”So no more will I sit on these cold toilet lids, no matter how embarrassed I feel as she sips, cos in this country of billboards covered in tits, I think we should try to get used to this.”
Digt oplæst af dejlige Stine Ekblad og således åbnede den svenske skuespiller konferencen. Digtet er af Hollie McNish, Poet fra UK, ”Embarrased” om et utroligt møde med amning i offentligheden. Findes også på youtube. Absolut tænksomt og seværdigt. Vi var nu i gang.
Moderens eksistentielle krise ved amme problemer:
Med over 20 indlæg hæftede vi os specielt ved Lina Palmér, sygeplejerske og Lektor ved Hogskolan Borås i Sverige, hun har set på nogle mødres situation omkring amme starten og hvilke faktorer, der influerer på deres amme situation. Hun har forsøgt at dykke ned i, hvad det betyder for kvinder at amme, og hvad denne betydning har af konsekvenser set fra et eksistentielt perspektiv.
Lina Palmér finder ikke overraskende, at når amningen er forbundet med vanskeligheder, bliver mødre sårbare, og ønsker moderen at amme, kan denne sårbarhed, som moderen oplever, være bevæggrunden for en eksistentiel krise. Mødre fortsætter måske med at amme trods smerter og ubehag og kan have både skam, sårbarhed og aversion mod egen mælkeproducerende krop og vrede mod sit barn. Situationer vi som sundhedsplejersker skal holde os for øje, når vi vejleder og støtter op om amning. Hun konkluderer at amning er andet end en biologisk og kulturel tilpasning. Amning vækker eksistentielle følelser vedrørende det at være kvinde og mor, hvilket kan have konsekvenser for kvindens oplevelser ved at amme og vedrørende hendes valg omkring amning.
Fakta
Nordisk Amme Konference var arrangeret af ”Amnis”, som er et ammenetværk i Sverige, der består af repræsentanter for en lang række af organisationer i Sverige, der har interesse i amning. Mere om netværket og konferencen og slides fra konferencen se www.amnis.org
Nordisk amme konference er opstået og arrangeres af personer i organisationer med tilknytning til amning i de enkelte nordiske lande. Den første konference fandt sted i Sverige, og har været rundt på skift hvert andet år i de enkelte nordiske lande, og er nu tilbage i Sverige[mbr3] [E4] [E5] . Næste gang er i Norge om to år.
Der var ca 450 deltagere, mest fra Norden, men også fra resten af verden. På konferencen var der flere spændende stande deriblandt fra WABA (World Alliance for Breastfeeding Action) som blandt andet arbejder for kvinders ret til at amme og at arbejde, her med sloganet; ” Mothers’ Right to Work- Mothers’ Right to Motherhood”. Man bliver hurtigt mindet om, at ikke alle dele af verden, inkl. vores del af verden, har så favorable vilkår for mødre og børn, som i Skandinavien.
Bed sharing; Samsovning med sit spædbarn
Professor Helen Ball, Parent and Infant Lab. Antropology, Durham Universitet, UK gav et spændene oplæg omkring samsovning, spædbørnsdød og SIDS. Hun sætter spørgsmålstegn ved retningslinjerne omkring samsovning. Hun kritiserer den metode, der er benyttet for at konkludere, at samsovning er årsag til SIDS. [mbr1] [E2]
Set ud fra et amme synspunkt, viste Helen Ball at ”bed sharing” supporterer amning, idet de mødre, der er undersøgt i UK som ”bed shared”, ammede i længere tid, end dem, der ikke sov med barnet. Undersøgelser viser også, at mødre, der sover med barnet, ammer dobbelt så hyppigt om natten, i forhold til dem der ikke havde barnet i sengen. Helen Ball fortalte, at når man har video-overvåget mødre og spædbørn om natten, så viser det sig, at mødre monitorerer deres børn, flere gange om natten, ved at mærke på barnets pande og krop.
Hun pointerede, at alle forældre i UK får information om, at de frarådes at sove med deres barn. Ikke desto mindre viste undersøgelser, at efter 1 mdr. kunne forældre komme med flere begrundelser for, hvorfor de ”bed shared” trods information om ikke at gøre dette. Helen Ball viste også en undersøgelse fra USA fra 2010, hvor man har adspurgt 4,789 mødre med børn fra 0-12 måneder om de samsov. 60% af de adspurgte oplyste, at det gjorde de og 25% af mødrene havde oplevet at være faldet i søvn med barnet.
Helen Ball anerkender, at der er statistisk sammenhæng mellem SIDS og samsovning, dog mener hun ikke at samsovning alene kan siges at være årsag til SIDS. Til dette tilføjer hun, at flere faktorer kan spille ind, så som forældre der ryger, barnet er præmaturt, barnet sover med forældre i sofa el. lign. Derfor opfordrer hun til, at vi diskuterer samsovning med forældrene, hvorfor rygning ikke er godt omkring spædbørn, at risiko for SIDS ved samsovning er størst, når forældre er påvirket af alkohol, drugs og barnet er præmaturt og har lav fødselsvægt.
Sammenhængen mellem epiduralblokade og syntocinon drop og om barnet sutter på brystet inden for den første time efter fødslen
Etnograf og professor Kajsa Brimdyr fra USA og jordemoder, Ph.d. Kristin Svensson fra Sverige fortalte om Anne-Marie Widstrøms forskning om det nyfødte barns vej til brystet. Anne-Marie Widstrøm har beskrevet og filmet de ni faser det nyfødte barn kommer igennem, som gør barnet klar til at sutte på brystet, hvis det får lov at være uforstyrret hud mod hud hos sin mor i de første timer efter fødslen.
Kristin Svensson og Kajsa Brimdyr har på baggrund af denne forskning undersøgt sammenhængen mellem, at moderen under fødslen får epiduralblokade og syntocinon drop og barnets evne til at sutte på brystet i den første time efter fødslen. De fandt, at der var signifikant færre af de børn, hvor moderen havde fået epiduralblokade og syntocinon drop, der suttede på brystet inden for den første time efter fødslen sammenlignet med børn, hvor moderen ingen medikamenter havde fået under fødslen.
Forskernes spørgsmål var, om kvinderne er informeret om hvilken betydning epiduralblokade og synticinon drop, kan have for amningen på både kort og langt sigt.
Uddannelse til IBCLC
Mere information om uddannelsen til IBCLC (certificeret amme konsulent) på Komiteen for Sundhedsoplysnings hjemmeside www.kompetencecenterforamning.dk eller i Foreningen af Internationalt Certificerede Amme Konsulenter i Danmark (DACLC) www.daclc.dk
”Amning i et folkesundhedsperspektiv”
Af Sven-Arne Silfverdal, Umeå Universitet, Sverige. Foredraget anskueliggjorde, at amning kan betale sig i både det store, men også det individuelle perspektiv. Han viste oversigter over økonomien i, hvor mange penge samfundet sparer på færre sygedage og behandling af lidelser hos både mor og barn, hvis barnet ammes, også i forhold til længden af amning, inkl. den statistiske usikkerhed, der ligger i definitionen af fuld amning og delvis amning. Og det er store beløb i millioner engelske pund og euro. For slet ikke at nævne værdien for tilknytning mellem mor og barn, der ikke kan gøres op, direkte i hvert fald, i pund og euro. Han viste også, at der er stor sammenhæng med, hvor længe man ammer og barselsorlovens længde. Og undersøgelsen viste også, at Danmark ligger i den høje ende omkring børn, der ammes (kun overgået ganske lidt af Norge …)
Det betyder, at det er vigtigt for os fagpersoner at støtte op om amning. Det er vigtigt for os at være bevidste om, at give forældrene information om, hvilke fordele amning har, både for barnets helbred men også for moderens helbred såvel kortsigtet som langsigtet, så de er i stand til selv at træffe et valg.
”Amning i folkerettighedsperspektiv”
Et andet af de store foredrag var Urban Jonsson, Sverige. Barnet har en ret til at amme og til at blive ammet. Og mor har ret til at amme sit barn. Ud fra den gyldne regel om ”gør mod andre, hvad du gerne vil, de gør mod dig” men også ud fra moral og legalitet, hvad er ret og forkert. Meget interessant foredrag omkring barns og mors ret til mad, sundhed og omsorg. Man har krav på (barn) pligt til (mor/familie) og omsorg for (servicefag/staten).
Det betyder, at mødre ikke skal tvinges af staten (os), til give deres barn mad på en speciel måde, men staten skal sikre, at moderen er supporteret/støttet og derved blive i stand til at foretage et godt madvalg for sit barn.
Samtidig fik Urban Jonsson også fremhævet, at det er vigtigt, der fortsat arbejdes på en Optimal Marketings Protokol omkring Modermælks Substitut.
Tidlige udskrivelser
Ingrid Nilsson, sygeplejerske, MSA, IBCLC og ph.d. stud. Danmark, fortalte om en af undersøgelserne i sit Ph.d. projekt om tidlige udskrivelser. Ingrid har undersøgt, hvad der karakteriserer de mødre og børn, der bliver tidligt udskrevet efter fødslen. 58% af de fødende bliver udskrevet inden 50 timer efter fødslen, heraf 33% inden 12 timer. I undersøgelsen er beskrevet karakteristika for de mødre og børn, der bliver tidligt udskrevet og Ingrid fremhæver, at det ser ud til, at forældrene også selv har indflydelse på, hvornår de udskrives. Andre undersøgelser har vist, at det har stor betydning for forældrenes tryghed ved at komme tidligt hjem, at de selv har indflydelse på udskrivningstidspunktet.
Brug af suttebrikker.
Hanne Kronborg, sundhedsplejerske, ph.d., Danmark, fortalte om en stor ny dansk undersøgelse om brug af suttebrikker. Ud af næsten 5.000 mødre brugte 22% suttebrikker i begyndelsen og 7% i hele amme perioden. Der var over 3 gange så stor risiko for tidligere ophør af eksklusiv amning blandt de mødre, der brugte suttebrikker.
Amning blandt etniske minoriteter i Danmark
Marianne Busck-Rasmussen, sundhedsplejerske, MPH, IBCLC, Danmark, havde en poster med på konferencen om en undersøgelse om amning blandt etniske minoriteter i Danmark Undersøgelsen viser blandt andet, at der er stor ulighed i amning, idet færre mødre med anden etnisk baggrund fra ikke-vestlige lande ammer deres børn fuldt i fire måneder sammenlignet med danske mødre. Blandt de tyrkiske og pakistanske mødre er der færrest, der ammer fuldt i fire måneder og frekvensen daler yderligere, jo længere tid mødrene har boet i Danmark.
