Fra delebørn til hele børn

Når far og mor bliver skilt, kan verden gå i stå. Et væld af nye følelser og tanker overtager barnets verden, og somme tider er der ikke plads til så meget andet. Projektet ’Delebørn – hele børn’ tilbyder skilsmissebørn fra 2. til 9. klasse at deltage i børnegrupper, hvor de får et frirum til at bearbejde bruddet i familien sammen med ligesindede.

Jeg har tegnet et hjerte, der er gået i stykker, for jeg bliver så ked af det, når jeg tænker på, at mine forældre er skilt,” siger Magnus.

Otte børn i alderen 8-9 år sidder omkring bordet hos sundhedsplejerske Joan S. Højgaard. Emil leger med en lille hoptimist, Lucas sidder uroligt på stolen og Freja knuger en bamse ind til sig. Mellem Emil og Freja sidder lærer Anne-Mette Floor, som sammen med Joan forvalter børnegrupperne for skilsmissebørn på Langå Skole i Randers Kommune. Oliver holder et billede op af en fugl, der går med en balancestang på en udspændt line.

”Sådan har jeg det nogle gange. Det er som om, jeg går på line mellem dem – min mor er på den ene side, og min far er på den anden,” forklarer han.

Projektet ’Delebørn – hele børn’ kører i tre kommuner – Egedal, Kolding og Randers, og i Randers Kommune er det sundhedsplejen, der står for børnegrupperne i samarbejde med folkeskolelærerne.

Jeg kan finde på at lukke mig inde som en østers – så er jeg på en måde usynlig, og det er rart, når jeg er ked af det. Citater fra børn i børnegrupper (Magnus, 8 år).

De to verdener

En børnegruppe består af en lille gruppe af jævnaldrende, der mødes på faste dage over en periode med otte mødegange. De voksne er efteruddannet af Center for Familieudvikling, og formålet er at give børnene et frirum, hvor de kan få mulighed for at bearbejde de følelser og tanker, der udspringer af en skilsmisse.

”Skilsmissebørn oplever ofte perioder med ensomhed. De tumler med mange følelser og tanker og går ikke bare hen til andre skilsmissebørn i frikvarteret og spørger, om de også kan have det svært,” fortæller Rikke Hermansen, som er projektleder for ’Delebørn – hele børn’.

Det betyder ikke noget, om bruddet i familien ligger så langt tilbage, at barnet ikke kan huske det, eller om det skete i forrige måned – børnene deler alligevel livsvilkår. De ved alle, hvad en skiftedag er, og alle har oplevet savnet af den forælder, de ikke er hos. Det er meget tydeligt, at børnene i gruppen på Langå Skole har noget til fælles, da læreren Anne-Mette siger:

”I dag skal vi se en film, der hedder ’Amandas to verdener’ – er der nogen, der kan gætte, hvad den handler om?” – og otte børn simultant rækker en hånd i vejret.

Et unikt frirum

Som forældre vil man det bedste for sit barn, og i forbindelse med en skilsmisse vil man selvfølgelig gøre det så godt som muligt for barnet i den nye situation. Projektleder fra Center for Familieudvikling, Rikke Hermansen, mener, at det at lade sit barn deltage i en børnegruppe er som at give dem en gave.

”Man anerkender, at barnet har det svært og sender samtidig et signal til sit barn om, at det er okay at snakke med andre om de svære ting,” siger Rikke Hermansen.

På Center for Familieudvikling har de fået mange positive tilbagemeldinger fra forældre, der oplever, at børnene falder til ro, når de har fået muligheden for at dele deres oplevelser med ligesindede.

”Uanset, hvor godt forældrene gør det, så kan de ikke give deres børn det frirum, hvor det er okay at sige alt, hvad man tænker og føler i fællesskabet med jævnaldrende i samme situation,” mener Rikke Hermansen.

Jeg lytter, når mine forældre siger noget grimt om hinanden, men jeg siger aldrig til den anden, hvad den ene har sagt. Citater fra børn i børnegrupper (Emil, 8 år)

Hvordan hjælper vi Emma?

Emma har ikke set sin far i flere år, men efter hun har gået i børnegruppen, har hun fået lyst til og mod på at genoptage kontakten. Men hun er lidt nervøs. Hvordan bliver det, og hvad skal hun gøre, når hun ser ham?

”I sådan en situation er det et godt redskab at lege ’Mads og Monopolet’, som foregår ligesom på P3 – her er det bare de andre børn, der er ekspertpanelet,” fortæller Joan S. Højgaard, der som sundhedsplejerske har arbejdet med skilsmissegrupper i mange år.

Ekspertpanelet foreslår, at Emma kan give ham et knus og måske fortælle ham, at hun er lidt nervøs. Et af børnene forslår også, at hun kan tegne en tegning, som hun kan starte med at give ham.

”Børnene lytter rigtig meget, når det er andre børn, der kommer med gode råd, og det giver dem en følelse af at blive taget alvorligt og forstået,” siger Joan S. Højgaard.

Skilsmisseland og smileys

Et andet redskab til at snakke om de svære ting i børnegruppen er ’Skilsmisseland’. Skilsmisseland er en tegning af en ø, en lille båd og et antal havne. Havnene får navne som for eksempel savn, fødselsdag, ferie og skiftedag.

”Det er os, der sidder i båden,” siger Emil, ”og så sejler vi rundt til de forskellige havne.”

”Skiftedag er ikke så sjovt. Man bliver ked af det, når man skal sige farvel til sin mor, men glad fordi man skal se sin far – eller omvendt,” siger Magnus.

”Vi bruger også smiley-kort, som især er gode til børn, der har svært ved at sætte ord på deres følelser. De ved jo godt, hvordan de har det, og når de ser en vred eller ulykkelig smiley, så kan de identificere sig med dem,” fortæller sundhedsplejerske Joan S. Højgaard.

Tegninger og symboler er generelt gode redskaber for børn til at sætte ord og begreber på deres følelser, så de bedre kan forstå og måske også nuancere dem. Derfor bruger man i børnegrupperne desuden seks illustrationer af forskellige mestringsstrategier, som børnene kan bruge til at identificere sig med.

Jeg blev skilt, da jeg var to år. Citater fra børn i børnegrupper (Oliver, 8 år)

Det vrede barn

En mestringsstrategi for et skilsmissebarn er for eksempel at være ’partifælle’, hvor man allierer sig med den ene forældre, og ikke bruger tid, kærlighed og energi på den anden. Den strategi har Lucas valgt, og på hans illustration af partifællen er der kun én forælder med et barn og en stor sort plamage ved siden af, hvor man svagt kan skimte tegningen af den anden forælder.

”Jeg vil kun have min far – jeg hader min mor, og hvis hun skælder ud, så slår jeg hende,” siger Lucas, hvis standardsvar på de fleste spørgsmål er ”niks”. Han sidder ved siden af Joan, og hun stryger ham over ryggen, når hun taler til ham. Det virker som om, det beroliger ham.

”Børnegruppen er et vigtigt rum for sådan en som Lucas,” mener projektleder Rikke Hermansen. ”Han har ubevidst valgt en bestemt strategi til at klare sine udfordringer, og på den måde er han meget lig ’den stille pige’, som bare har valgt den strategi at trække sig ind i sig selv. Når man sætter dem sammen, oplever de begge, at der er andre måder at håndtere og udtrykke sine følelser på, og det kan børnegruppelederen hjælpe dem til at få øje på.”

Jeg er ligeglad med min mor – jeg lukker mig inde på mit værelse og ignorerer hende. Citater fra børn i børnegrupper (Lucas, 9 år)

En spejling af håb

I børnegruppen taler de selvfølgelig om de svære ting ved, at far og mor bor to forskellige steder, og børnene får lov til at udtrykke deres følelser af for eksempel tab, savn, smerte og utryghed. Men der er også plads til solstrålerne gennem skyerne, som måske en dag kan vige pladsen for en dybblå himmel.

”Jeg ville ikke ønske, at mine forældre ikke var blevet skilt – så havde jeg jo ikke fået min lillebror og lillesøster og alle de andre børn,” siger Oliver, da gruppen taler om, at det kan være svært at have to hjem i stedet for ét.

”Vi gør rigtig meget ud af, at man i børnegrupperne også taler om de gode ting, der kan ske, når forældrene er skilt. Her er et af temaerne fars eller mors nye kæreste, som kan være en kilde til nye spændende oplevelser og måske nye søskende,” fortæller Rikke Hermansen.

Hun tilføjer, at det i denne sammenhæng ofte kan være en fordel, at der er stor forskel på, hvor langt tilbage en skilsmisse ligger for børnene i samme gruppe. Fremtiden kan se helt håbløs ud for et barn, hvis forældre lige er blevet skilt, men dette barn kan spejle sig i det håb, det giver, når et andet barn fortæller om de gode oplevelser, som den svære situation kan føre med sig.

Forældre er gode til at skændes, og de skændes mega meget, når de kan komme til det. Citater fra børn i børnegrupper (Emil, 8 år)