % af alle familier. Det gør sundhedsplejen til en helt særlig del af den tidlige forebyggelse, fordi vi møder næsten alle børn og familier tidligt i livet. Det var både rørende og inspirerende at høre en anden faggruppe sætte ord på den betydning, sundhedsplejen har.
“Det endte med at blive en fanfest for sundhedsplejen. Sådan lød et opslag på LinkedIn – og det beskriver meget godt en af vores oplevelser på Folkemødet.”
Fokus på de første 1.000 dage manglede
På Folkemødet handlede mange debatter om børn og unges trivsel og mistrivsel. Alligevel oplevede vi, at barnets første 1.000 dage næsten ikke blev nævnt. I flere debatter pegede vi på, at børn bliver født, længe før de begynder i vuggestue. Hvis vi vil forstå og forebygge mistrivsel, er det nødvendigt at se på den tidlige udvikling og familiens første år sammen.
“Hvordan kan et af verdens lykkeligste lande samtidig have så mange børn, der mistrives?”
Hvem har ansvaret for mistrivsel?
Mange NGO’er, politikere, videnscentre og faglige organisationer var optagede af at finde årsagerne til den stigende mistrivsel blandt børn og unge. Hvordan kan et af verdens lykkeligste lande samtidig have så mange børn, der mistrives? Debatterne pegede i mange retninger. Forældre, lærere, pædagoger og “pisse dårlig opdragelse” (PDO) blev nævnt igen og igen. Samtidig lød budskabet, at vi ikke skal pege fingre ad hinanden.
Vi savnede et stærkere fokus på forebyggelse og sundhedsfremme. Forældre får mange råd om at sætte grænser, skabe struktur og være tydelige. Men de får ofte færre konkrete redskaber til, hvordan de kan støtte deres børn, når livet gør ondt, eller når barnet reagerer på helt naturlige udfordringer. Det er netop her, sundhedsplejen spiller en vigtig rolle. Vi møder familierne tidligt og kan støtte dem, før problemerne vokser sig store.
Alvorlige fakta
Flere tal gjorde indtryk:
- 26 % af børn vokser op i familier med højt konfliktniveau.
- Hvert sjette barn udsættes for vold.
- Børn mister nogle af deres rettigheder, når de opholder sig på et krisecenter.
- Ventetiden til børne- og ungdomspsykiatrien er i nogle regioner steget med over 100 %.
Vi oplevede en stor kontrast mellem de små debatter om alvorlige emner og de store tv-transmitterede debatter om emner som store bededag. Vi vil gerne fastholde fokus på de små debatter med de alvorlige emner. Vi overhørte en debat om overgreb på børn, hvilket har udmøntet sig i et samarbejde med skribenter til temaartiklerne i blad 5, næste udgivelse af Sundhedsplejersken.
“Det er netop her sundhedsplejen spiller en vigtig rolle. Vi møder familierne tidligt og kan støtte dem, før problemerne vokser sig store.”
Små børn i et moderne samfund
Anders Lund Madsen pegede på, at små børns mulighed for at knytte sig tæt til få voksne bliver udfordret. Et barn på syv-otte måneder, som tidligere primært skulle forholde sig til sine nærmeste omsorgspersoner, skal i en vuggestue ofte forholde sig til mange voksne og børn. Der blev også talt om en stigende akademisering af børn allerede fra børnehaven.
Samtidig fylder kunstig intelligens og ChatGPT mere i de unges liv. Mange unge bruger ChatGPT, også når de har det svært psykisk. Det giver nye muligheder, men rejser også bekymringer om fejlagtig vejledning, tankemylder, søvnproblemer og afhængighed. De unge selv pegede dog på, at teknologien også kan være en vigtig støtte og opleves som en naturlig del af deres hverdag
Håb og fællesskab
Et budskab gik igen på tværs af mange debatter. Svend Brinkmann peger på, at trivsel handler om at føle sig værdsat og opleve, at man føjer værdi til noget eller nogle. Vi skal fortsat styrke beskyttende faktorer, fællesskaber og børns og forældres tro på egne evner.
Endvidere tilføjede Anders Lund Madsen, at håb er en mangelvare. Det fik os til at tænke på Joyce Travelbees begreb “det vikarierende håb”. Det er noget, vi som sundhedsplejersker ofte giver videre til forældre og børn, når de selv har svært ved at se vejen frem.
