Ny næstformand i DSR

– ambitioner for brug af sundhedsplejerskens kompetencer og viden

Tak for muligheden for at dele mine tanker og ideer i forhold til sundhedspleje. Først vil jeg fortælle lidt om mig selv, og så vil jeg skitsere mine tanker om sundhedspleje, herunder mine ambitioner for brug af sundhedsplejerskers kompetencer og viden til fortsat at udvikle fremtidens sundhedsfremmende og forebyggende indsatser for børn, unge og familier.

Meningsfyldt fag med rum til forbedring

Jeg blev valgt som næstformand i november 2018. Men allerførst blev jeg sygeplejerske, fordi jeg var optaget af det dybt meningsfulde i at have et stort ansvar i omsorgen for andre mennesker. Jeg kom med store forventninger til det at blive sygeplejerske og blev konfronteret med en virkelighed med for få sygeplejersker til for mange arbejdsopgaver. For mig var det en anstødssten til at tage konstruktivt fat og løfte mit medansvar for at præge udviklingen i den rigtige retning.

Ønsket om at forstå vores praksis som sygeplejersker og at forbedre vilkår for sygepleje var baggrunden for, at jeg læste videre og først tog en kandidatgrad og siden en ph.d. i sygeplejevidenskab.

Det er også derfor, jeg stillede op til hvervet som næstformand i DSR.

Politik, forskning og forbedringer

Hele tiden har mit fokus været konkrete forbedringer af praksis, således også i mit ph.d.-projekt, der tog udgangspunkt i forringelser på barselsområdet i 2010. En ny fødeplan blev lanceret i Region Syddanmark, hvorefter kvinder skulle føde ambulant. På barselsgangen på Svendborg Sygehus, OUH besluttede vi os for at udvikle praksis, så vi stadig kunne imødekomme nybagte forældres behov for støtte i den tidlige barselsperiode trods ambulant fødsel.

Derfor gennemførte vi et brugerdrevet innovationsprojekt med forældre og sundhedsprofessionelle. En proces hvor vi inddrog de forskellige aktører omkring forældrene: Det tværprofessionelle og tværsektorielle team, dvs. både jordemødre, læger, sygeplejersker og sundhedsplejersker. Processen resulterede i en app til understøttelse af forældres behov for viden og dialog i den tidlige barselsperiode. App’en reflekterede de indsigter, som vi fik fra de sundhedsprofessionelle og forældre.

Alt i alt viste app’en at imødekomme mange af de behov, som nybagte forældre har i den tidlige barselsperiode, og det viste sig, at når vi inddrager forældrene og det tværprofessionelle team omkring dem, så kan vi udvikle gode ting.

Videreuddannelse skal ikke være en blindgyde

Som næstformand vil jeg arbejde for, at sygeplejersker, der tager en specialuddannelse, skal have mulighed for fortsat at videreuddanne sig, og at specialuddannelsen ikke ender som en blindgyde. I Dansk Sygeplejeråd mener vi, at uddannelserne skal væres systematiserede, føre til tydelige karriereveje, og skal matche såvel brede som specielle kompetencer.

Og det gælder også for sundhedsplejersker. Der er brug for at såvel sygepleje som sundhedspleje udøves på et forskningsbaseret grundlag. Det kræver, at flere sundhedsplejersker har akademiske kompetencer, som kan udvikle, forske og formidle viden om sundhedspleje. Som jeg kan læse i Sundhedsplejersken, er det noget, I også har debatteret, at selvom I videreuddanner jer til sundhedsplejersker, så skal I ’starte forfra’ hvis I ønsker fx at gå forskervejen(1). Man kan udvikle ens fag på mange måder, og én vigtig vej er igennem forskning. Allerede nu er der flere sundhedsplejersker, som er gået forskervejen for at udvikle faget og skabe vigtig viden. Det er en betydningsfuld udvikling. Det er med til at sætte streg under vigtigheden af sundhedspleje.

For ja sundhedspleje er mere end at veje børn og drikke kaffe

Sundhedsplejen er, sammen med jordemødrene, den første velfærdsindsats, som møder alle borgere i Danmark. Selv om det er frivilligt, så er der stort set ingen familier, som fravælger tilbuddet. Det giver mulighed for en helt særlig indsats for sundhedsfremme, hvis politikerne vel at mærke vælger at investere i det.

Her er det afgørende, at vi kender (og bruger) historien om, hvordan sundhedsplejersker i mere end 75 år har fulgt forældre og børn, og hvordan den indsats har været med til at nedbringe børnedødeligheden og hjælpe udsatte familier.

Det viser værdien af sundhedsplejersker og understreger, at sundhedspleje ikke kan reduceres til at veje børn og drikke kaffe, som jeg kan læse i Sundhedsplejersken, er den holdning nogle af jer oplever at blive mødt med af omverdenen(2).

Hovedparten af danske børn og unge har det godt, men undersøgelser viser desværre, at der er social ulighed i sundhed, samt at flere børn og unge kæmper med udfordringer som overvægt, dårlig trivsel, psykisk sygdom mv.

Jeg mener, at sundhedsplejerskers kompetencer kan bruges til langt flere indsatser end de bliver brugt til i dag.

Her vil jeg være med til at arbejde for at vise, hvor sundhedsplejersker kan gøre en forskel. Fx ved at styrke det tværprofessionelle samarbejde ift. tidlige indsatser sammen med jordemødre, socialrådgivere, psykologer, pædagoger, skolelærere mv. Men også i forhold til at forebygge mistrivsel blandt børn og unge, mere undervisning i skolerne og på ungdomsuddannelserne, opfølgning på indlæggelse for mindre børn, indsats for børn og unge, der lever med kroniske sygdomme, overvægtige børn mv.

Jeg mener, at det er vigtigt, at vi er fælles om at sikre, at vi kan påvise effekten af det værdifulde arbejde, som sundhedsplejersker udfører. For eksempel som det studie fra SFI, hvor der blev påvist en langtidseffekt af sundhedsplejerskeordningen. En langtidseffekt der viser, at børn, som havde adgang til sundhedsplejen i deres barndom, i mindre grad udviklede hjerte-kar-sygdomme som voksne(3).

Det kunne være gunstigt, hvis der søsættes forskning, der kan vise effekter af fx graviditetsbesøg, de intensive sundhedsplejerskeforløb til sårbare forældre, og 3 års hjemmebesøgets effekt i forhold til at forebygge overvægt. Blot for at nævne et par områder, hvor der kunne sættes ind for at vise, at sundhedspleje ER mere end at veje børn og drikke kaffe!

Der er heldigvis en stigende opmærksomhed rettet mod sundhedsplejersker.

Blandt andet med udspillet 1.000 Dages programmet – en bedre start på livet, og senest med regeringens udspil til en sundhedsreform, hvor der er fokus på at øge antallet af uddannelsespladser på sundhedsplejerskeuddannelsen. Og det er mere end nødvendigt, hvis sundhedsplejersker skal kunne løfte deres opgaver. Vi ved fra en undersøgelse, som DSR gennemførte i 2018, at der er en stigende mangel på uddannede sundhedsplejersker og, at halvdelen af sundhedsplejersker oplever, at der er for få sundhedsplejersker på arbejde i forhold til mængden af arbejdsopgaver, og at det ikke kan undgås, at de oplever, at det får negativ betydning for kvalitet(4).

Flere sundhedsplejersker, mere viden

Jeg vil konkret arbejde for tre ting:

• Jeg vil arbejde for, at de politiske visioner om en øget dimensionering på sundhedsplejerskeuddannelsen bliver en realitet, så sundhedsplejersker kommer til at opleve, at der er nok sundhedsplejersker til at løfte opgaverne.
• Jeg vil arbejde for, at der skal være sammenhængende uddannelsesforløb for sundhedsplejersker.
• Jeg vil arbejde for, at der fortsat forskes i sundhedspleje, for hermed at udvikle faget og dokumentere den effekt, som sundhedspleje har for sundhedsfremme.

Så vi sikrer, at sundhedspleje fortsat vil være en grundsten i vores velfærdssamfund.