Sådan kan sundhedsplejersker være med til at forebygge, at unge begynder at ryge
Et større fokus på at forebygge, at de unge begynder at ryge, er afgørende på den lange bane. Og her kan skolen spille en helt central rolle, viser nye resultater fra Center for Interventionsforskning ved Statens Institut for Folkesundhed.
Hver femte af de 15-årige ryger lejlighedsvist, mens en ud af tyve ryger dagligt, målt i slutningen af 9. klasse. Bare to år tidligere – i 7. klasse – er der 5 % lejlighedsvise rygere, og 1-2 % daglige rygere (Skolebørnsundersøgelsen 2014).
Der sker altså en voldsom stigning i andelen af rygere fra 7. til 9. klasse. Når vi samtidig ved, at der er en stærk sammenhæng mellem rygning i teenageårene og rygning senere hen i livet, er der derfor god grund til at forsøge at forebygge, at de overhovedet begynder at eksperimentere med cigaretterne.
Ph.d.-afhandling om rygeforebyggelse
Formålet med mit ph.d.-studie var at evaluere implementeringen og effekten af den skolebaserede rygeforebyggende indsats – X:IT – som siden 2010 har kørt på en række danske skoler.
Det er naturligvis vigtigt, at vi evaluerer hvorvidt vores forebyggende indsatser rent faktisk har en effekt. Samtidig er det afgørende, at undersøge hvordan det går med at implementere ude i virkeligheden, så vi undgår at drage fejlagtige konklusioner om interventioner uden effekt, hvis virkeligheden i stedet er, at implementeringen ikke er sket sådan som det var tænkt.
Evalueringen af X:IT
I evalueringen af X:IT deltog 94 skoler fra hele landet, hvoraf de 51 var udvalgt til at følge indsatsområderne i X:IT. Da vi evaluerede effekten efter første år, var der på de skoler, som fulgte alle tre indsatsområder (røgfrit skolemiljø, undervisning og forældreinvolvering gennem røgfri kontrakter), halvt så mange rygere sammenlignet med kontrolskolerne, der fulgte den almindelige lovpligtige forebyggelsesundervisning.
Det betyder, at X:IT virker – især hvis skolen følger alle tre indsatsområder. Derfor er det også ærgerligt, at vi samtidig kan se, at kun omkring en fjerdedel af skolerne følger alle tre indsatsområder som det var tiltænkt.
Ud af de 51 skoler, som skulle følge indsatsen, var der 12 som fulgte alle tre indsatsområder som tiltænkt. På disse skoler, var andelen af rygere blandt elever i de deltagende klasser 5,5 %. 22 skoler fulgte to af indsatsområderne, og her var andelen af rygere 8,6 % efter første år. 16 af skolerne fulgte kun én eller ingen af indsatserne, og her var der 10,1 % efter et år. Endelig var der en skole, som ikke svarede. Til sammenligning var der 11,8 % rygere blandt eleverne på samme klassetrin på kontrolskolerne (Se figur på følgende side).
Hvad kan forskningen bruges til i praksis?
Selv om vores evaluering af X:IT er slut, kører indsatserne stadig på en række skoler rundt om i landet. Og forhåbentlig er der mange flere skoler, som i fremtiden vil tage X:IT til sig, for at forebygge rygning på netop deres skole.
Nu ved vi at X:IT virker. Vi ved også, at det virker bedst, hvis skolerne følger de tre indsatsområder nøje. Samtidig er vi klar over, at skolerne har mange andre forpligtelser end at forebygge rygning, og at implementeringen af en intervention som X:IT, konkurrerer med de mange andre gøremål i skolen.
Vi så jo desværre, at kun en fjerdedel af skolerne lykkedes med at implementere alle tre indsatsområder. Det er vigtigt, at vi fremover prøver at sikre, at X:IT får de bedste betingelser for at blive implementeret fuldt ud. At vi prøver at inddrage alle tænkelige ressourcer på skolerne, således at implementeringen af X:IT bliver et fælles anliggende for hver enkelt skole. Her kunne man eventuelt forestille sig, at skolerne i højere grad fremover indtænker fagpersoner med sundhedsfaglige interesser, som eksempelvis skolens sundhedsplejerske, i organiseringen og/eller implementeringen af X:IT. For eksempel som undervisere i dele af det rygeforebyggende materiale eller som sundhedsfaglig person, der kan være med til at skabe og sætte fokus på skolen som et røgfrit miljø.
Lotus Sofie Bast er kandidat i folkesundheds-videnskab fra Syddansk Universitet. Hun blev i 2010 tilknyttet Center for Interventionsforskning som videnskabelig assistent på Projekt X:IT. Lotus har afsluttet sit ph.d.-studie i 2016, og er efterfølgende tilknyttet samme sted som forsker.
