Så blev det igen Sverige, der skulle afholde SNI Skolekonferencen. Sidst, den blev holdt i Sverige, var i 1989 i Jönköping; denne gang var det i Stockholm. (Til orientering kan vi fortælle, at det blev afholdt i Danmark i 2001 på Brandbjerg Højskole ved Jelling.) Næste konference er i 2021 – den vil foregår i Tokyo, Japan.
Hovedoverskrifterne for årets konferenceoplæg var Skolesundhedsplejens rolle i fremtiden, og hvordan det vil se ud i det 21. århundrede
Alle ytrede, at det var dejligt at mødes med andre skolesundhedsplejersker og høre, at kollegerne har de samme udfordringer, uanset hvor i verden de kommer fra.
Der deltog 180 skolesundhedesplejersker fra 24 lande. SNI er en venskabsforening, som blev startet af den amerikanske sygeplejerske Mary Henley.
Oprindelig bestod SNI af engelske og amerikanske sygeplejersker; senere blev foreningen udvidet med deltagere fra hele verden. (1)
De store gennemgående emner i år var Mental Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme. Men også fælles standarder/krav til uddannelse og efteruddannelse blev drøftet.
WHO er i gang med at udarbejde standarder i skolesundhedsplejen, og de kommer formentlig i løbet af 2020.
På konferencen var der oplæg i plenum, og om eftermiddagen forskellige workshops med temaer som f.eks.: Organisation & Ledelse, Helbred & Livsstil, Rollen som Skolesundhedsplejerske og Børn med specielle behov.
Valenta Brandtag, læge WHO. (Hun forsker i ungdomssundhed og er ansat i afdelingen for mødre, nyfødte, børn og unge). Brandtag udtalte bl.a. i sit oplæg, at sundhedsfremme er en af de vigtigste opgaver, vi har. ’A new WHO /UNESCO initiative “Make every school a Health promoting school’. (2)
Valenta Brandtag har lovet at komme med en artikel til ’Sundhedsplejersken’ senere på året.
Et andet spændende oplæg var Eva Runngren fra Sverige. Hun havde et oplæg om ’School nurse’s experiences of offering HPV vaccination to young girls in a Swedish vaccination program.’ Hun konkluderede bl.a., at ‘Next to clean water, it is vaccinations which most effectively contribute to global public health.’
Kath Lancaster fra UK præsenterede sin egen model til systematisk internetbaseret dataindsamling af skoleelevers sundhed – ’Powerful data gets positive results’ (3) her indgår også SDQ (Mental Sundhed, som er oversat til mere end 70 sprog). Minder meget om BørnUngeLiv, som mange kommuner bruger i DK.
Der var i alt 33 oplæg og 30 postere præsenteret, så der var masser af spændende information og ny viden at tilegne sig.
En gevinst ved internationale konferencer er, udover den øgede viden, også det sociale netværk, der er mulighed for at udbygge og udvide.
Vi genså kollegaer fra USA, Japan, Slovenien, England og Sverige. Vi mødte også en dansk sygeplejerske Heidi Glente, som arbejder på en international skole i Luxembourg – og Ina Borup, som nu er aktiv pensionist og stadig gerne lader sig inspirere af faglige kollegaer rundt om i verden.
Det er dejligt at udveksle ideer og erfaringer – høre om deres uddannelser, og hvordan de vedligeholdes. F.eks. skal man i nogle lande årligt optjene et vis antal ECTS-point for at opretholde sin autorisation.
I Japan er der flere uddannelsesniveauer for skolesundhedsplejersker. Sundhedsplejersken er ansat af skolen, hvilket ofte er gældende i de fleste lande.
Sundhedspleje i Holland ligner meget det, vi har i Danmark. Sundhedsplejersken er ansat af kommunen og arbejder i kombinerede ordninger. Aktuelt mødte Kirsten Birk en hollandsk sundhedsplejerske, som brændte for sit fag. Hun vil gerne bruge en dag af sin sommerferie i Danmark på at besøge Kirsten, se hendes arbejdsplads, høre om sundhedspleje og sygepleje/sundhedsplejerske uddannelsen i Danmark.
Konferencen bekræftede vores indtryk af, at etablering af et internationalt netværk og deltagelse i konferencer som denne er til stor gavn for vores fag.
