Hjem » Artikler »Viden, sammenhold og perfektionisme: Instagram påvirker mødre på godt og ondt

Forfatter: Ida Egmotse, Jacob Lund Madsen, Marianne Thode Krogh, Anne Christine Stuart, Tina Wahl Haase, Eva Back Madsen og Mette Skovgaard Væver
Fotograf: Niels Poulsen, Adobe stock
Magasin: Sundhedsplejersken 02 2024
Udgivet: 26. marts 2024

Viden, sammenhold og perfektionisme: Instagram påvirker mødre på godt og ondt

Når man som forælder logger på det sociale medie Instagram, findes der et væld af profiler, styret af fagprofessionelle såsom sundhedsplejersker, fysioterapeuter og psykologer. Alle deler de viden og råd om, hvordan man kan støtte sit barns sundhed og udvikling. Der er også en lang række profiler, hvor profilens ejer deler ud af sin egen hverdag med dertilhørende sejre og nederlag i tilværelsen som forælder. Vi har i ‘Center for Tidlig Indsats og Familieforskning ved Københavns Universitet’ undersøgt, hvordan mødre til 0-6-årige børn oplever det at følge fagpersoner og andre forældres personlige beretninger på Instagram. Studiet viser, at det både giver dem en følelse af støtte i livet som mor, men at det også kan føre til negative oplevelser.

Fakta om studiet

Deltagerne i studiet blev rekrutteret via forskningsprojektet ‘Forstå din baby’s Instagramprofil @forstaadinbaby.

I alt 270 mødre deltog i undersøgelsen, hvor de udfyldte et spørgeskema med fokus på fordele og ulemper ved at følge forskellige typer Instagram-profiler som forældre.

Mødrenes sociodemografiske baggrund

  • Gennemsnitlig alder: 30,84 år
  • Førstegangsfødende: 80,4%
  • Gennemsnitlig alder på yngste barn: 8 mdr.
  • Dansk oprindelse: 97,8%
  • Bopæl i København: 36,9%
  • Havde minimum en bachelorgrad: 81,1%

Gode råd og høje forventninger

Mødrene følger ofte fagprofessionelle med en baggrund inden for sundhedspleje, fysioterapi eller psykologi på Instagram, når de ønsker gode råd og faglige input til, hvad man bør gøre som forældre til et lille barn – f.eks. for at støtte barnet i udviklingen af forskellige kompetencer. 97% af de adspurgte mødre svarer, at de i høj eller nogen grad føler, at de bliver støttet i rollen som forældre af de faglige profiler. Det er især adgangen til kvalificeret information om barnets udvikling og det at være en god forælder, der giver mødrene en følelse af støtte. Mødrene fremhæver, at
profiler, styret af fagprofessionelle, er en støtte, idet mødrene oplever at blive bekræftet i det, de allerede gør som forældre – samt ved, at mødrene bliver opmærksomme på nogle ting, som med fordel kunne ændres.

Der er bl.a. en mor, som fortæller:

”På trods af, at børn er forskellige, er det rart at have nogle fagligt relevante guidelines at støtte sig til. Også ift. inspiration til, hvordan man kan støtte sit barn i dets udvikling.”

Cirka en fjerdedel af mødrene nævner, at det er rart at blive gjort opmærksom på de udviklingsmæssige milepæle i barnets opvækst, så man kan følge med i, hvorvidt ens barn udvikler sig alderssvarende.

Selvom den faglige støtte og de gode råd for mange er en positiv oplevelse, så kan det at følge de faglige profiler på Instagram også efterlade nogle mødre med en negativ oplevelse. Selvom 97% af forældrene føler sig i høj eller nogen grad støttet af de faglige profiler, oplever cirka 80% af mødrene, at de bliver påvirket negativt af at følge de faglige profiler. Mødrene nævner særligt, hvordan de mange gode råd kan risikere at efterlade dem med en bekymring for ikke at være gode nok eller give dem dårlig samvittighed over ikke at leve op til alle råd. Ida Egmose, som er en af forskerne bag studiet, uddyber:

”Det er vigtigt at tænke på, at den samme mor kan følge flere forskellige profiler om alt fra motorik til babytegn, socioemotionel udvikling og kost. Selvom hver enkelt profil måske bare deler nogle enkelte overskue-
lige tips til, hvad man kan gøre med sit barn, så kan den samlede mængde af gode råd ende med at blive ret overvældende. For nogle mødre kan alle de gode råd føles som en tjekliste, de skal igennem hver dag, for at de føler, at de har gjort det godt nok.”

Mens nogle mødre oplevede, at viden om børns typiske udvikling var en kilde til støtte, var der andre, der oplevede, at det førte til bekymringer for, om deres barn nu udviklede sig, som han eller hun skulle, f.eks. er der en mor, som udtrykker følgende:

”Man bliver nemt nervøs og bekymret på sin babys vegne, da der ofte skrives om ‘tegn’ på, at der er noget galt med f.eks. amning eller motorisk udvikling.”

Fordeling af besvarelser i studiet

Mødrene i studiet blev bl.a. spurgt om, i hvor høj grad de oplevede, at de forskellige typer Instagram-profiler støttede eller negativt påvirkede deres rolle som forældre:

Solidaritet og perfekte liv

Ud over at få input fra fagpersoner opsøger mødrene også Instagramprofiler fra andre mødre, som deler ud af deres personlige beretninger fra livet som mor.  87% af mødrene oplever at være blevet støttet i deres forældreskab ved at følge denne type profiler, herfra refereret til som ’influencer-profiler.’ Mødrene fremhæver særligt, hvordan profilerne skaber følelser af genkendelighed, solidaritet og sammenhold med andre forældre, som også følger profilerne. Mødrene nævner, hvordan de særligt føler sig støttet, når influencerne deler opslag om udfordringer ved forældreskabet. Dette bidrager til at give mødrene en følelse af, at de er ‘gode nok,’ som de er, og at ingen hverken kan eller skal være perfekt i rollen som forælder. En mor skriver f.eks. følgende:

”At have nogen at spejle sig i, der taler højt om både de gode og hårde sider af forældre-skabet, gør, at jeg føler, at de svære ting er mere normale, og dermed bliver de nemmere at håndtere. Det får ikke lov til at fylde så meget, som det måske ellers ville.”

Selvom nogle influencer-profiler kan give mødrene ro i, at intet skal være perfekt, kan andre gøre det modsatte. Selvom 98% af mødrene har positive oplevelser med at følge influencer-profiler, er der samtidigt 80%, som også har dårlige oplevelser med det.

Mødrene nævner, at nogle influencer-profiler fremsætter en meget positiv portrættering af deres eget liv, og dette kan give mødrene en oplevelse af, at de ikke selv er tilstrækkeligt kompetente. Når influencer-profilerne laver opslag om deres perfekte morgenrutine, hvor godt deres hjemmebagte boller smager, eller hvor nemt det hele bare egentlig er, kan disse fortællinger give mødrene en følelse af, at de ikke selv er gode nok, når de ikke er i stand til at gøre de samme ting med det samme overskud. En af mødrene fortæller bl.a.:

”F.eks. til Halloween, hvor ‘alle’ tilsyneladende bager, klippe-klistrer, laver kostumer osv. med deres unger, og her bruger vi samme periode på sygdom, vasketøj og Netflix. Så kan det føles fattigt, hvad vi kan tilbyde vores børn.”

Mødrene spejler sig i profilerne

I studiet har forskerne undersøgt, om mødrenes oplevelse af de forskellige typer af Instagram-profiler hang sammen med deres tendens til at sammenligne sig selv med andre på det sociale medie. Mødrene blev spurgt om, i hvor høj grad de sammenlignede sig med andre forældre, som de fulgte på Instagram. Resultaterne viste, at mødre, der i højere grad sammenlignede sig selv med andre, havde en mere negativ oplevelse af at følge både fagprofessionelle og influencere på Instagram. Dette er i overensstemmelse med tidligere forskningsstudier, der har vist, at unge, som i højere grad sammenligner sig med andre, har flere negative oplevelser af sociale medier (f.eks. De Vries et al., 2018).

Men resultaterne viste også, at mødre, som i højere grad sammenlignede sig selv med andre, havde en mere positiv oplevelse af at følge influencere på Instagram sammenlignet med mødre, der i mindre grad sammenlignede sig selv med andre. Det kan virke overraskende, at oplevelsen af at følge influencere kan opleves både mere positivt og negativt på samme tid, men Ida Egmose uddyber det overraskende fund:

Tidligere forskningsstudier har meget haft fokus på de negative oplevelser af sociale medier, og derfor er de positive oplevelser af dem underbelyste. Det er interessant, at vores studie peger på, at hvis man har en øget tendens til at sammenligne sig selv med andre, så medfører det, at mødrene tager det, de ser på Instagram, mere til sig – både på godt og på ondt.”

Undersøgelsen peger på, at mødrenes oplevelse af særligt influencer-profilerne hænger sammen med, hvilke typer af sammenligninger mødrene laver. I de tilfælde, hvor mødrene laver såkaldte opadgående sammenligninger, dvs. sammenligner sig selv med nogen, som de vurderer, klarer sig bedre end dem selv, så får de en negativ oplevelse af at følge profilen. Omvendt gælder det, at når mødrene foretager såkaldte horisontale sammenligninger, dvs. sammenligner sig selv med nogen, som de vurderer, er ligesom dem selv, så føler de sig støttet af at følge profilen.

Selvom studiet bidrager med ny viden om mødres oplevelse af sociale medier, er der fortsat brug for mere forskning, mener Ida Egmose:

”Størstedelen af tidligere studier har, ligesom dette studie, fokuseret på mødre af vestlig oprindelse. Der er derfor brug for mere forskning i, hvordan fædre samt forældre med ikke-vestlig oprindelse påvirkes af sociale medier. Men der er også i høj grad brug for viden om, hvordan forældre med forskellige uddannelsesniveauer og forskellige grader af sårbarhed påvirkes af at være på sociale medier. Herudover kunne det også være relevant med undersøgelser af, i hvor høj grad indholdet på de sociale medier afspejler den viden, som vi har forskningsmæssigt belæg for.”

GODE RÅD TIL PRAKSIS

Instagram og andre sociale medier har et potentiale til nemt at dele viden til en stor gruppe forældre. For at minimere de negative oplevelser kan profiler, som laver opslag til forældre, have fokus på at dele viden om:

  • At være en ‘god nok’ forælder
  • Diversitet i børns udvikling

Når sundhedsplejersker eller andre fagprofessionelle taler med mødre om deres digitale vaner, kan der være fokus på følgende:

  • Hvilke typer af profiler følger du?
  • Hvor mange profiler følger du?
  • I hvor høj grad sammenligner du dig med de profiler, du følger?
  • Hvordan oplever du, at profilerne støtter dig, og hvordan oplever du, at de påvirker dig negativt?

 

Referencer

De Vries, D. A., Möller, A. M., Wieringa, M. S.,
Eigenraam, A. W., & Hamelink, K. (2018). Social comparison as the thief of joy: Emotional consequences of viewing strangers’ Instagram posts. Media psychology, 21(2), 222-245.

Egmose, I., Krogh, M. T., Stuart, A. C., Haase, T. W., Madsen, E. B., & Væver, M. S. (2022). How are mothers negatively affected and supported by following parenting-related Instagram profiles? A mixed-methods study. Acta Psychologica, 227, 103593.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.