Kræver det en uddannelse at veje børn og drikke kaffe?

Det kan være rigtig svært at tydeliggøre fagligheden, netop fordi mange af vores arbejdsopgaver hverken kan måles eller vejes.

I det følgende vil jeg fortælle om min afsluttende opgave, hvor hele motivationen for emnevalg og opgaveskrivning var spørgsmålet fra overskriften. ”Kræver det en uddannelse at veje børn og drikke kaffe?” Det er nemlig det spørgsmål, jeg blev mødt med, da jeg begejstret fortalte, at jeg skulle starte på sundhedsplejerskeuddannelsen.

Spørgsmålet printede sig fast. Og da jeg også i min praktik på sundhedsplejerskeuddannelsen stødte på flere kommentarer fra både forældre og samarbejdspartnere i samme genre, blev jeg nødt til at finde ud af, om det virkelig kan passe, at folk ikke ved ret meget om sundhedsplejersker.

Jeg mener, at hvis både forældre og samarbejdspartnere vidste lidt mere om os, ville de formentlig også bruge os mere. På den måde, ville vi kunne hjælpe endnu flere familier, børn og unge.

Et af formålene med min opgave var, at sikre at sundhedsplejerskens kompetencer bliver brugt.

Det kunne dermed også være, at man ville opdage et øget behov for sundhedsplejersker.

Sundhedsplejen kan jo have nok så mange gode tiltag, men hvis forældrene ikke ved, at vi er der, eller hvad de kan bruge os til, så vil det aldrig blive sundhedsplejen, de tager kontakt til.

I min opgave valgte jeg, at afgrænse mig til, at have fokus på forældre til børnehavebørn. Dette valgte jeg fordi, jeg i min praktik i forbindelse med sundhedsplejerskeuddannelsen oplevede,

at forældre ikke kontakter sundhedsplejersken ret meget, i den periode af barnets liv. Og hvem får så alle spørgsmålene? Forældre til børnehavebørn har vel også spørgsmål om deres børns sundhed og trivsel?

Så netop her så jeg en mulighed for, at ved at synliggøre sundhedsplejen netop i den periode kunne man bevare kendskabet og tilliden til sundhedsplejen frem til skolealderen.

Da jeg gik i gang med forarbejdet til min opgave, blev det hurtigt tydeligt for mig, at der ikke findes noget videnskabelig litteratur om forældres viden om sundhedsplejersker. Så jeg var nødt til at finde min egen empiri. Det blev til et spørgeskema, som blev sendt ud til forældregruppen i en børnehave. 52 forældre modtog et elektronisk spørgeskema og jeg fik 36 besvarelser. Spørgeskemaet blev indgangsvinklen til et fokusgruppeinterview med 3 mødre og 3 fædre med børn i børnehavealderen. Det kunne selvfølgelig være endnu mere interessant, hvis jeg havde haft mulighed for at lave dette flere steder i Danmark, men jeg havde en ret begrænset periode og valgte derfor at gøre meget ud af min udvælgelse. Undersøgelsen og interviewet er foretaget i en helt almindelig børnehave. Størstedelen af familierne i institutionen er helt almindelige ressourcestærke familier, men der er familier fra alle sociale lag. I interviewet var der forældre med både kort og lang udannelse.

Af de 36 besvarelser jeg fik fra spørgeskemaet, var der kun 15, som vidste, hvilken baggrund en sundhedsplejerske har. Af de 15 var der i mange besvarelser brugt ord som ”jeg tror” og ”jeg mener”. Det kan jo også tyde på, at nogle har gættet, eller at man ikke har gjort sig de helt store overvejelser.

I interviewet fik jeg følgende svar, da jeg spurgte ind til deres kendskab til sundhedsplejersker:

”Ikke en dyt… Jeg har ingen idé om, hvad I har af uddannelse. Men der kom en gammel rutineret ræv. Så jeg tænkte, at det nok er en, der har noget erfaring, men jeg vidste ikke om hun i virkeligheden var selvlært. Men de udfordringer vi havde, kunne hun da hjælpe os med, men hvad hun havde af baggrund og uddannelse, det ved jeg faktisk ikke.”

”Måske bare en hjemmegående husmor der havde født en masse børn… det har jeg faktisk aldrig tænkt over.”

Her fik jeg virkelig bekræftet mine fordomme. Forældrene vidste ikke ret meget om sundhedsplejersker.

Samtidig var det interessant, at jeg fandt frem til, at fagligheden var vigtig for forældrene. Så det må jo betyde, at de har en eller anden form for forventning til sundhedsplejersken.

I interviewet var det en øjenåbner for flere af forældrene, at vi egentlig er uddannede sygeplejersker.

Jeg undrede mig. Sundhedsplejersker har jo eksisteret i rigtig mange år.

Historisk set, skulle en sundhedsplejerske indsamle viden og videregive viden – hun skulle kunne sætte sig i respekt ude hos familierne – sundhedsplejersker blev uddannet til at være noget ganske særligt.

Vi har jo også en særlig rolle. Vi bliver stadigvæk som noget af det mest naturlige lukket ind i folks hjem. Det giver os nogle helt unikke muligheder i vores arbejde med børn og familier.

I opgaven valgte jeg, at bruge Kari Martinsen og bl.a. hendes svage paternalisme. Jeg har også kigget på sundhedsplejen før i tiden og nu. Sundhedspleje var før, ro renlighed og regelmæssighed. Det kunne virke lidt som en kontrol fra statens side, men det var noget mange mødre tog til sig. Dengang var tilgangen nok også mere paternalistisk end den er i dag. Sundhedsplejen er gået fra at være meget naturvidenskabelig, til at være mere humanvidenskabelig.

Kari Martinsen siger jo, at den svage paternalisme er afgørende for at skabe et tillidsforhold, så vi er nødt til at have fagligheden og medmenneskeligheden til at følges ad. Men i forhold til forandringerne i sundhedsplejen og forældres syn på sundhedsplejersken kan den svage paternalisme så blive for svag? Ser forældrene ikke vores faglighed?

Men lige præcis i vores sundhedsfremmende og forebyggende verden, kan det vel også være rigtig svært at tydeliggøre fagligheden, netop fordi mange af vores arbejdsopgaver hverken kan måles eller vejes.

I opgaven blev synligheden et tema, fordi det igennem både spørgeskema og interview blev meget tydeligt for mig, at forældrene savnede tilgængelighed og synlighed.

En mor udtalte

Den der usynlighed… I går altså i glemmebogen. Vi ser jer, når de er små… og så måske i skolen.

Jeg aner ikke engang, om der er en på skolen?

Til det sagde en far

Jeg ved, at der er to pedeller på skolen, men jeg har ikke hørt noget om en sundhedsplejerske.

Jeg synes det er meget tankevækkende og det står meget klart, at vi jo nærmest er usynlige for nogle forældre.

En mor fortalte

”Jeg vil gerne kunne kontakte hende, hvis jeg har nogle tvivlsspørgsmål. Jeg ved ikke om det er sådan nu… Sundhedsplejersker er ikke så synlige.”

Det kunne jo godt tyde på, at hvis forældrene mødte eller talte med en sundhedsplejerske lidt oftere, ville vi ikke gå i glemmebogen og vi vil dermed også kunne bruges mere.

Det blev bekræftet af en far, som fortalte, at han efter deres 3 ½ års konsultation i børnehaven, havde tænkt lidt mere over, at det var en mulighed at kontakte sundhedsplejersken, hvis de skulle få behov for det.

Så det betyder altså noget, at man ikke helt slipper kontakten.

En mor udtalte

“I siger, vi altid kan ringe, jeg kan jo altid ringe til min læge, jeg kan jo altid ringe til alle mulige, men hvorfor skulle jeg lige ringe til sundhedsplejersken?”

Forældrene vil vide, hvornår de må/kan ringe og om hvad.

En mor fortalte

Jeg har en tendens til at søge læge eller spørge pædagogerne, snakke med venner og familie eller bruge nettet. Men hvad kan jeg bruge sundhedsplejersken til?

Det blev ret tydeligt, og var heller ikke overraskende, at mange familier søger viden på nettet.

Forældrene står over for rigtig mange valg og får gode råd fra nettet, velmenende bedsteforældre og gode venner. Men alle disse informationer og valg kan være med til at skabe usikkerhed, så der må det være vores rolle at bruge vores faglighed til at hjælpe med at sortere, så vi kan mindske denne usikkerhed.

Jeg tror, at vi her i 2015 må betragte internettet som sundhedsplejens samarbejdspartner og talerør. Det var også det, som mange forældre i min undersøgelse mente, kunne være vejen frem. Men skal vi være endnu tydeligere på nettet? For vi er der jo allerede på mange forskellige måder.

Jeg sluttede spørgeskemaet af med at spørge om, hvad der skal til, for at forældrene vil bruge sundhedsplejersken mere. Denne forælders svar, dækkede meget godt over de svar de fleste kom med.

Mere viden om hvornår jeg må bruge hende, bedre overblik over hvad sundhedsplejersken kan tilbyde, samt lettere tilgængelighed.

Opsummering

Jeg fandt altså ud af, at de fleste forældre til børnehavebørn har en ret begrænset viden om sundhedsplejerskers baggrund og kompetencer. Der er en tydelig sammenhæng mellem deres viden om – og deres brug af hende.

Mange sætter pris på fagligheden hos sundhedsplejersken, men de har brug for at kende til kompetencerne og arbejdsområderne.

Undersøgelsen viste også, at langt de fleste forældre ikke vidste hvornår og i forhold til hvad, de kan kontakte sundhedsplejen, flere forbandt kun sundhedsplejersker med spædbørn.

Det blev også ret tydeligt at forældrene ville bruge sundhedsplejen mere, hvis de vidste mere om kompetencerne, og hvis hun var mere synlig og tilgængelig.

Det kom også frem, at forældre ofte søger viden om deres børn på nettet eller kontakter netværket eller lægen, hvis de har spørgsmål om deres barns sundhed og trivsel.

Så hvis sundhedsplejersker var mere synlige og tilgængelige, måske netop i børnehavetiden, så ville forældre øge deres kendskab og dermed bruge sundhedsplejen mere. Så kunne det måske blive os der fik spørgsmålene fremover.

Men hvordan kan sundhedsplejen så synliggøres i børnehavealderen?

Er vi synlige nok på nettet? Ser forældrene vores opslag i børnehaverne?

Kunne det være at sundhedsplejen skulle ”overtage” de årlige børneundersøgelser, som lige nu er hos de praktiserende læger? Skal vi mere på banen i forhold til forældremøder og arrangementer i børnehaverne? Forældrene efterlyste synlighed og tilgængelighed… Skal vi være endnu bedre til at tydeliggøre, hvem vi er og hvilke tilbud der er?

Det øgede fokus på sundhedsplejen vil naturligvis resultere i en øget travlhed. Så ja, vi ville få travlt i en periode… Men er travlheden ikke også en måde at vise, at der er brug for os?

Jeg mener ikke, at sundhedsplejersker skal fremstilles som nogle af hverdagens helte, men professionen og fagligheden skal ses og respekteres. Kompetencerne skal bruges, så vi i endnu større grad kan fremme børn og familiers sundhed og trivsel.

Der må findes en mellemting mellem heltinder, som kan redde hele verden, og selvlærte husmødre som vejer børn og drikker kaffe.

Denne undersøgelse har for mig været utrolig tankevækkende og inspirerende. Jeg har taget den med mig og den sætter mange tanker i gang i mit daglige arbejde som sundhedsplejerske. Især en udtalelse fra en far står tydeligt for mig:

Du skal fortælle mig, hvad jeg kan bruge dig til, for ellers ved jeg ikke, at jeg har brug for dig.