Resultaterne fra et nyt kvalitativt studie om familier i sårbare situationer.
Studiet giver et sjældent indblik i familiernes liv og hverdag. Pressemeddelelse Familier I Sårbare Situationer Via film og nære beretninger fra feltarbejde blandt 30 familier skildrer vi, hvordan de oplever deres families situation, behov og udfordringer. Formålet med studiet er at skabe indsigt i familiernes oplevelser i forhold til støttetilbud, herunder barrierer og motivationer for at tage imod hjælp – for at give inspiration til hvordan offentlige og civilsamfundsindsatser målrettet småbørnsfamilier kan møde forældrene bedst muligt, og derigennem skabe de bedste rammer for børnene.
Vedhæftet en kort rapport med resultaterne fra studiet. Familier i sårbare situationer Maple Egmont Rapport
Hvis I har lyst til at se nærmere, så ligger der i alt fire film fra studiet på Youtube-kanalen ‘Maple Aps‘
Der er tre film, som varer mellem 3-9 minutter og viser familiernes fortællinger fra studiet. Derudover ligger der en længere film på knap en halv time med en præsentation af hele studiet. I slutningen af filmene kommenterer forskellige toneangivende fagpersoner på, hvad de hæfter sig ved i studiet (f.eks. Lillian Bondo, formand for Jordemoderforeningen, Frank Ebsen, Docent ved Metropol, Niels Christian Barkholt, tidl. næstformand i Dansk Socialrådgiverforening, Dorte Fischer, Næstformand i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker og Tine Jerris, Sekretariatsleder i Home-Start).
Studiet er udført af Maple med støtte fra Egmont Fonden