Det har en betydning at være født for tidligt

At blive født for tidligt kan få betydning langt ind i barnets liv. Nogle børn udvikler sig uden større vanskeligheder, mens andre kan opleve senfølger, der først udvikler sig senere i barndommen. Med viden om præmaturitet, opmærksomhed på barnets historie og et tæt samarbejde med forældrene kan sundhedsplejersken være med til at opdage udfordringer tidligt og sikre den rette støtte til barnet og familien.

Et barn, der fødes for tidligt, kommer til verden på et tidspunkt, hvor en væsentlig del af hjernens, sansernes og nervesystemets modning stadig mangler. For nogle børn får det ingen større konsekvenser. For andre kan den for tidlige start sætte spor langt ind i livet.

Den første tid for det præmature barn er ofte præget af forhold, der adskiller sig markant fra det beskyttede miljø, barnet ellers ville have haft i livmoderen. Mange børn møder tidligt smerte, høje lyde, skarpt lys og mange fremmede hænder. De kan opleve adskillelse fra forældrene, ligge på hårde flader og befinde sig i et miljø præget af medicinsk behandling, indgreb og overvågning – der, hvor der ellers skulle have været varme, omsorg og rolige stemmer.

For nogle børn er den første tid samtidig en kamp for livet. Her bliver tryghed, omsorg og nærhed sekundært i forhold til de behandlinger, der er afgørende for barnets overlevelse.

Hvis barnets tidlige oplevelser senere i livet ikke bliver forstået, mødt, behandlet eller i det mindste anerkendt, kan det få betydning for barnets trivsel og selvværd. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på de mulige senfølger efter en for tidlig fødsel.

Sundhedsplejerskens rolle – fra neonatal til hjem

Overgangen fra neonatalafdeling til hjem er for mange familier en sårbar periode. Et tidligt samarbejde mellem hospital og kommune kan styrke kontinuiteten og skabe ro hos familien. Set fra mange præmature familiers perspektiv kunne det være ønskeligt, at sundhedsplejersken besøger familien på neonatalafdelingen inden udskrivelsen. Et sådant møde kan:

* skabe relation og tryghed før hjemkomsten
* give sundhedsplejersken indsigt i barnets forløb på sygehuset og eventuelle særlige behov
* understøtte forældrenes oplevelse af sammenhæng i forløbet
* forebygge brud i overgangen mellem sygehus og hjem
* give mulighed for en tidlig og målrettet indsats efter udskrivelsen

Det er samtidig vigtigt at lytte til barnets historie og skabe en sammenhæng mellem det, barnet har været igennem, og de signaler, barnet viser her og nu – både i forhold til forståelse og forebyggelse senere i livet.

Når familien kommer hjem, står mange forældre tilbage med en stor grad af usikkerhed. Nogle bærer samtidig på stærke oplevelser fra indlæggelsesforløbet. At få et barn født for tidligt kan være en betydelig mental belastning for hele familien. Også søskende kan være påvirkede af forløbet, og mange forældre har brug for at blive mødt med forståelse, omsorg og anerkendelse.

Forebyggelse gennem viden til forældrene

En vigtig forebyggende indsats er, at forældrene orienteres om de senfølger, der kan opstå efter en for tidlig fødsel. Det er samtidig vigtigt at lytte til barnets historie og skabe en sammenhæng mellem det, barnet har været igennem, og de signaler, barnet viser her og nu – både i forhold til forståelse og forebyggelse senere i livet. Orienteringen skal gives nuanceret og uden at skabe unødig bekymring. Formålet er ikke at problematisere barnet eller skræmme forældrene, men at skabe realistiske forventninger og styrke forældrenes opmærksomhed på barnets signaler. Når forældrene har viden om mulige senfølger, står de også bedre rustet til at handle, hvis der opstår behov for støtte. Forældre til præmature børn bør blandt andet vide:

* at børnene gør det bedste de kan, ud fra de forudsætninger de har
* at færdigheder kan styrkes og udvikles gennem hele livet
* at barnets udvikling kan være forsinket på flere områder
* at nogle børn kan udvikle sansemotoriske udfordringer, hvor tidlig indsats er vigtig
* at børnene kan have høj eller lav arousal og derfor han have sværere ved selvregulering
* at der hos nogle børn kan være behov for bearbejdsning af tidlige traumeoplevelser, ofte i forbindelse med adskillelse efter søvn
* at tidlig sondeernæring kan få betydning for barnets senere forhold til mad
* at præmature børn kan være mere sårbare over for over- og understimulering
* at børnene ofte har brug for en høj grad af ro, tryghed og forudsigelighed i hverdagen
* at senfølger ikke nødvendigvis viser sig i spædbarnsalderen, men kan komme til udtryk senere i barnets liv – for eksempel ved institutions- eller skolestart

Nogle præmature børn udvikler sig uden væsentlige vanskeligheder. Andre har behov for støtte gennem længere tid. Det handler derfor om at være nysgerrig på det enkelte barns historie og forstå sammenhængen mellem det, barnet har været igennem, og de reaktioner, familien oplever. For sundhedsplejersken kan det være vanskeligt på et kort hjemmebesøg selv at observere barnets reaktioner. Derfor er det afgørende at lytte til forældrene og tage deres bekymringer alvorligt. Med viden om præmature børn kan sundhedsplejersken støtte familien, observere barnets trivsel og reagere relevant ved bekymring.

Behov for tværfaglig støtte

Det er vigtigt, at der i kommunerne er adgang til fagpersoner med særlig viden om præmature børn, som kan inddrages ved behov. Det kan eksempelvis være:

• Dansk Præmaturforenings rådgivning

• Traumeforløsende terapi til barn og forældre

• undersøgelse og behandling af sanseudfordringer

• Andre relevante tværfaglige indsatser

Tidlig støtte kan være afgørende for barnets trivsel og udvikling.

Overgangen til dagpleje og institution

Når barnet skal begynde i dagpleje eller dagtilbud, er det vigtigt, at barnets historie og særlige behov formidles videre. Sundhedsplejersken kan med fordel deltage i overleveringen sammen med forældrene, så relevant viden om barnets tidlige forløb videregives til personalet. Formålet er at sikre, at barnet mødes med den rette forståelse, tilgang og støtte fra begyndelsen, hvilket understøtter både trivsel og udvikling.

Når senfølger viser sig i skolen

De første tegn på senfølger efter for tidlig fødsel i skolealderen viser sig ofte gennem barnets adfærd.
Det kan eksempelvis være:

• udadreagerende adfærd

• motorisk uro

• indlæringsvanskeligheder

• udtalt træthed

• behov for gentagne forklaringer

• vanskeligheder med at aflæse intentioner hos andre elever eller læreren

Men det kan også være barnet, der sidder stille i klassen, ikke siger så meget og ikke gør opmærksom på sig selv. Hos mange af børnene kommer reaktionerne primært til udtryk derhjemme, hvor barnet føler sig trygt. Her kan barnet reagere med vrede, gråd, udmattelse eller ved at trække sig fra forældrene i forsøget på at opnå ro.

Når adfærden kan ligne noget andet

Præmature børn kan udvise adfærd, der kan minde om andre udviklingsvanskeligheder. Nogle børn kan fremstå med træk, der ligner ADHD eller autisme. Men i nogle tilfælde handler udfordringerne snarere om:

• over- eller understimulering af sanserne

• tidlige traumeoplevelser

• stadig aktive primitive reflekser

• umodne nervebaner

• lavt selvværd

Det er også typisk for børn med sansemæssige udfordringer og tidlige traumeoplevelser, at deres udvikling kan være ujævn. Et barn kan for eksempel være alderssvarende kognitivt, men kan have sværere ved følelsesmæssig regulering. Eller barnet kan være motorisk alderssvarende, men have sproglige vanskeligheder.

Indskolingssamtalen – barnets historie er nøglen

Når et barn, der er født for tidligt, starter i skole, kan indskolingssamtalen med sundhedsplejersken være en vigtig anledning til at bringe barnets tidlige historie i spil. Kendskab til barnets start på livet kan give værdifuld indsigt i de reaktioner og behov, barnet kan have i skolehverdagen. Ofte er det forældrene, der først får øje på tegn på mistrivsel eller udfordringer, og som i hverdagen forsøger at støtte og Indskolingssamtalen – barnets historie er nøglen Når et barn, der er født for tidligt, starter i skole, kan indskolingssamtalen med sundhedsplejersken være en vigtig anledning til at bringe barnets tidlige historie i spil. Kendskab til barnets start på livet kan give værdifuld indsigt i de reaktioner og behov, barnet kan have i skolehverdagen. Ofte er det forældrene, der først får øje på tegn på mistrivsel eller udfordringer, og som i hverdagen forsøger at støtte og At være opmærksom på betydningen af, at barnet er født for tidligt, kan i mange tilfælde være en nøgle til at forstå barnets reaktioner og behov og give mulighed for at sætte relevant ind.

Fokus på tidlig opmærksomhed og støtte

Når vi arbejder med præmature familier, er det afgørende konstant at have fokus på den sårbarhed, frygt og bekymring, som uundgåeligt følger med at få et barn for tidligt. Hos Dansk Præmaturforening rådgiver vi hver dag både familier og fagpersoner, der har præmaturitet tæt inde på livet. Gennem vores arbejde møder vi mange forskellige historier. Fælles for dem er, at børn, unge og voksne født for tidligt – og deres forældre – ofte ikke har haft den nødvendige viden om de udfordringer, der kan følge med en for tidlig fødsel. Konsekvensen er, at nogle først sent opdager sammenhængen mellem præmaturiteten og de vanskeligheder, de oplever. Det kan blandt andet vise sig som skolevægring, lavt selvværd, udfordringer med følelsesregulering, søvnproblemer eller vanskeligheder omkring mad. Det peger på, at vi i vores velfærdssamfund i mange år har overset denne gruppe – selvom børn født for tidligt udgør omkring 7 % af alle nyfødte hvert år. Med øget opmærksomhed og en styrket indsats kan vi i langt højere grad forebygge og mindske de senfølger, der kan være forbundet med en for  tidlig start på livet.