Sundhedsplejersker kan forebygge moderskabets afvigelsesproces i spørgsmålet om barnets mulighed for lighed i sundhed

Det gode moderskab ses som en foranderlig konstruktion, position, og identitet – defineret ud fra vores kulturelle, sociale og historiske samtid.

Opgaven handler kort sagt om: hvordan kvindens moderskab kategoriseres som sundt – ikke sundt, hvilke moderskab(er) in- og ekskluderes i sundhedsplejerskernes forståelser, hvilke betydninger det har og kan have for barnets mulighed for lighed i sundhed. Disse strukturer og forståelser af moderskab er ikke ligegyldige, fordi de fungerer som markør og retningslinje for sundhedsplejerskernes forståelser af det gode moderskab. Intentionen med opgavens problematisering er at få blik for det, som tages for givet – det selvfølgelige i sundhedsplejerskernes (selv) forståelser; at undersøge hvordan det, som er selvfølgeligt, kan have forskellige betydninger for faget, professionen og opgaven, og – ikke mindst for den kvinde hvis moderskab kategoriseres til genstand for statslige velværdsinitiativer. Opgaven handler altså ikke om, hvorvidt sårbare børn skal prioriteres i sundhedsplejens indsatser men derimod om barnets mulighed for lighed i sundhed gennem kategorisering af moderskabet.

Titlen på opgaven er: Sundhedsplejerskers forståelser; forståelser af moderskab og sundhedspleje, forstået i kategoriseringen: sårbare gravide.

Diskursanalyse

Opgavens fokus retter sig mod at se på hvordan ord – eller mangel på samme, konstruerer de strukturelle forhold, hvori mennesker forstås, og hvor mennesker konstituerer de strukturelle forhold, hvori de forstås. Det handler på den måde om, at indfange sundhedsplejerskernes sproglige genstandsfelt, når de taler med hinanden om moderskabets betydning for barnets sundhed. Også forstået som fællesskabets diskursive – og sociale praksis. Moderskabet er en så selvfølgelig del af vores forståelse, at vores sprog ikke kun former, hvordan vi taler om det, men også hvordan vi tænker om det. På den måde konstruerer sproget og moderskabet hinandens forudsætning og må derfor forstås i samspil med hinanden. Det betyder konkret, at man som undersøger af et felt som f.eks. sundhedspleje, ser på, hvordan den sproglige reference har betydning for den måde, som vi forstår – ikke forstår på.

Gennem diskursanalyse stiller opgaven altså skarpt på følgende: Hvad ser vi, ser vi ikke, når vi ser. Og ikke mindst, hvilke betydninger har det for forståelsen af det moderskab, som dømmes inde eller ude. Diskursanalyse – som metodisk afsæt – fremstiller kompleksiteten i sundhedsplejerskernes kategorisering af moderskabet. På den måde favnes ikke kun problemfeltets kompleksitet men også sundhedsplejerskernes opgave i vurderingen af barnets (u)sundhed.

Data

Opgavens empiriske materiale er indhentet i København Kommune gennem fokusgruppeinterview med sundhedsplejersker. Fokusgruppeinterview kan, til forskel fra det individuelle interview, fremstille data om de diskursive kampe, der er tilstede i fællesskabet. På den måde genereres data om de kontekstuelle sammenhænge, der har betydning for lige præcis dét, der bestemmes som sundt og dermed også bedst for barnet. Sundhedsplejerskerne blev spurgt om følgende: Hvis jeg siger moderskab, hvad tænker I så? Det gode moderskab – hvordan ser det ud? Det dårlige moderskab – hvad vil I sige om det? Gravid og sårbar – hvordan kan det se ud? Hvis jeg siger sårbare børn – hvad vil I så gerne sige? God sundhedspleje – hvad mener I om det?

Teori

Den teoretiske ramme er inspireret af socialkonstruktivistisk videnskabsteori, og feministiske teorier. En sådan positionering sætter spørgsmålstegn ved de bagvedliggende forståelser, der konstruerer moderskabet og de diskursive sammenhænge, som har betydning for fagets kategorisering af køn, seksualitet, og familieliv. Resultatet bliver: Et bidrag til diskussion af vores faglige syn på moderskabet og den heraf pædagogiske sundhedspraksis, der har betydning for sundhedsplejeinstitutionens tilbud til familier i dag.

Fund

Et væsentlig fund i opgaven er: Det gode moderskab defineres af en række regulerende strukturer, som på forhandlende vis domineres af en sundheds- og velfærdspolitisk diskurs, der viser sig at have afgørende betydning for de forståelser sundhedsplejerskerne begrebsætter det gode moderskab og barnets sundhed ud fra.

Den opgave, som sundhedsplejerskerne er stillet i vurderingen af barnets sundhed, indtager mange og forskellige positioner alt afhængig af hvem, der placeres i de risiko- og sårbarhedsmodeller, som sundhedsplejersker præsenteres for gennem fagets politiseringer, og ikke mindst, er forpligtiget til at udføre deres praksis ud fra. Det betyder bl.a., at det gode moderskab udfordres af ”nye” og anderledes moderskabsidentiteter, mens det naturlige moderskab genkendes som det bedste for barnet. Derfor vil den kvinde, som bryder med hovedkulturen – dvs. kvinden som har single status, er aldersmæssigt moden, og som har gjort brug af forplantningsteknologien – nødvendigvis forstås i kategorien sårbar. Hermed (re)produceres idéen om heteroseksualitetens traditionelle far-mor-børn konstellation i fagets værdier. Den gode mor fungerer som reproducerende for lige netop dét familieideal, mens den dårlige mor virker destabiliserende for det samme. Moderskabets afvigelse er ikke en egenskab hos kvinden, det er derimod en utilsigtet handling, som konstrueres i vurderingen af barnets sundhed; resultatet bliver uønsket – moderskabets marginalisering. Det vigtige er: Når fællesskabets sproglige reference ikke opnår forståelse, brydes med de diskurser, der reducerer fagets kompleksitet i spørgsmålet om barnets (u)sundhed. Hvis sådanne forståelser finder plads i fællesskabet, vil nye, og anderledes perspektiver fremstilles i synet på det gode moderskab.

Afsluttende perspektiver

Ærindet er ikke kun at problematiserer moderskabet og to- kønsmodellens naturlighed, men at fremvise fænomenet ”det gode moderskab” som en kulturel, social og historisk konstruktion, position, og identitet. Udfordringen for sundhedsplejefaget er fremstillingen af stereotype forestillinger af køn, seksualitet og familieliv. Her bliver det aktuelt at spørge ind til betydningen af de kønsliggørelsesprocesser, som praktiseres i vores faglige syn på familier.

Spørgsmålet må derfor være, om sundhedsplejens tilbud dæmoniseres af den heteroseksuelle norm som normen for det gode familieliv og dermed også retten til at praktisere det gode moderskab?

De in- og eksklusionsprocesser, hvorigennem det gode moderskab bliver til, vil altid bygge på udelukkelse og undertrykkelse af andre. Men konsekvenserne af en normkristisk sundhedspraksis er stigmatisering, marginalisering og (re)produktion af ulighedsbevarende strukturer.

Opgavens fund peger på et væsentligt perspektiv for fremtidens sundhedspleje – nemlig behovet for at vores profession forholdes til de intenderede og uintenderede konsekvenser, der er i fagets udøvelse af sundhedspraksis. Det vil derfor være et sundhedstegn for sundhedsplejens tilbud til familier, hvis fagets (egne) faglige værdier og idealer finder plads i de politiske, institutionelle og tværprofessionelle fællesskaber, hvor sundhedspleje formes – og former kategoriseringerne af hvem, som gøres til genstand for statslige velfærdsinitiativer. Det handler derfor om, at vi, som profession, finder sprog for det, vi forstår og ikke forstår på måder, hvorpå fagets soliditet styrkes. En væsentlig pointe er nemlig, at sundhedsplejersker kan være med til at forebygge moderskabets afvigelseproces. Opgaven afsluttes med en opfordring til sundhedsplejeinstitutionen – om kritisk at forholde sig til, hvordan faget og professionen favner kompleksiteten i nutidens forældre- skab med henblik på barnets mulighed for lighed i sundhed.