Hjem » Artikler »Forældrestyrkende samtaler med sundhedsplejersken

Forfatter: Helle Andersen og Elsebeth Ulnits, sundhedsplejersker, Aalborg Kommune.
Fotograf: Adobe Stock, Privat
Udgivet: 06. december 2019

Forældrestyrkende samtaler med sundhedsplejersken

Projekt mental sundhed

Metode

Rekruttering foregik via samtale ved to måneders besøget og screening med inklusion af forældre, der scorer 9-11 (kvinder) og 7-9 (mænd) i Edinburgh Postnatal Depression Scale (herefter EPDS) og/eller 10-12 i Gotland Male Depression Scale (herefter Gotland) samt Tillægsspørgsmål i skema jf. Chefpsykolog ved Rigshospitalet Svend Åge Madsen.

Inklusionskriterier blev valgt for at ekskludere de deprimerede, der havde et behandlingsbehov, men samtidig inkludere dem, som var belastede.

Forældre med svære psykiske lidelser eller misbrugsproblematikker samt ikke dansktalende blev ekskluderet. Resultater Der er i EPDS/Gotland eftermålinger ikke signifikante resultater grundet for lille sample. Tendensen er dog, at 11 af 17 oplever en positiv tendens gennem en reduceret score. 16 kvalitative opfølgende interviews viste overordnet, at forældrene havde stort udbytte af samtalerne og oplever, at de får støtte til håndteringen af forældreskabet og deres indbyrdes relation samt forbedret mental sundhed med normalisering og mere overblik over problemløsning og styrkede handlekompetencer.

I to områder i kommunen modtog målgruppen op til tre støttende samtaler med afsæt i en Carl Rogers inspireret, anerkendende og ikke vurderende tilgang (Lisbeth Sommerbeck ”Klientcentreret terapi”) af 1 time hver 14. dag. Samtalerne tog udgangspunkt i forældrenes egne følelser og reaktioner ifm. forældreskabet. I to andre områder i kommunen modtog kontrolgruppen sundhedsplejens almindelige tilbud.

Efter samtaleforløbet blev forældrene igen screenet med EPDS/Gotland, og der blev lavet evaluerende kvalitative interviews med henblik på at undersøge forældrenes oplevelse af samtaleforløbet og udbyttet heraf.

En mor siger herom:
”Og der syntes jeg, det var rigtig rart, at man egentligt blev gjort opmærksom på det ved at have udfyldt de her ting, og jeg også var overrasket over, at min partner ikke bemærkede, at jeg egentligt gik og havde det sådan, som jeg havde det. Så det var rigtig godt, at der kom nogle ligesom udefra, der lige kunne se det. Så synes jeg, det var rart, det ikke var ligesom, det var mig, der var noget, der var galt med, fordi jeg netop var gjort opmærksom på, at nogle bare godt kan få det lidt svært bagefter.” Hun siger videre: ”Ved at man ligesom har prøvet at åbne op og prøve at give udtryk for det. Så bliver det ligesom nemmere anden gang, når man for eksempel bare skulle snakke med sin partner ”det er sådan her, jeg går og føler eller har det”.”

Et afgrænset samtaleforløb med op til tre samtaler med 14 dages interval opleves af forældrene som et sammenhængende forløb, der understøtter forældrenes proces i at håndtere forældreskabet gennem brug af konkrete råd og redskaber, som fra gang til gang evalueres og justeres.

Forældrene oplever, at det individuelt tilpassede indhold i samtalerne, som har afsæt i forældrenes konkrete problemstillinger, er væsentligt. Til gengæld udtrykte informanterne, at de havde haft forbehold og betænkeligheder ved at takke ja til samtalerne, fordi de ikke ønskede at fremstå som sårbare eller på den måde direkte tilkendegive, at de havde behov for hjælp.

En far siger herom:
”Og det der med, man tror, man kan klare alting selv, men det kan man sgu ikke, og det er ikke en styrke at tro, man kan det. Tværtimod ser jeg, at det nærmere er en styrke at vide at nogle ting skal man have hjælp til. Og det har vi fundet ud af igennem det her også.” Mange udtrykte, som denne far, en glæde over, at de havde haft modet til at takke ja, og så det som en styrke i stedet for en svaghed og en udtrykte om andre fædre at: ”Jeg kunne sagtens forestille mig, at der var nogle, der undertrykker det lidt og tænker ”ej men det er nok bare lige”, men altså det der med at få snakket om det med folk, der ved, hvad det handler om og har så mange års erfaring. Det synes jeg virkelig er guld værd og kunne få det.”

At have samtaler med egen sundhedsplejerske, der er en professionel, upartisk tredjepart, rummer særlige brugbare kvaliteter. Hvilket bl.a. blev udtrykt sådan: ”Så jeg har været meget, meget glad for det, og jeg kan klart anbefale det til andre, at man tager imod det, hvis man har nogle problemer og noget tvivl, fordi at det er professionelle folk der. Eller i hvert fald i vores tilfælde var det en meget professionel tilgang til det.”

Fædrene har i ligeså høj grad som mødrene været interesseret i at deltage og rapporterer et positivt udbytte af forløbet. ”Det er sgu lidt skræmmende og blive far, og det er noget nyt, og man står med en ekstrem afmagt lige pludselig. Der er det sgu rart at kunne snakke med èn, som ikke nødvendigvis er ens mor”.

Screening giver for mange anledning til refleksion, hvor forældrene forholder sig såvel til spørgsmål som endelig score.

Forskningsprojektet

Baggrunden for projektet var mangel på viden om, hvordan forældre, som er særligt udfordrede af det nye forældreskab, kan få støtte gennem sundhedspleje. Projektet blev gennemført ud fra en antagelse om, at disse forældre kan styrke deres mentale sundhed og håndtering af hverdagsliv og forældrerolle gennem en støttende intervention med samtaler. Formålet blev derfor at undersøge, om støttende samtaler til forældre, der oplevede reaktioner i etableringen af forældreskabet, havde en effekt.

Projektet foregik fra 2015-2017 i Sundhedsplejen i Aalborg Kommune i samarbejde med og under vejledning af en forsker tilknyttet Aalborg Universitetshospital, Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje. Projektet indgik i et to årigt undervisnings- og vejledningsforløb, ved Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje (FoKSy), Aalborg Universitetshospital. To sundhedsplejersker fra Aalborg Kommune gennemførte kursusforløbet – svarende til 24 ECTS point.

Hvad viser andre studier?

Studier viser, at der er en signifikant sammenhæng imellem mor og fars mentale tilstand (Paulson, James F. og Sharnail D. Bazemore, 2010) derfor er det vigtigt at være opmærksom på at have begge med i nogle af samtalerne, så de kan støtte hinanden. Opsporing af fødselsdepressioner hos mænd har ikke tidligere været prioriteret, men når studier peger på en sammenhæng mellem far og mors mentale tilstand, er det vigtigt at sætte ind her.

Et canadisk studie interviewede fædre, der var partner til kvinder med fødselsdepression (herefter FD). Studiet viste, at der var et stort behov for viden og inddragelse af mændene, som følte sig magtesløse og ikke vidste, hvad de skulle stille op for at hjælpe på familiens situation. Fædrene efterspørger, at behandlingen af FD inkluderer begge forældre, bør have flere tiltag og være så fleksibelt som muligt.

Samme studie beskrev også, at fædre spiller en aktiv rolle i barnets udvikling og udgør en beskyttelse mod, at partneren får tilbagefald af depression. Faderen er en buffer imod de negative påvirkninger, som moderens depression har på barnet. (Letourneu, Nicole et al. 2011)

Fødselsdepression er en lidelse, der påvirker hele familien, parforholdet, her især tilknytningen til barnet og dets udvikling. En oversigtsartikel fra Sverige beskriver det således: ”Depression post partum har vist sig at være relateret til problem i mor-barn relationen, hvilket i sin tur påvirker barnets kognitive og emotionelle udvikling negativt. Man har också funnit, att en depression hos mamman post partum kan ha långvariga negativa effekter på barnets utveckling” (Wickberg et al. 2001: 1534)

En svensk oversigtsartikel beskriver en undersøgelse, der har undersøgt effekten af støttende samtaler i 3 kontrollerede studier, et i Sverige og to i England. Studierne undersøgte effekten af sundhedsplejerskernes støttende samtaler, og de viste sig at være effektive, som den første intervention til deprimerede kvinder, der ikke behøvede specialisthjælp. Metoden var en lyttende, ej rådgivende forholden sig til moderen, der var i fokus ved den støttende samtale og ikke med barnet i fokus. Samme studier viste, at støttende samtaler har en positiv virkning på forældrenes tilstand. (Wickberg et al. 2001).

Data

  • 1530 blev screenet – 872 kvinder og 658 mænd
  • 186 personer var i målgruppen til et samtaleforløb eller kontrolgruppe.
  • 18 fik støttende samtaler
  • 16 evaluerende interview (8 mødre, 8 fædre)
  • 32 personer var i kontrolgruppen
  • 35 fik en anden indsats
  • 100 var i målgruppen men ville ikke deltage eller blev ikke tilbudt projektet

Diskussion af metode

EPDS/Gotland er formentlig ikke velegnet til at måle forældreudbyttet af samtaleforløbet, fordi udbyttet relaterer sig til håndtering af og tryghed i forældrerollen mere end egentlig fødselsdepression.

Svend Åge Madsens skema fra Rigshospitalet med EPDS og Gotland blev anvendt, da EPDS først i 2018 blev valideret i forhold til kvinder (Johanne Smith med flere 2018). Artiklen peger på en cut off i Danmark på 11 og ikke 12, som var cut off i projektet.

Der forekom enkelte forældre, som ud fra EPDS/Gotland, scorede højere efter samtaleforløbet, selvom de i interview gav udtryk for, at de havde fået det meget bedre. Dette kunne pege på, at forældre muligvis ændrer deres syn på situationen i screeningen efter samtaleforløbet, hvor problemer er blevet åbent italesat. Dette underbygger pointen med, at et screeningsskema kan bruges på forskellige måder og derfor med forskelligt resultat.

Det store antal, der ikke ønskede samtaleforløb på trods af, at de var i målgruppen, kan pege på, at det er sårbart at rekruttere til støttende samtaler. Forældrene har muligvis reageret på ordet ”støttende” og/eller det at modtage hjælp generelt.

En anden årsag til manglende inklusion kan skyldes det daglige arbejdsmæssige tidspres for sundhedsplejerskerne.

Konklusion

Individuelt tilpassede samtaler, med afsæt i en Carl Rogers inspireret, anerkendende og ikke vurderende tilgang, med sundhedsplejersken – med afsæt i den enkelte families særlige problemstillinger og udfordringer – kan forbedre kommunikation forældrene imellem og give forældrene handlekompetence til at strukturere hverdagen samt give større sikkerhed og tryghed i forældrerollen.

Et samtaleforløb med op til 3 individuelle samtaler med sundhedsplejersken med 14 dages interval er en velegnet form, som understøtter kontinuiteten i samtalens temaer og i bearbejdningen af dem gennem hele forløbet.

Perspektiver for det fremtidige arbejde

Et struktureret og afgrænset samtaleforløb med sundhedsplejersken, med afsæt i håndtering af egen forældrerolle, er brugbart for begge forældre og synes relevant at anvende i sundhedsplejen.

Bedre inddragelse af fædrene i sundhedsplejebesøget kan understøttes af samtaleforløb.

Det er sårbart at rekruttere, så ved implementering af samtaleforløb skal det overvejes, hvordan det eksempelvis kan integreres i de ordinære besøg/det eksisterende tilbud.


Helle Andersen er desuden psykoterapeut MAP. Har i perioden 2000-2008 arbejdet med sårbare forældre i et Familiehus og som Faglig Mentor i Aalborg Kommune fra 2008-2010, samt undervisning af plejefamilier.

Elsebeth Ulnits samarbejder desuden med Foreningen Grønlandske Børn. Har i 2009 arbejdet på et opholdssted for sårbare familie og været overvåger ved samvær. Arbejdede i projekt for overvægtige gravide og nybagte mødre 2010-2012.

Vejleder Helle Haslund, sygeplejerske, MSA, PHD, Postdoc ved Aalborg Universitetshospital med speciale inden for det neonatale felt og etablering af forældreskab.

Sundhedsplejerske Elsebeth Ulnits (tv) og Helle Andersen (midten) samt vejleder Helle Haslund, sygeplejerske, MSA, PHD, Postdoc ved Aalborg Universitetshospital sammen ved afslutnings konference ved FoKSy den 2. november 2018.

Litteratur

Lisbeth Sommerbeck “Klientcentreret terapi I psykiatrien” 2004 Akademisk Forlag. (Bog om Carl Rogers metode)

Paulson, James F. og Sharnail D. Bazemore: Prenatal and Postpartum Depression in Fathers and Its Association With Maternal Depression. I: American Medical Association nr. 19, 19.05.2010, Sektion: Vol. 303, s. 1961-1969. Internetadresse: http://jama.jamanetwork.com Besøgt d. 16.02.2016 (Artikel)

Letourneu, Nicole m.fl.: Support Intervention Needs and Preferences of Farthers Affected by Postpartum Depression. I: The Journal of Perinatal & Neonatal Nursing, 15.07.2011, s. 69-80 (Artikel)

Smith-Nielsen J., Matthey S., Lange T., Væver MS.: Validation of the Edinburgh Postnatal Depression Scale against both DSM-5 and ICD-10 diagnostic criteria for depression. BMC psychiatry 2018, 18(1):393

Wickberg, Birgitta og Philip Hwang: Bagatilsere inte nyblivna mammors depressionstecken!. I: Läkartidningennr. 13, vol. 98, 2001, s. 1534-1538 (Artikel) (PubMed 56a)

Madsen, Svend Aage: Paternal depression in the postnatal period assessed with traditional and male depression scales. I: Journal of Men´s Health & Gender (jmhg) nr. Vol. 4, No 1., 27.02.2007, s. 26-31 (Artikel) (Håndsøgt v søgning på Sv.Aage 16/2 16)

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.