Mentaliseringsbaseret indsats har styrket arbejdet med nybagte forældre i udsatte positioner

Billund Kommune har gode erfaringer med den tværfaglige indsats Minding the Baby (MTB), som er målrettet forældre i udsatte positioner. Indsatsen tager udgangspunkt i den enkelte familie, som bliver fulgt tæt af en sundhedsplejerske og en familiebehandler i 2,5 år. Sundhedsplejerske Tina Vestergaard Larsen har arbejdet med metoden siden 2018, og hun deler sine erfaringer med MTB i denne artikel. 

Tina Vestergaard Larsen arbejder som sundhedsplejerske i Billund Kommune, hvor hun sammen med familiebehandler Pia Hermansen udgør det ene af to teams i kommunen, som siden 2018 har arbejdet med MTB. 

– Jeg har virkelig meget godt at sige om MTB. Det har lært mig at se tingene på en ny måde, og jeg er blevet endnu skarpere på at tage udgangspunkt i familien og til at opfange, hvad der foregår lige nu, som har betydning for barnet, fortæller hun. 

Indsatsen er målrettet forældre i udsatte positioner og er udviklet af forskere fra Yale University i USA, og i Danmark er metoden blevet testet og udviklet i tre bølger fra 2018 til 2024. Billund Kommune var med i den første udrulning i 2018 under supervision fra Yale University og danske eksperter. 

I korte træk består indsatsen af faste hjemmebesøg fra et team bestående af en sundhedsplejerske og en familiebehandler, som følger familien fra 18. graviditetsuge, og indtil barnet fylder 2 år. 

Forhindrer én anbringelse om året 

Billund Kommune har estimeret, at MTB forhindrer mindst én anbringelse om året i kommunen, og set fra et økonomisk perspektiv er indsatsen derfor billigere end alternative foranstaltninger. 

Samtidig er der en masse afledte positive effekter, som at forældrenes selvtillid og tro på egne evner vokser, ligesom de bliver bedre til at forstå og imødekomme barnets behov, så der på den længere bane er mindre behov for understøttelse fra kommunens side. Derfor har Børne- og Familieudvalget i Billund Kommune besluttet, at indsatsen kan fortsætte, når projektperioden udløber ved årsskiftet.

Organisatorisk er Tina Vestergaard Larsen tilknyttet PPS i Billund Kommune, mens Pia Hermansen som familiebehandler hører under Familiehuset. Netop fordi de arbejder tværfagligt, kan de supplere hinanden rigtig godt i forhold til at hjælpe familierne med deres udfordringer, mener Tina Vestergaard Larsen. 

– Det gør, at vi kommer hele vejen rundt om familiens udfordringer, fordi vores kompetencer supplerer hinanden. Jeg ved noget om barnets generelle udvikling, tilknytning og forældredannelse, mens familiebehandleren kan hjælpe dem med traumer, bekymringer om økonomi, problemer i parforholdet osv. Vi sparrer med hinanden hver uge, hvor vi drøfter hver familie og deres udfordringer. Hvad går godt, og hvor kan vi gøre noget anderledes? Jeg sætter stor pris på vores gode og tætte samarbejde, forklarer hun. 

Vi sparrer med hinanden hver uge, hvor vi drøfter hver familie og deres udfordringer. Hvad går godt, og hvor kan vi gøre noget anderledes? 

Følger familierne tæt over en lang periode 

Når Tina Vestergaard Larsen og Pia Hermansen starter et forløb med en familie, gør de meget ud af at opbygge en tæt relation til forældrene, da det er vigtigt, at forældrene har tillid til dem. Fra den 18. graviditetsuge og frem til barnet fylder et år, skiftes de til at besøge familien én gang om ugen, og når barnet fylder et år, er der besøg hver anden uge, frem til barnet fylder to år. 

– Mange af forældrene har ikke selv rollemodeller, som de kan spejle sig i. Det betyder, at nogle forældre skal have hjælp til at læse barnets signaler og se bag om barnets adfærd. Derfor er den mentaliseringsbaserede tilgang vigtig. Andre gange stiller det andre krav til mig som sundhedsplejerske, hvor det bliver mere lavpraktisk og pædagogisk. Her har jeg f.eks. haft en dukke med inden fødslen for at vise, hvordan man skifter en baby. Eller hjulpet dem med at lave mad, første gang de skal lave mad til barnet, fortæller hun. 

Ifølge Tina Vestergaard Larsen er én af de helt afgørende forskelle fra MTB til andre indsatser, at det giver mulighed for at følge familierne i sammenlagt 2,5 år. 

– Vi følger dem i meget længere tid, end de er vant til fra andre kommunale indsatser. 

– Det giver os rigtig god tid, og de har ro og tid til at udvikle sig. Det, at vi kommer og tror på dem og hepper på dem, det vokser de enormt meget af. Nogle af forældrene siger selv, at de føler sig set som hele mennesker og ikke som et stykke papir, og det gør et stort indtryk, forklarer hun. 

I begyndelsen af forløbet laves et graviditetsinterview med forældrene, hvor både sundhedsplejersken og familiebehandleren deltager. Her taler de bl.a. om ønsker og drømme for barnet, som senere kan bruges i samtaler til at sætte fokus på det, der ligger bag de udfordringer, som forældrene oplever, når barnet er kommet til verden.

– De skal sige tre ønsker for deres barn, når det er fem år gammelt, og dem kan vi bruge i samtalerne. Et konkret ønske var f.eks. ‘at mit barn overlever’. En far var meget bekymret for, hvordan det ville gå, når de kom hjem fra sygehuset efter fødslen. Han var også bange for at være alene med barnet, så måske ligger der noget dybere bag den frygt, og det kan vi støtte ham til at arbejde med, siger sundhedsplejerske Tina Vestergaard Larsen.