Familiens rejse – ammerådgivning på tværs af sektorer 

Sundhedsprofessionelle i Hovedstadens Sundhedsklynge Syd har arbejdet målrettet på at skabe og implementere en fælles, tværsektoriel tilgang til ammevejledning, som kan understøtte forældre i rejsen gennem graviditet, fødsel og barsel. I projektet er der udviklet temadage, et facilitatorkorps og en skriftlig tværsektoriel ammevejledning og forløbsguide med afsæt i de fire hovedbudskaber.

Baggrund og politisk opdrag 
En væsentlig udfordring er at en dalende andel af børn fuldammes i den anbefalede periode på seks måneder (Den Nationale Børnedatabase). Samtidig oplever ikke alle forældre at få den rette ammevejledning på det tidspunkt, hvor de har mest brug for det (LUP 2024, Sundhedsstyrelsen 2024). For sundhedsprofessionelle er hverdagen mange steder præget af tidspres, underbemanding og en stor udskiftning af medarbejdere, hvilket betyder, at relativt mange medarbejdere ikke nødvendigvis har meget erfaring med ammevejledning. Dertil kommer oplevelser af et arbejdsklima præget af ”dem og os”-tænkning og tendens til at placere skyld frem for at finde fælles løsninger. 
Projektet bygger på erfaringer fra et tidligere tværsektorielt ammeprojekt gennemført af Kompetencecenter for Amning i 2021–2023. Med afsæt i disse erfaringer besluttede Sundhedsklynge Syd at prioritere en ny indsats, og der blev afsat midler til projektet henover en 2-årig periode. Formålet var tredelt: at udvikle en bæredygtig model for kompetenceudvikling, øge andelen af fuldammede børn efter to uger samt at styrke forældrenes oplevelse af at være godt forberedt og inddraget i ammevejledningen – uanset hvor i forløbet de befandt sig. 

Projektorganisering 
Projektet blev forankret på Amager og Hvidovre Hospital hos Patientforløb, hvor også en projektleder blev ansat. Organiseringen bestod af en tværsektoriel styregruppe med ledere fra kommunerne København, Glostrup og Hvidovre samt Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Amager og Hvidovre Hospital, en arbejdsgruppe med deltagere fra samme organisationer samt en ressourcegruppe. Styregruppen satte den strategiske retning, arbejdsgruppen udviklede konkrete leverancer såsom fælles ammevejledning og temadage, mens ressourcegruppen bidrog med faglige input.

 Leverancer
I projektperioden blev der udviklet: 

1. En fælles ammevejledning på tværs af sektorer, der inkluderer både vejledende principper og en forløbsguide med fokus på hyppig amning, god ammestilling, hud-mod-hud og gensidig støtte
2. Temadage, der skabte rum for tværsektoriel dialog og et fælles sprog blandt sundheds-professionelle. 
3. Facilitatorkorps, som faciliterede temadagene med fokus på dialog fremfor mere traditionel undervisning.

Desuden er der blevet gennemført en undersøgelse af forældrenes perspektiv på ammevejledningen bestående af en survey gentaget to gange og en interviewundersøgelse. Dette bliver ikke yderligere uddybet her. 

Ammevejledningen og forløbsguiden
En central del af projektet er udviklingen af en fælles ammevejledning og forløbsguide, der samler de vigtigste principper og budskaber på tværs af sektorer. Guiden er baseret på de fire hovedbudskaber: hyppig amning, god ammestilling, hud-mod-hud-kontakt og gensidig støtte mellem forældre (Sundhedsstyrelsen, 2023). Den fungerer både som redskab i den daglige praksis og som reference for ensartet kommunikation til forældre. Ved at skabe et fælles sprog og en struktureret fremgangsmåde blev det muligt at mindske variationer i rådgivningen og sikre, at forældre oplever kontinuitet og sammenhæng – uanset om de møder jordemoderen, sygeplejersken eller sundhedsplejersken.  

Temadagene og samarbejdet på flere niveauer 
Temadagene blev indledt med en visualisering af familiens rejse – fra første jordemoderkonsultation til sundhedsplejerskens besøg i barnets 2–3-måneders alder. Denne øvelse skabte indsigt i, hvor mange kontakter familierne faktisk har, og hvor mange forskellige sundhedsprofessionelle, der er involveret. Mange deltagere blev overraskede over omfanget af overgange og berøringsflader. Herefter introduceredes de fire hovedbudskaber som fælles fundament. For nogle var det kendt viden, for andre nyt. Fokus var på de oplevede udfordringer i overgangene, konkretiseret gennem cafébordsøvelser, hvor deltagerne drøftede: 

• Hvordan kan vi skabe kontinuitet for familierne med afsæt i de fire hovedbudskaber? 
• Hvad er særligt svært i det tværsektorielle samarbejde om budskaberne? 
• Hvad tror vi, andre faggrupper siger til familierne – før og efter den overgang, vi arbejder med? 
  

En vigtig erkendelse var, at de forskellige faggrupper ikke kendte til de andres rammer og præmisser. Da de fik indsigt i dette, voksede forståelsen og respekten for hinandens indsats. Den digitale kommunikation blev også drøftet som en udfordring, fordi systemernes opsætning skabte usikkerhed om, hvorvidt beskeder blev læst og forstået. Temadagene skabte her en ny tryghed, fordi deltagerne fik indblik i ”de andres verden”. 
Dagen sluttede med en individuel refleksion over, hvad deltagerne havde fået med sig, og hvordan det kunne integreres i egen praksis. 

Jeg synes ikke, jeg fik helt så meget at vide om, hvordan vi kan hjælpe den enkelte person/de enkelte mødre, men til gengæld fik jeg rigtig meget ud af det i forhold til den tværfaglige kommunikation og samarbejde med sundhedsplejerskerne og lidt med sygeplejerskerne også, ja – men særligt sundhedsplejerskerne.

Facilitatorkorps 
En central nyskabelse i projektet var etableringen af et facilitatorkorps. I stedet for klassisk undervisning blev der arbejdet med faciliterede dialoger, hvor udvalgte sundhedsprofessionelle blev uddannet til at lede temadagene. Facilitatorkorpset havde til opgave at skabe trygge rammer, hvor deltagere fra hospital og kommuner kunne dele erfaringer, drøfte dilemmaer og udforske hinandens arbejdsvilkår. Denne metode understøttede både det faglige udbytte og relationerne på tværs, idet dialogen blev båret af åbenhed og nysgerrighed fremfor instruktion. Erfaringerne peger på, at denne tilgang gjorde det lettere at opbygge gensidig respekt og et fælles sprog – og at facilitatorrollen kan være en model til brug i andre tværsektorielle samarbejdsprojekter. 

Evaluering: Proces og effekt 
Projektet har vist både styrker og udfordringer. Temadagene blev af deltagerne vurderet som relevante og engagerende. Arbejdsgruppen leverede en kæmpe indsats både i tid, tanker og mod til at gå nye veje. Organisatoriske udfordringer – såsom uklar rollefordeling, skiftende projektledere og begrænsede ressourcer – har været opgaver, der skulle løses undervejs. Implementeringen af den fælles ammevejledning er sket i stor udstrækning i kommunerne og på barselsafdelingen, men fuld implementering via VIP-systemet på hospitalet mangler endnu. 

Samlet konklusion og læring
Projektet har skabt en praksisnær, tværsektoriel ramme, der understøtter kompetenceudvikling og samarbejde. Temadagsmodellen og facilitatorfunktionen vurderes som skalerbare til andre områder og klynger, og projektet har understreget betydningen af tydelig ledelsesstruktur, realistisk forventningsafstemning og solid organisatorisk forankring. 
En central erfaring er, at samarbejde på tværs kræver mod til at vise sårbarhed og nysgerrighed – og at møde hinanden med omsorg og forståelse. Når sundhedsprofessionelle ser sig selv som en del af familiens samlede rejse, styrkes kontinuiteten og kvaliteten i vejledningen.

Perspektiv 
Det centrale er de fire hovedbudskaber og fokus på dem som fællessprog. Jo flere gange familierne hører budskabet fra forskellige sundhedsfaglige, er det med til at øge forståelsen hos familierne og skabe kontinuitet og en oplevelse af en “rød tråd” i vejledningen hos familierne. Et tæt samarbejde mellem sundhedsplejersker, jordemødre og sygeplejersker er afgørende for at skabe et fælles sprog omkring amning og dermed at styrke vejledningen og støtten familierne gennem deres rejse. 
Projektet viser, at ammevejledning ikke kun handler om teknik og viden, men også om samarbejde, relationer og fælles forståelse mellem sektorer. Med organisatorisk forankring og justeringer har modellen potentiale til at styrke det tværsektorielle samarbejde og forbedre forældres oplevelse af støtte gennem graviditet, fødsel og barsel.