Sproget er en gave til barnet

Forældre spiller den altafgørende rolle i barnets sprogudvikling. Som sundhedsplejerske kan du være med til at sikre, at forældrene allerede fra fødslen får gang i sproget.

Tallene taler sit eget tydelige sprog: Børn, der starter i skole med sproglige kompetencer 50% under gennemsnittet, forlader også skolen med 50% under det gennemsnitlige niveau. Særligt forældrenes rolle har stor betydning i barnets første leveår, fordi barnet i høj grad spejler og lærer af de voksne, der er tættest på barnet. Men hvordan styrker jeg mit barns sprog, det er mange forældre famlende overfor.

Siden 2009 har projektet Bogstart, der er finansieret af Kulturministeriet, arbejdet med at styrke børns sprog i udsatte områder. Indtil barnet fylder tre modtager familien fire bogpakker – de første to pakker med bøger uddeles af biblioteket ved et hjemmebesøg, og netop hjemmebesøgene kombineret med et tværfagligt samarbejde mellem biblioteket, sundhedsplejen og dagtilbuddene har vist sig at være en af projektets styrker. Med projektet Bogstart til Sprogstart arbejder Odense Centralbibliotek og Vejle Bibliotekerne derfor med at brede erfaringerne fra Bogstart ud til flere kommuner og faggrupper, og her spiller sundhedsplejerskerne en vigtig rolle, fordi du kan være med til at motivere forældrene til at styrke det lille barns sprogudvikling allerede fra fødslen.

Den første snak om sproget

Allerede ved det første besøg i hjemmet taler Inger Marie Larsen, sundhedsplejerske i Vejle Kommune, med forældrene om, at sproget er den største gave, forældre kan give deres børn, og hun giver gode råd til, hvordan forældrene kan stimulere den lilles sprogudvikling.

”Et stærkt sprogligt fundament gør barnet livsdueligt, så barnet kan klare sig selv både fagligt og socialt senere i livet” siger Inger Marie Larsen.

Det handler ikke bare om, at barnet bliver i stand til at mestre konkrete færdigheder, når barnet begynder i skole. Sproget hjælper også børnene til at lære at begå sig, for gennem sproget lærer barnet at udtrykke sig og forstå andre. Og særligt i de første leveår er barnet motiveret for at lære og undersøge verden gennem sprog og sanser.

”Det handler om glæden ved at være forbundet med nogen, og det er jo det, det lille barn søger. Når forældre rører ved deres barn og ser og taler med barnet, opstår der en særlig kontakt, som er med til langsomt, men sikkert at udvikle det lille barns sprog,” siger Inger Marie Larsen.

Lige til at gå til

Sprogstimulering kan lyde både svært og akademisk for nybagte forældre, og forældre kan hurtigt få indtryk af, at barnets sproglige udvikling kræver særlige færdigheder eller metoder. I en evaluering af projektet Bogstart, der siden 2009 har arbejdet med at styrke sprogudviklingen blandt familier i udsatte boligområder, svarede tre ud af fire forældre, at de ikke opfatter hverdagsaktiviteter som madlavning, tøjvask og pusling af den lille som en særlig sprogstimulerende aktivitet. Og det på trods af, at netop hverdagen er det bedste sted at træne og udvikle barnets sproglige færdigheder. Sundhedsplejersken har derfor en særlig opgave i forhold til at gøre sprogudviklingen konkret for forældrene.

Faktisk kan sprogstimuleringen med fordel starte fra 3. trimester. Flere undersøgelser viser nemlig, at barnet genkender stemmer og særligt sange, som er blevet sunget i den sidste del af graviditeten. Og efter fødslen handler det meget konkret om at sætte ord på de ting, forældre foretager sig sammen med den lille, fx når barnet får skiftet ble, bliver badet eller får mad.

Inger Marie Larsen fortæller, at babyer med tiden opfatter intentionen med ordene, så hvis forældre konsekvent fortæller barnet, at armen skal ind i ærmet på bodyen, vil babyen begynde selv at bevæge armen, når den voksne siger: Nu skal armen ind i ærmet.

”Barnet har en medfødt nysgerrighed, som forældre kan bruge aktivt til at styrke barnets sprog. Når forældrene taler med barnet, sætter de ord på verden og giver barnet en ramme at forstå verden inden for. Det er en vigtig forudsætning for at lære at bruge sproget,” siger Inger Marie Larsen.

De første lyde

Når barnet begynder at pludre, kan forældre med fordel begynde at efterlyde barnets lyde, fordi det motiverer barnet til at bruge netop lydene til at øve sig på sproget. Det handler om at tilegne sig sprogets rytme, og derfor er både sang og rim og remser oplagte. Det første år er barnet særligt modtagelig for sprogets lyde, og sproglydene er selve fundamentet for udviklingen af sproget.

”Vi skal ikke vente på, at barnet får et rigtigt sprog, for allerede i de første 18 måneder kan vi skabe et sprogligt fundament hos barnet, som barnet kan bygge videre på, når det begynder at tale” siger Lotte Salling, der er psykomotorisk terapeut og forfatter til en lang række rimbøger.

Sprogudviklingen sker ikke kun gennem tale, men også i høj grad i kombination med sanseindtryk og motorisk stimulering. Derfor kan kontakten med far og mor aldrig erstattes af spil eller film på tablets. Det samme gælder uroer til de mindste.

”Det kan være dejligt for barnet at ligge og slappe af med en uro, men det er kontakten til forældrene, der er det første skridt til et aktivt sprog. Det er gennem samværet, den tætte fysiske kontakt og legen, at barnet får glæde ved sproget,” siger Lotte Salling.

Sprog er forståelse

Barnet har desuden brug for forældrene til at hjælpe med at tolke, hvad der sker. Sproglige kompetencer handler ikke kun om ord og ordforråd, men i lige så høj grad om forståelse og om evnen til at tolke sproget i en given kontekst.

”Børn, der er i dialog med deres forældre, allerede fra fødslen er ofte mindre frustrerede, fordi de oplever, at de bliver forstået og mødt, siger Lotte Salling.

For det lille barn handler det for eksempel om, at forældrene kan hjælpe med at sætte ord på barnets følelser. På den måde lærer barnet med tiden selv at udtrykke sine følelser og behov, og det er en helt afgørende kompetence, når barnet skal begå sig socialt sammen med andre.

Verden udenfor

Når barnet i 9 måneders alderen begynder at rette sin opmærksomhed på omgivelserne, kan barnet og forældrene i fællesskab tale om det, de ser. Faren kan fx spørge: Hvem kommer der? Og pege på mor, der kommer gående, så kigger de to på moren, og faren kan sige: Der kommer mor. Det handler ifølge Lotte Salling om at gribe barnets interesse for sprog og bevægelser, når vi har det.

For forældre kan det komme som en overraskelse, hvor meget de almindelige samtaler faktisk betyder for barnets sprogudvikling, og for forældre med et andet modersmål end dansk er erfaringen fra Bogstartsprojektet, at forældrene kan skamme sig over, at de taler med deres barn på modersmålet. Men et stærkt modersmål er en forudsætning for at lære dansk, så jo flere ord det lille barn kender på sit modersmål, jo lettere vil barnet have ved at begå sig i vuggestuen eller børnehaven.

Bogstartsprojektet har specifikt haft fokus på udsatte områder, hvor mange familier ikke nødvendigvis har en tradition for at læse for deres barn, og her kan bibliotekaren give konkrete anvisninger til, hvordan man læser fx en pegebog med sit lille barn.

”Vores opgave er at give forældrene nogle konkrete råd til, hvordan de kan styrke deres barns sprog. Det gør vi blandt andet ved at fortælle dem, at de med sindsro kan tale med deres barn på modersmålet, og ved at give dem ideer til, hvordan de kan bruger bøgerne til at få gang i samtalen,” Lillan Grützmeier, børnebibliotekar, Vejle Bibliotekerne.

Alle kan gøre en forskel

Udgangspunktet bør være, at alle forældre næsten uanset ressourcer kan gøre noget for at stimulere deres barns sprog. Det er vigtigt, at forældrene ved, at de kan gøre en stor forskel for deres barn – meget mere end fx pædagoger og lærere kan. Som oftest handler det om at gøre det både enkelt og håndgribeligt, som for eksempel at tale med forældrene om, hvad de helt konkret kan gøre.

”Vi kan ikke flytte folk på et øjeblik eller ændre den sociale arv, de har med sig, men vi skal fortælle alle forældrene, at helt almindelige hverdagssamtaler er en rigtig god start. Det kræver ikke en videregående uddannelse for at give barnet et godt sprogligt fundament. Det er vigtigt, vi hele tiden understreger det,” siger Inger Marie Larsen.

Glæden ved at læse

Udover at tale med barnet er det vigtigt at motivere forældre til at læse sammen med deres børn. Pegebøger for de allermindste og korte, enkle historier med simple motiver til de lidt større. Ifølge tal fra Kulturministeriets Kulturkaravane får omkring halvdelen af alle danske børn læst højt af deres forældre mindst fire gange om ugen. Omkring fem procent får aldrig læst højt.

Langt fra alle forældre ved, at deres lokale bibliotek er et godt sted at starte, når de skal i gang med at læse for deres børn. For de forældre, der ikke allerede bruger biblioteket, kan det være en god ide at fortælle, at de kan låne gratis på deres sygesikringskort, at det er nemt at blive oprettet som låner, og at de kan få hjælp af bibliotekaren til at finde de helt rigtige bøger.

”Glæden ved at læse er vigtig at give videre til børnene. Det behøver ikke være store tykke bøger. Det kan lige så godt være et blad, man læser sammen. Men børn skal forbinde læsning med noget sjovt. Det hjælper dem, når de starter i skole,” siger Inger Marie Larsen.

Flere eksperter peger på, at højtlæsning ikke bare er godt for barnets sprogudvikling, men at det også styrker barnets mentale sundhed og skaber en særlig tilknytning mellem barn og forælder. Når læsningen bliver et samlingspunkt, er forældrene desuden med til at skabe en kultur omkring læsning som noget positivt og rart. For de mindste kan godnatlæsningen sagtens være en sang før sengetid, så barnet allerede fra det er helt lille får et putteritual.

I det hele taget oplever Inger Marie Larsen, at hun som sundhedsplejerske har en særlig rolle at spille i det tværfaglige samarbejde, og derfor holder hun sig opdateret med, hvilke muligheder og tilbud der eksisterer i lokalområdet. Det kan være biblioteket, men også babysalmesang og rytmik, som også stimulerer barnets sprog. Ikke alle forældre kender tilbuddene eller ved, at de er velkomne.

Der skal krop på

Sproget udvikler sig forskelligt hos børn ligesom mange andre færdigheder, og det er vigtigt at understrege over for forældrene. Lotte Salling oplever, at forældre ofte sammenligner deres barn med andre børn og bliver nervøse, hvis de ikke udvikler sig lige så hurtigt som et andet barn fra fx mødregruppen. Men det er godt at huske forældrene på, at børn lærer forskelligt og i forskellige tempi. Der er børn, der hele tiden øver sig og bruger ordene. De er ligeglade med, om de laver fejl. De lærer så at sige, mens de snakker. Andre børn er mere tilbageholdende og begynder først at tale rigtigt, når de føler, de har styr på ordene. Hvis barnet er blevet stimuleret undervejs, vil det hurtigt vise sig, at det tilbageholdende barn har lige så stort ordforråd, som det mere frembrusende barn. Uanset hvilket barn, der er tale om, er legen med sproget og samtalerne med barnet om stort og småt aldrig spildt.

”Som forældre kan vi fodre barnet med et levende og lystbetonet sprog for så længe forældre taler med deres barn og er nærværende og tilstede, er de allerede i gang med at udvikle barnets sprog og sociale færdigheder. Et stærkt sprog er ganske enkelt den største gave, forældre kan give deres barn, og så er det tilmed en gave, barnet har glæde af resten af livet,” siger Lotte Salling.