Sundhedsplejersken har en vigtig pædagogisk opgave i forbindelse med oplysning og rådgivning om forebyggelse af smitsomme sygdomme til børn og deres familier.
I de senere år har forebyggelse af smitsomme sygdomme og infektioner, erhvervet i den kommunale sektor, haft stigende fokus, og sundhedsplejersker har gennem årene gennemført flere kreative og vellykkede tiltag med henblik på at styrke hygiejnen i dagtilbud og dermed nedbringe sygefraværet.(1)
Sygeligheden har i en undersøgelse vist sig at være næsten dobbelt så høj hos 1-2-årige børn i institution i forhold til børn, der bliver passet i eget hjem. De sygdomme, som især slog igennem i undersøgelsen, var hos de 1-2-årige, der var i institutionspasning i forhold til hjemmepasning. Det var øjenbetændelse, mellemørebetændelse, mave-tarm-infektion og influenza-/febersygdom.(2)
Sundhedsplejersken har her en unik
mulighed for at bedrive folkesundhed og forebygge spredning af smitsomme sygdomme, idet tilsynene indebærer en kontinuerlig kontakt med børnene og familien, men også med personalet i dagtilbud. Disse undervisende opgaver kan være en del af forældre-, spædbarns-, småbørns- og tidlig indsats-besøg både i eget hjem, institutioner eller i mødre/forældre grupper.
Den tætte kontakt og gang mellem mange personer betyder, at det er vigtigt at planlægge og tilrettelægge sine besøg, så såvel sundhedsplejersken som familien beskyttes mod sygdomme, der kan spredes fra person til person, fra hjem til hjem eller fra institution til institution, når sundhedsplejersken udfører dagens besøg. Forebyggelsen retter sig mod smitsomme sygdomme såsom influenza, forkølelse og andre luftvejs- eller mave-tarm-sygdomme.(3) Sundhedsplejerskens fokus på og rådgivning om infektionshygiejne kan i høj grad påvirke, hvor opmærksom børnefamilien er på forebyggelse af smitsomme sygdomme i hjemmet.
Infektionshygiejne i hospitalsregi prioriterer patientsikkerhed i forhold til smitsomme sygdomme. Udgangspunktet er de Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer Generelle forholdsregler.(4) Retningslinjerne er imidlertid gældende for alle procedurer, der udføres i det danske sammenhængende sundhedsvæsen, dvs. såvel sygehuse som i primærsektoren og hermed også i sundhedsplejerskens arbejde.(5) Retningslinjerne er uafhængige af, om personens smittestatus er kendt eller ej og er uafhængige af kontekst.
De generelle infektionshygiejniske retningslinjer bygger overordnet på en samstilling af:
- Planlægning og tilrettelæggelse af arbejdsopgaver ud fra infektionshygiejniske hensyn
- Efterlevelse af sikre arbejdsrutiner i situationer, som kan indebære en risiko for smitte
- Anvendelse af personlige værnemidler
- Tekniske og organisatoriske forholdsregler, der kan forebygge uheld i størst muligt omfang
Det er hermed forholdsregler, der tager højde for alle situationer, hvor der er risiko for smitte ved kontakt med organisk materiale, stænk eller sprøjt med organisk materiale eller stik- og skære-uheld. Retningslinjerne forebygger såvel smitte fra personer og miljø til sundhedsplejersken som krydssmitte mellem sundhedsplejersken og børn og deres familie samt pædagogisk personale.
For at forebygge spredning af sygdomsfremkaldende mikroorganismer fra person til person er der en række infektionshygiejniske forholdsregler, der skal tages i betragtning i forhold til:
- Håndhygiejne
- Anvendelse af arbejdsdragt
- Anvendelse af personlige værnemidler dvs. handsker, engangsplastforklæde, maske, briller eller overtrækskittel
- Rengøring og desinfektion af overflader og udstyr
- Håndtering af rene og urene tekstiler
- Håndtering af affald
- Håndtering af fødevarer
Undervisning i og rådgivning om infektionshygiejne i hjemmet kan styrke familiens viden om forebyggelse af smittespredning i hjemmet og uden for hjemmet og dermed bidrage til en forbedret folkesundhed. At rådgive om infektionshygiejne i hjemmet kræver, at man balancerer hensynet til patientsikkerhed og generel velvære.
Men dette er jo raske børn i eget hjem?
Først og fremmest er det at være rask en forudsætning for at blive syg. Covid-19 pandemien illustrerede, at sygdom spredte sig i familien i eget hjem.(6) Over de senere år er der set en stigning i forekomsten af resistente mikroorganismer, som bæres på hud, på slimhinder (7) eller i tarmen og udbrud med sådanne resistente mikroorganismer på neonatalafsnit. Med et sundhedsvæsen med kortere indlæggelser og øget pleje i eget hjem vil børn og deres familier, som er koloniserede, det vil sige raske bærere – eller som er inficerede med sådanne resistente mikroorganismer, skulle tilses af sundhedsplejersken på samme vis, som ikke bærere/inficerede børn.
Det gælder for personer, som er bærere af resistente mikroorganismer, at de har krav på samme sundhedsydelser som alle andre.
Det betyder f.eks., at sundhedsplejersker ikke automatisk får besked om, hvorvidt et barn/familie, som de skal aflægge besøg, er bærer af MRSA. Familien opfordres til at oplyse om bærertilstanden, men det er i udgangspunktet de generelle infektionshygiejniske forholdsregler, der skal lægges vægt på. Disse forholdsregler forebygger som nævnt kontaktsmitte med såvel ikke-resistente som resistente mikroorganismer i alle situationer – uanset patientens smittestatus.
Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA og CPO (8,9) angiver således, at:
- Nødvendige behandlinger – og herunder tilsyn – ikke må udsættes alene, fordi en person er bærer af en resistent mikroorganisme
- Personen kan indlægges på en hvilken som helst hospitalsafdeling
- Personen frit kan deltage i sociale aktiviteter, dvs. børn kan komme i skole og daginstitution, hvis de i øvrigt er raske og kan deltage i alle vanlige aktiviteter på lige fod med alle andre, herunder få besøg hjemme og besøge andre
Håndhygiejne
Håndhygiejne er den bedst dokumenterede enkeltstående handling til at forebygge smittespredning via direkte og indirekte kontaktsmitte, og er dermed ét af de vigtigste infektionsforebyggende tiltag, man som sundhedsplejerske dels selv kan udføre, dels kan vejlede sine omgivelser om.(10)
Sundhedsplejersken skal ligesom andet sundhedspersonale:
- Anvende handsker, når der er risiko for kontakt med blod, sekreter eller ekskreter
- Udføre håndhygiejne før rene procedurer
- Udføre håndhygiejne efter urene procedurer
- Udføre håndhygiejne efter brug af handsker
Endvidere skal sundhedsplejersken have sine egne forudsætninger i orden – dvs. at ved kontakt til børn og omgivelser skal hun:
- Have rene kortklippede negle, uden neglelak, kunstige negle herunder gel/shellack eller neglepynt
- Ikke bære smykker, dvs. ur, ringe, armbånd eller lignende
- Ikke have lange ærmer, armskinner, plastre eller lignende under albueniveau
- Ikke bære lange halskæder eller tørklæder
Håndhygiejne kan udføres som hånddesinfektion eller som håndvask, hvor hånddesinfektion skal vælges frem for håndvask, når hænderne er tørre og ikke synligt snavsede.
Håndvask vælges, når hænderne er synligt snavsede eller er våde, hvis der er smitsom diarré i hjemmet eller i institutionen. Efter toiletbesøg vaskes hænderne altid først med sæbe og vand. Efter håndvask desinficeres de tørre hænder.
Hånddesinfektion med ethanol 70-85 % tilsat glycerol har flere fordele frem for håndvask med vand og sæbe:
- Er hurtigere at udføre
- Er mere skånsomt for huden på hænderne
- Er mere effektivt til drab af mikroorganismer på hænderne
- Er let at opsætte og kan medbringes i besøg i form af lommedispenser
Hånddesinfektionsmidlet skal gnides ind overalt på hænder og håndled i 30 sekunder til tørhed.
Sundhedsstyrelsen fraråder brug af hånddesinfektion hos børn og anbefaler håndvask med vand og sæbe med den begrundelse, at børn skal lære gode rutiner for håndvask. Hånddesinfektionsmidler opbevares utilgængeligt for børn og bør være vurderet af CEI (Statens Serum Instituts Centrale Enhed for Infektionshygiejne) for at sikre den rette procent, og at brugeren ikke unødigt udsættes for toksiske eller allergifremkaldende stoffer. Når der ikke er adgang til rindende vand, kan der anvendes vaskeservietter.
Handsker anvendes på rene hænder ved risiko for kontakt med blod, opkast, afføring, urin, sårsekret eller næseblod. De mest almindelige engangshandsker, der har barriere overfor mikroorganismer, er fremstillet af latex eller nitril. Handskerne skal opbevares, så de ikke forurenes før brug og må ikke vaskes, men skal kasseres straks efter, at de er taget af. Der udføres håndhygiejne efter brug af handsker.(10)
Ukorrekt brug af handsker kan sprede mikroorganismer på samme vis som urene hænder, hvis ikke de skiftes mellem urene og rene procedurer, ligesom manglende håndhygiejne efter brug af handsker udgør en risiko.(11)
Lær mere om håndhygiejne, metode og valg af middel og handsker og hygiejne i primærsektor her hygiejne.ssi.dk/formidling/undervisning.(12)
Rengøring og desinfektion
Rengøring af overflader og udstyr med vand og sæbe fjerner mikroorganismer, men slår dem ikke ihjel. Udstyr, der kommer i kontakt med hel hud f.eks. målebånd og babyvægte, rengøres efter brug og mellem hvert besøg i hjemmet. Der bør rådgives om en fast frekvens for rengøring af legetøj – frekvensen fastlægges ud fra legetøjets design, antal børn, der håndterer legetøjet og ud fra evt. udbrud af smitsomme sygdomme. Legetøj, der ikke kan rengøres sufficient i perioder med smitsomme sygdomme, bør lægges væk til fordel for andet mere rengøringsvenligt legetøj. Samme rådgivning kan gives i hjemmet, hvis der er tilbagevendende episoder med smitsom sygdom.(3)
Udstyr, der i dagtilbud skal rengøres og desinficeres mellem hvert barn, er f.eks. puslepuder. Udstyr, der kommer i kontakt med slimhinder f.eks. sutter, skal først rengøres med vand og sæbe og kan efterfølgende desinficeres f.eks. ved varme/kogning. Overflader eller udstyr, der har været forurenet med organisk materiale, skal rengøres og efterfølgende overfladedesinficeres f.eks. med ethanol 70 %. Man kan ikke bruge hånddesinfektionsmiddel til dette, da den glycerol, der er tilsat hånddesinfektionsmidlet, vil fedte overfladen/udstyret ind.(13, 14)
Der findes såvel rengørings- som ethanol-servietter, der kan medbringes under besøg. Ethanol-servietter kan anvendes som rengøringsservietter – men kun på synligt rene og tørre overflader. (13, 14)
Puslepudens underlag skal skiftes efter hvert bleskift, og puden skal rengøres og desinficeres efter hvert barn.(3)
Supplerende bemærkninger fra Inge Nandrup-Bus, sundhedsplejerske, hygiejnesygeplejerske
Stor tak til Jette Holt for at have repeteret for os, hvorledes vi kan forebygge smittespredning i vores arbejde og samtidig udbrede denne vigtige viden til vore omgivelser. Og stor tak for, at Statens Serum Institut står for at holde landet ajour med viden om infektionshygiejne, der altid er opdateret i alle deres NIR.
Men sundhedsplejerskers foresatte er Sundhedsstyrelsen, og de har mig bekendt aldrig udtalt sig om, hvilket niveau for hygiejne de ønsker, at sundhedsplejersker arbejder under. Derfor er det desværre meget forskelligt fra kommune til kommune, hvor højt dette bliver prioriteret.
Sundhedsstyrelsen har i 2022 i en mail skrevet til en ledende sundhedsplejerske (jeg har mailen), at de på sigt vil anbefale sundhedsplejersker at benytte et plast-engangsforklæde ved undersøgelse af det nøgne barn. Så længere er vi ikke mht. til Jettes skrevne.
I den aktuelle MRSA-vejledning fra Sundhedsstyrelsen 2016 står der på side 40 punkt 11.7:
‘Hvis det er oplyst, at patienten/borgeren er MRSA-bærer, kan der anvendes supplerende infektions-
hygiejniske foranstaltninger. Det skal understreges, at håndhygiejne er den vigtigste enkeltstående faktor til forebyggelse af smittespredning.’
Dvs. at hvis vi skal besøge en 2-årig med kendt MRSA, der ikke skal undersøges nøgen (=ingen værnemidler), så ‘kan’ vi benytte værnemidler. Når det kun er en kan, så har arbejdsgiver ikke pligt til at stille værnemidler til rådighed, har arbejdstilsynet oplyst om.
Vi mangler så meget, at Sundheds-styrelsen sætter deres ønskede minimums niveau for hygiejne i sundhedsplejerskens arbejde, så modtagerne af sundhedsplejerskens ydelser oplever samme niveau af smitteforebyggelse overalt i landet. I øjeblikket er den enkelte kommunes hygiejneniveau helt afhængig af fagkompetancer i kommunen, ledelsen, interesser, økonomi, prioriteringer m.m.
Endnu er det heller ikke alle kommuner, der har en hygiejneorganisation.
En cost benefit analyse af infektions-hygiejne og smitteforebyggelse vil altid falde positivt ud. Da det altid er billigere at forebygge end at behandle; der er penge at spare i sygdomsforebyggelse!
Tekstiler
Sundhedsplejerskens private tøj kan forurenes med mikroorganismer ved kontakt med barn og omgivelser. For at undgå overføring af smitte bør sundhedsplejersken ikke have løstsiddende tøj eller lange tørklæder og lange ærmer på. Tøjet kan med fordel beskyttes med et engangsplastforklæde lige som tøj, der tåler varmegrader på 60 grader C eller derover, foretrækkes. Tøjet skal skiftes ved synlig forurening.(4, 15)
Vaccination
Sundhedsplejersken kan beskytte sig selv og de familier, de kommer på besøg hos, ved at holde sig ajour med barnets vaccinationsstatus og påminde familien om det danske vaccinationsprogram samt supplerende vaccinationer i særlige tilfælde.(16)
Ventilation
Smitte gennem luft sker gennem små og store dråber, der hhv. kan inhaleres eller som rammer slimhinder ved tale, sang og hoste. Hosteetikette, brug af engangspapirlommetørklæde og øget ventilation er en vigtig strategi til at forebygge spredning af smitte gennem luft. Alle de nævnte tiltag reducerer antallet af viruspartikler i luften.
Ved smitte gennem luft forstærkes forebyggelse af smitte gennem håndhygiejne og aftørring af overflader, som er blevet forurenet af de smitsomme dråber.(4,10,13,14)
Besøgende i hjemmet kan begrænse spredningen af sygdomme ved at følge alle retningslinjer for håndhygiejne, hosteetikette, rengøring og desinficering.
Ydermere skal familien informeres om at blive hjemme ved symptomer på smitsom sygdom som feber, hoste eller diarré og opkastninger. Sundhedsstyrelsen har efter covid-19 pandemien afdækket danskernes hygiejnevaner og har her fundet, at 24 % af forældre har sendt deres barn afsted med løbenæse, og 19 % med ondt i halsen eller tiltagende hoste.(17)
Referencer
- Inge Nandrup-Bus (2004). Effektiv håndhygiejne i daginstitutioner. Sygeplejersken nr. 10
- Nielsen, A.M., B.G. Koefoed, R. Møller & B.L. Laursen (2006): ”Forekomst af nylig sygdom hos danske børn i 1994 og 2000”. Ugeskrift for Læger, 168(4), s. 373.
- Sundhedsstyrelsen (2019) Håndbog i hygiejne og miljø
- Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer om generelle forholdsregler i sundhedssektoren.; 2017
- Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for rengøring i hospitals- og primærsektoren, herunder dagtilbud og skoler. 2015
- Derqui N et al (2023); INSTINCT and ATACCC study group. Risk factors and vectors for SARS-CoV-2 household transmission: a prospective, longitudinal cohort study. Lancet Microbe. Jun;4(6):e397-e408.
- Ramsing BG, Arpi M, Andersen EA et al (2013). First outbreak with MRSA in a Danish neonatal intensive care unit: risk factors and control procedures. PLoS One;8:e66904
- Sundhedsstyrelsen, 2018 Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO ©
- Sundhedsstyrelsen (2016) Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA 3. udgave
- Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for håndhygiejne i sundhedssektoren. 2023.
- Fuller C, Savage J, Besser S, Hayward A, Cookson B, Cooper B, Stone S. “The dirty hand in the latex glove”: a study of hand hygiene compliance when gloves are worn. Infect Control Hosp Epidemiol. 2011 Dec;32(12):1194-9
- Statens Serum Institut. E-læring Værd at vide om håndhygiejne og Værd at vide om hygiejne i primærsektor
- Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for håndtering af
tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren. 2022 - Central Enhed for Infektionshygiejne. Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for desinfektion i sundhedssektoren. 2023.
- Central Enhed for Infektionshygiejne (2022). Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer for håndtering af tekstiler til flergangsbrug i sundhedssektoren
- Statens Serum Institut Det danske børnevaccinationsprogram www.ssi.dk/vaccinationer/boernevaccination
- Sundhedsstyrelsen (2022) Befolkningsundersøgelse: Danskernes adfærd ifm. sygdom 2022 www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2022/Befolkningsunders%C3%B8gelse/Befolkningsunders_gelse—danskernes-adf_rd-ved-sygdom.ashx
