Hjem » Artikler »Nybagte førstegangsmødre i sammenbragte familier rammes af jalousi og sorg

Forfatter: Janne Leth Førgaard
Fotograf: Adobe stock, Katrine Heller
Magasin: Sundhedsplejersken 02 2024
Udgivet: 09. april 2024

Nybagte førstegangsmødre i sammenbragte familier rammes af jalousi og sorg

For de fleste er det en overvældende oplevelse at blive mor for første gang. For førstegangsmødre i sammenbragte familier er der en ekstra dimension; partnerens børn fra tidligere.

Når du forelsker dig i en, der har børn fra tidligere, får du øjeblikkeligt en familie, hvor du ikke aktivt har tilvalgt alle familiemedlemmerne og de ikke dig. I parforholdet er der ikke kun dig og din partner at tage hensyn til. Der er også et barn eller flere fra tidligere og en medforælder.

Hvorfor ekstramor, ekstrabarn og førstegangsfamilie?

I artiklen bruges ekstramor og ekstrabarn i stedet for bonusmor og bonusbarn. Det er ikke alle, der oplever det som en bonus. Jeg bruger derfor et neutralt begreb, der beskriver rollen og relationen i den sammenbragte familie. Der også ekstra følelser, ekstra logistik, ekstra hensyn, ekstra familiemedlemmer. I det hele taget meget ekstra.

Førstegangsfamilie dækker over den familieform, hvor begge forældre bliver forældre sammen for første gang.

Ekstramor er ekstra udsat

Mange ekstramødre bliver forskrækkede over, hvor mange stærke følelser det udløser at forelske sig i en forælder. Følelsen af ikke at være den vigtigste i partneres liv og følelsen af at være det 3. hjul både i relationen mellem
forælderen og ekstrabarnet og mellem barnets to forældre rammer hårdt. Også i fysisk forstand. Amerikanske undersøgelser har vist, at ekstramødre er mere udsat end mødre, når det kommer til stress og depressions-symptomer.*

*Parenting Stress, Perceived Child Regard, and Depressive Symptoms Among Stepmothers and Biological Mothers DANIELLE N. SHAPIRO AND ABIGAIL J. STEWART The University of Michigan. Henvisning til publikation: www.jstor.org/stable/41403624

Sådan hjælper vi bedst ekstramødre

Når vi skal hjælpe og vejlede ekstramødre, er det vigtigt, at vi er opmærksomme på og italesætter jalousi og sorg som almindeligt forekommende følelser.

Jalousi

At blive jaloux på et barn er for de fleste af os meget skamfuldt. Blot er det en naturlig og forventelig ekstramor-følelse. I særdeleshed i tiden efter fødslen af det første fælles barn, hvor ønsket om at forskanse sig i den første barselstid er stort.

Det kan ikke lade sig gøre, når der er børn fra tidligere. Det er vigtigt, at vi også passer på de børn, så de ikke føler sig ekskluderet af deres nu udvidede familie. De vil i forvejen ofte være bekymrede over, hvor det efterlader dem. Det skal vi hjælpe dem med at håndtere.

Hjertets rum

Hjælp både børn og voksne med at sætte ord på. Det kan f.eks. gøres sådan her til barnet:

Din fars hjerte består af forskellige rum.

Der er et rum til dig, der er helt særligt, fordi du er dig.

Nu er der også et rum til din lillesøster, som er særligt til hende, fordi hun er sig.

Dit rum i din fars hjerte er der aldrig nogen, der kan tage fra dig, fordi rummet er dit, og fordi der er ingen, der er som dig.

 

Sorg

Som nybagt førstegangsmor og ekstramor er du markant anderledes stillet end i en førstegangsfamilie. At blive mor i en sammenbragt familie reaktiverer ofte den sorg, ekstramoren mærkede i starten af forholdet. Sorgen over alt det, partneren allerede har oplevet med en anden. Boligkøb. Bryllup. Børn. Og andre store milepæle. Det vænner de fleste ekstramødre sig til at leve med, men de bliver løbende mindet om det i børneugen.

Når du selv bliver mor, rammes mange også af sorgen over det endegyldige farvel til kernefamilien. Det bliver aldrig bare dig, mig og vores barn. Særligt i den første tid efter fødslen vil mange være sorgfulde og ulykkelige over, det ikke kun er dig, mig og vores barn, fordi familiedynamikken ændres hver anden uge.

De mødre, der selv har børn fra tidligere med ind i forholdet, rammes ofte af dårlig samvittighed over, at deres børn ikke har lige vilkår. Deres ene barn har to hjem og forældrene under hver sit tag. Deres andet barn har ét hjem og forældrene samlet.

For delebarnet kan det også være forbundet med sorg at få en søskende, det ikke skal se hver dag, og som får tid med forælderen hele tiden. Nogle børn oplever det, som det endelige farvel til håbet om, at far og mor finder sammen igen. Det kan være en stor sorg, også selv om forældrene har været skilt længe.

Tip til at snakke med barnet

Mange børn kommer i en loyalitetskonflikt mellem forældrene og ekstra-
forældrene.
I stedet for at spørge ”Hvem består din familie af,” – spørg da i stedet ”Hvem bor du sammen med, og bor du flere forskellige steder?”

Så kan barnet selv fortælle “Nogle gange bor jeg sammen med min far og Pia, andre gange med min mor, Ib og Mads.“

I stedet for at sige ”Sikke en sød lillebror,” så spørg ”Hvordan er det mon at være storebror – er det både lidt spændende og irriterende?”

 

Kærligheden er forskellig, derfor opstår jalousi og sorg

Jalousi og sorg er almindelige og forventelige følelser i sammenbragte familier, fordi kærligheden mellem familiemedlemmerne er forskellig. Det kan vi hjælpe med at håndtere, men vi kan ikke få det til at gå væk. Det er et livsvilkår.

 

Kort om forfatteren

Janne Leth Førgaard er privatpraktiserende familierådgiver og parterapeut med speciale i sammenbragte familier.

Hun er forfatter til ‘Førstehjælp til ekstramødre’ og ‘Førstehjælp til sammenbragte familier,’ der begge er udgivet på Dansk Psykologisk Forlag.

Hun efteruddanner fagfolk i sammenbragte familier og er flittigt brugt i medierne, herunder To The Moon Honey (fællesskab for gravide og mødre), Alt for Damerne, Berlingske og TV2. Privat lever hun selv i en sammenbragt familie.

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.