Sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og deres familier

Hvad ved vi ikke – og hvad gør sundhedsplejerskerne rent faktisk hver dag?

I Danmark såvel som de øvrige nordiske lande er sundhedsplejens indsatser til fremme af børns fysiske og psykiske sundhed en fast og integreret del af alle børns liv. Ligeledes er netop sundhedsplejens mange indsatser også det lille barns og familiens første møde med sundhedssystemet og danner for alvor rammen om betydningen af tidlige og forebyggende indsatser i velfærdsstaten.

Men på trods af sundhedsplejens indsatser knyttet til små børn og deres familier, herunder en omfattende international viden om betydningen af tidlige indsatser for børns fysiske og psykiske trivsel, eksisterer der kun meget begrænset forskningsbaseret viden i dansk sammenhæng om sundhedsplejens arbejde samt betydningen af dette arbejde rettet mod de små udsatte børn og deres forældre (Petersen & Ladefoged, 2015a, 2015b). Dette kan forekomme en anelse paradoksalt, al den stund at sundhedsplejens arbejde har en relativ lang tradition i dansk sammenhæng, set i et historisk perspektiv, og ligeledes samtidig udgør en meget grundlæggende og intensiv del af alle små børns første leveår.

Det er absolut ikke ny viden hverken i dansk eller i international sammenhæng, at tidlige forebyggende indsatser har betydning for små udsatte børns udvikling. Gennem flere år er der f.eks. forsket en del i, hvordan daginstitutionen som en tilrettelagt pædagogisk indsats kan hjælpe og støtte udsatte børns trivsel og udvikling – og flere, især internationale undersøgelser, har her medvirket til at skærpe fokus på udviklingen af pædagogers kompetencer og daginstitutionens form og indhold med henblik på at fremme udsatte børns udviklingsmuligheder (se f.eks. Schweinhart et al., 1993; Ramey et al., 1979; Sylva, 2003; Jensen et al., 2012, 2015).

Men alle, især alle de sundhedsplejersker, der hver dag arbejder med små nyfødte børn og deres forældre, ved, at små børns læring og udvikling absolut ikke først starter, når børnene træder ind i daginstitutionens pædagogiske praksis, uanset om der er tale om små børn i almindelighed eller små udsatte børn i særdeleshed. Allerede i den tidlige spædbørnsperiode er sundhedsplejen netop optaget af at hjælpe og støtte forældre til at tilrettelægge et børneliv, hvor der er fokus på det enkelte lille barns udvikling, både fysisk og psykisk, herunder også barnets sociale, emotionelle og kognitive udvikling – og kan på mange måder siges at udgøre en grundlæggende base for, at barnet bliver klar til at få en god start i daginstitutionen.

At forske sammen med sundhedsplejersker, forældre og de små børn

I nærværende sammenhæng skal præsenteres en række centrale resultater fra et netop afsluttet forskningsprojekt, der har udforsket sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og deres familier – et forskningsprojekt, som på mange måder er kommet i stand på sundhedsplejerskernes egne initiativer og ihærdige arbejde – og som er det første af sin art herhjemme i Danmark. Flere sundhedsplejersker fra boligområder i København har arbejdet på at få udforsket de mange indsatser med små udsatte børn og deres familier, som sundhedsplejen foretager hver dag i nogle af de mest udsatte boligområder i Danmark.

Forskningsprojektet har forløbet siden januar 2013, og to rapporter er indtil nu udkommet, der på forskellig vis præsenterer sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og deres forældre (se evt. Petersen & Ladefoged, 2015a, 2015b). Hele projektet har bevæget sig rundt om to samtidige fokusområder:

• sundhedsplejens arbejde med udsatte børn i førskolealderen og deres familier
• sundhedsplejeindsatser specifikt i udsatte boligområder

Projektet har anvendt en række dataindsamlingsmetoder, der alle knytter an til den kvalitative forskningsmetode, henholdsvis individuelle interview med forældre, fokusgruppeinterview med sundhedsplejersker, observationer samt spørgeskemaundersøgelser til alle sundhedsplejersker i Københavns Kommune og til mødre, der har deltaget i mødregruppe såvel som til pædagoger i daginstitutioner i et af de inddragede boligområder.

De små udsatte børn – hvem taler vi egentlig om?

Inden vi bevæger os ind i projektets resultater, er det imidlertid centralt at sætte fokus på, hvilke børn og forældre der egentligt tales om. Betegnelsen udsatte børn er netop en ofte anvendt betegnelse, som imidlertid kan dække over en mangfoldighed af forståelser knyttet til børns livsforhold. Denne gruppe af børn bliver ofte også beskrevet ud fra betegnelser som f.eks. risikobørn, børn med særlige behov eller børn i gråzoner, hvilket ofte medvirker til at skabe uklarhed om, hvilke børn der egentlig tales om.

Forskningsprojektet har i denne sammenhæng knyttet begrebet udsatte børn til et uddannelsessociologisk perspektiv med inspiration fra især Bourdieus (2005) teoriapparat såvel som i dansk sammenhæng Hansens (2003, 2005, 2015) forskning om chanceulighed i et samfundsmæssigt perspektiv. Når der argumenteres for samfundsmæssige forhold, som virker ind på børns opvækst, knytter det i denne sammenhæng primært an til, hvordan og på hvilke måder samfundets strukturer og instanser reproducerer social ulighed i et samfundsmæssigt perspektiv. Dette perspektiv skal ikke forstås således, at blot fordi et barn kommer fra opvækstforhold, hvor forældrene er karakteriseret ved f.eks. et lavt uddannelses- og arbejdsniveau, så er barnet pr. automatik udsat. Det er meget væsentligt at fastholde dette forhold. Hvad der derimod samtidig også er væsentligt, er, at jo lavere forældres uddannelses- og arbejdsniveau er, jo vanskeligere er tilsyneladende betingelserne og mulighederne for, at barnet klarer sig godt i skolen, får en god uddannelse og bedre arbejdsmuligheder og dermed også adgang til de samfundsmæssige goder som f.eks. gode boligforhold, sundhed og velfærd (Hansen, 2003, 2005, 2015).

I det uddannelsessociologiske perspektiv har især Hansens (1986, 1988, 2003, 2005) generationsforskning givet væsentlige bidrag til forståelsen af begreberne social reproduktion og social mobilitet. Hansen belyser således, at det til stadighed, på trods af velfærdssamfundets udvikling, er sværere for børn fra arbejderklassen at opnå adgang til længere videregående uddannelser, bedre job og derigennem også bedre boligforhold, god sundhed og andre sociale goder. Her anvendes begrebet livschancer, der defineres som forskelle i positioner i samfundsstrukturen og knytter an til et fokus på den samfundsmæssige sociale ulighed, der træder frem i form af forskelle i leveforhold mellem de forskellige sociale klasser. I forlængelses heraf trækkes også på moderne barndomssociologisk forskning knyttet til børns hverdagsliv (Corsaro, 2005), hvor traditionen er at anskue børn – også helt små børn – som kompetente aktører i eget liv. Det barndomssociologiske perspektiv sætter for alvor også fokus på strukturelle betingelsers betydning for børns levede liv og belyser på mange måder, at det er vanskeligt at begrebssætte barndomslivet som noget entydigt, fastlagt og forudsigeligt, idet børn lever under væsentligt forskellige strukturelle betingelser og muligheder, selv inden for samme by- og boligområder.

Det er inden for dette uddannelsessociologiske perspektiv, at begrebet udsatte børn anvendes i nærværende sammenhæng og skaber grundlag for empirisk at udforske, hvorledes forskellige indsatser, i dette tilfælde udført af sundhedsplejen, i de tidlige barndomsår kan medvirke til at forøge og forbedre udsatte børns livschancer.

Vigtige fund i forskningsprojektet

Nogle af de mest centrale resultater, der indtil nu er indfanget fra forskningsprojektet, medvirker til at indkredse, at sundhedsplejen iværksætter en omfattende mængde af indsatser over for de små udsatte børn og deres familier, i dette tilfælde med afsæt i de to boligområder, der har deltaget i forskningsprojektet. De sundhedsfaglige indsatser, som særligt træder frem, bevæger sig hen over tre samtidige og forbundne områder; henholdsvis øget hjemmebesøg i barnets første leveår, tilrettelagte mødregrupper og sundhedsplejerskernes intensive indsatser på at støtte mødre til at få deres børn i daginstitution, allerede i vuggestuealderen.

Betydningen af en tæt kontakt til sundhedsplejersken

Vedrørende betydningen af øget hjemmebesøg påpeger både sundhedsplejersker og mødre, der har deltaget i forskningsprojektet, at de øgede hjemmebesøg giver mulighed for et større kendskab til forældrene, herunder kendskab til, hvordan forældrene varetager den daglige omsorg for det lille barn, hvilke udfordringer og vanskeligheder den enkelte familie oplever, såvel som mulighed for at støtte forældrene i relation til barnets generelle fysiske og psykiske udvikling. Der er helt centralt fokus på oplevelsen af mere tid til at råde og vejlede og støtte forældre i et mere kontinuerligt og sammenhængende forløb. Fundene fra projektet viser især, at der opbygges en særlig form for tillid mellem sundhedsplejerske og moderen – en tillid der tager afsæt i, at begge vil det bedste for barnet. Fra interview med mødrene viser der sig et entydigt billede af, at sundhedsplejersken opleves som en meget betydningsfuld person, en der er ekspert på børneområdet, og som er en gennemgående person i mødrenes hverdag. Også sundhedsplejen er meget tilfredse med tilrettelæggelsen af øgede hjemmebesøg som en helt særlig og særskilt sundhedsfaglig indsats:

”Muligheden giver nogle gevinster, som vi ellers ikke har mulighed for med den almindelige ydelsesprofil (…). Vi ser for eksempel ikke ustabile hovedløft i Tingbjerg længere. Det er en direkte konsekvens af den øgede indsats, og fordi vi har nogle kvalitetskrav allerede fra to-måneders alderen, som vi nu har mulighed for at følge op på” (Citat, sundhedsplejerske, Petersen & Ladefoged, 2015a, p. 94).

At være i mødregruppe og få ny viden

Det andet område handler om tilrettelagte og intensive mødregruppeforløb, som varetages af udvalgte sundhedsplejersker. Hver fredag formiddag er der mødregruppe, som består af cirka 25 mødre, alle med anden etnisk baggrund end dansk, og deres børn i alle aldre, som mødes og samles. Mødre og børns etniske minoritetsbaggrund fordeler sig over flere forskellige oprindelseslande, men især fra Afrika, en række af de arabiske lande samt fra nogle af de østeuropæiske lande.

Børnene leger eller sover, mens mødrene sidder sammen med sundhedsplejerskerne på måtter og puder på gulvet. Hertil kommer flere (kvindelige) tolke, da mange sprog er i spil på samme tid. Hver fredag er der et nyt tema på programmet, som i høj grad har karakter af både et samlings- og undervisningsforløb. Temaerne bevæger sig hen over f.eks. sund kost, besøg i daginstitutioner, eller der inviteres en særlig ekspert ind til at fortælle om pædagogik og børneopdragelse. Nogle af temaerne har sundhedsplejerskerne valgt, mens andre temaer er taget op og ønsket af mødrene, der selv er meget aktive til at give udtryk for, hvad de godt kunne tænke sig viden om.

En fredag formiddag er der fokus på undervisning i relation til forebyggelse af uønsket graviditet i mødregruppen. Sundhedsplejersken har en lille taske, der indeholder forskellige præventionsmidler og underviser om, hvordan graviditet kan undgås, såfremt det ikke ønskes. Dette er et emne, der tilsyneladende er meget interessant, idet kvinderne stiller mange spørgsmål, og tolkene har hele tiden travlt med at oversætte. Sundhedsplejersken, som tydeligvis er meget erfaren med denne undervisning, har nærmest en ABC, der omfatter ”de mest typiske spørgsmål om, hvornår og hvordan man kan blive gravid”. Og som hun siger nærmest opremsende:

”… man kan godt blive gravid, hvis man har samleje, kort efter man har født, og man kan godt blive gravid, mens man ammer, og man kan også godt blive gravid, selv om manden trækker sig ud, inden han får udløsning” (Fra observationsforløb i mødregruppe, marts 2013, Petersen & Ladefoged, 2015a, p. 72).

Mange af oplysningerne afstedkommer nye spørgsmål, megen snak og megen latter. Der bliver i det hele taget grinet meget under denne formiddags tema – især når nogle af kvinderne opdager, at de har haft ret i, hvordan uønsket graviditet kan undgås. Meget ser ud til at være ny viden – især om de forskellige former for prævention, der eksisterer, og hvordan et besøg hos lægen foregår, når prævention er i fokus.

Fra mødrene, der er blevet interviewet i mødregruppen, er netop oplevelsen af ny viden helt central i deres fortællinger om, hvorfor de deltager i mødregruppeforløbet:

”Mor: Ja, altså få viden om børn, men også om det danske samfund.

Interviewer: Hvad synes du særligt, du har fået viden om i forbindelse med det danske samfund?

Mor: Hvor man kan få sund mad til mine børn – ja og altid købe svanemærket.

Interviewer: Hvad betyder svanemærket?

Tolken: Det er det mærke, der viser, at der ikke er giftstoffer i f.eks. vaskepulver (mens mor peger op på væggen, hvor der hænger en plakat med svanemærkets logo).

Interviewer: Nå ja, selvfølgelig” (Fra interview med mor nr. 1, februar 2013, Petersen & Ladefoged, 2015a, p. 73).

At komme i daginstitution – med hjælp fra sundhedsplejersken

Det tredje og sidste område, der skal nævnes i denne sammenhæng, er sundhedsplejens massive arbejde med at få de udsatte små børn i vuggestue, især børn med etnisk minoritetsbaggrund.

Fælles for sundhedsplejerskerne, der arbejder i de to udsatte boligområder, er en indkredsning af, hvor meget arbejde de bruger på at hjælpe mødre til at forstå betydningen af, at små børn kommer i vuggestue og får mulighed for leg og samvær med andre børn og voksne. Der er tale om en problemstilling, som primært er knyttet til vuggestuen og ikke til børnehaven, der af mange forældre med etnisk minoritetsbaggrund ofte opleves som en del af selve skoletiden, som flere af sundhedsplejerskerne fortæller. Samtidig viser analyserne af det indsamlede datamateriale, at der dog har været en bevægelse gennem de senere år, således at flere mødre i dag oplever betydningen af, at deres barn kommer i vuggestue, end for blot 10 år siden. Som sundhedsplejerskerne beretter:

”hvis barnet ikke kommer i vuggestue, så er der faktisk ingen, der ser barnet i 2-3 år og ja, så giver tidlige forebyggende indsatser jo ingen mening… så skal pædagogerne i børnehaven jo først til at gå i gang, og hvor meget kan de nå, inden barnet starter i skole? ” (Citat, fokusgruppeinterview med sundhedsplejens team, Petersen & Ladefoged, 2015a, p. 69).

Det er nu slet ikke således, at sundhedsplejen pr. automatik opfatter etniske minoritetsbørn og familier som udsatte, men når de indkredses som udsatte, betones i højere grad en form for kulturelt betinget udsathed. Denne forståelse viser hen til, at nogle etniske minoritetsmødre opleves som rigtig gode til at varetage omsorgen for det lille spædbarn, mens vanskeligheder tilsyneladende træder frem, når det lille barn er cirka 8 måneder, idet barnet her har nået en alder, hvor det begynder at ville flere ting selv og har brug for andre former for stimulation. Sundhedsplejen fortæller om at komme i hjem, hvor alt er meget rent og pænt, men der er ikke noget legetøj og intet, der kan stimulere det lille barns udvikling.

”De (etniske minoritetsmødre) er rigtig gode til at tage vare på deres lille spædbarn, at holde det tæt, sørge for mad og søvn og ro, men når de bliver, ja ca. 8 måneder, så bliver det faktisk sværere” (Citat, fokusgruppeinterview med sundhedsplejens team, Petersen & Ladefoged, 2015a, p.61).

Afsluttende bemærkninger

Dette forskningsprojekt har særskilt fokuseret på at indfange forskningsbaseret viden om sundhedsplejens indsatser i udsatte boligområder rettet mod udsatte små børn og deres forældre. Hele projektet har bevæget sig rundt om en helt særlig optagethed af at indkredse og udforske sundhedsplejerskernes arbejde, herunder forståelser, handlinger, metoder og indsatser knyttet til børn og forældre i udsatte boligområder. Konkret har dette betydet, at forskningsprojektet har fokuseret på at komme tæt på sundhedsplejen og deres arbejde såvel som på forældre og børn og indfange betydningen af sundhedsplejens indsatser for både børn og forældre. Selvom vi nu har noget viden om, hvad sundhedsplejen iværksætter i udsatte boligområder, hvordan deres daglige arbejde ser ud, og hvordan forældre oplever disse indsatser både i forhold til deres egne forældreroller såvel som for barnets udvikling, må det afslutningsvis betones, at der er behov for meget mere forskning- og vidensudvikling i relation til sundhedsplejens arbejde – specifikt i muligheden for at sundhedsplejen aktivt og målrettet kan medvirke til at forbedre små udsatte børn og deres forældres livschancer. Det kan forekomme en anelse banalt her afslutningsvis at betone, at der er behov for meget mere forskning knyttet til sundhedsplejens tidlige forebyggende indsatser, men ofte skal det banale alligevel siges højt.

[source]

Referencer

• Bourdieu, P. (2005) Udkast til en praksisteori. København: Hans Reitzels Forlag.
• Corsaro, W.A. (2005) The Sociology of Childhood. (2nd edition). Thousand Oaks, CA: Pine Forge Press.
• Hansen, E.J. (1986) Danskernes levekår, 1986 sammenholdt med 1976. København: Hans Reitzels Forlag.
• Hansen, E.J. (1988) Generationer og livsforløb i Danmark. København: Hans Reitzels Forlag.
• Hansen, E.J. (2003) Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag. Hansen, E.J. (2005) Sociale klasser og social ulighed. I: H. Andersen (red.), Sociologi – en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels Forlag.
• Hansen, E.J. (2015) Social mobilitet. Drøm, realitet, illusion. København: Hans Reitzels Forlag.
• Jensen, N.R., Petersen, K.E., & Wind, A.K. (2012) Daginstitutionens betydning for udsatte børn og deres familier i ghetto-lignende boligområder. Rapport. Institut for Uddannelse & Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet.
• Jensen, N.R, Petersen, K.E., & Wind, A.K. (2015) Daginstitutioner i udsatte boligområder. Pædagogisk udvikling i arbejdet med udsatte børn og familier. Et forsknings- og udviklingsprojekt. Rapport. Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet.
• Petersen, K.E., & Ladefoged, L. (2015a) Sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og familier. Rapport. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
• Petersen, K.E., & Ladefoged, L. (2015b) Sundhedsplejens indsatser og betydning i arbejdet med små udsatte børn og familier – forskningsog vidensopsamling. Rapport. København: Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet.
• Schweinhart, L.J. et al. (1993) Significant Benefits, The High/Scope Perry Preschool study through age 27. High/Scope Educational Research Foundation, Ypsilanti, Michigan.
• Ramey, C.T. et al. (1979) The Abecedarian Approach to Social Competence: Cognitive and Linguistic Intervention for Disadvantaged Pre-schoolers, p. 1-58. Frank Porter Graham Child Development Center, University of North Carolina at Chapel Hill.
• Sylva, K. et al. (2003) Assessing quality in the early years – early childhood environment rating scale. Trentham Books, Stoke on Trent, UK and Sterling, USA.[/source]