Hjem » Artikler »Fokus på at opdage synsproblemer hos 5-7-årige børn skal give flere en god skolestart

Forfatter: Dalia Bramming
Fotograf: Adobe stock, Anders Vedel Jakobsen
Magasin: Sundhedsplejersken 5 2020
Udgivet: 06. december 2020

Fokus på at opdage synsproblemer hos 5-7-årige børn skal give flere en god skolestart

To ud af tre af de 5-årige børn, der har brug for briller eller behandling af synet, bliver ikke opdaget rettidigt. Det viser ny forskning. En af vejene til, at flere børn skal opdages rettidigt, er, at de voksne i børnenes hverdag kender til de typiske tegn på synsproblemer. Det stiller en ny kampagne fra Synoptik-Fonden skarpt på.

Dalia Bramming
Projektkoordinator, Komiteen for Sundhedsoplysning

I Danmark bliver børns syn undersøgt ved de obligatoriske børneundersøgelser hos egen læge og igen ved indskoling- og udskolingsundersøgelsen; derudover også ved henvendelser, hvor der er mistanke om et muligt synsproblem. Alligevel bliver to ud af tre af de 5-årige børn, der har brug for briller eller behandling af synet, ikke opdaget rettidigt. En ny kampagne skal derfor nu bidrage til, at endnu flere bliver bedre rustet til at spotte børn med mulige synsproblemer. Kampagnen, der sendes ud til alle skoler og børnehaver i landet, er særligt målrettet lærere, pædagoger og sundhedsplejersker. Den formidler bl.a. de ni mest almindelige og synlige tegn på synsproblemer, man kan holde øje med.

Afdækning af indikatorer på synsproblemer

Tilbage i 2013 satte Synoptik-Fonden med ’Projekt Børn og Unges Syn’ fokus på uopdagede synsproblemer blandt danske børn. Konklusionen var dengang, at vi trods gentagne systematiske screeninger af børns syn i Danmark stadig kan blive endnu bedre til at opdage børns synsproblemer rettidigt. Med henblik på at styrke fokus på at opdage synsproblemer hos børn, har Synoptik-Fonden siden foretaget en afdækning med det formål at undersøge validerede indikationer på dårligt syn hos børn under projekt ’Barnets Syn.’ Afdækningen omfattede Danmark, Norge og Sverige og viste, at det ikke er muligt at udpege enkeltstående validerede indikationer på dårligt syn hos børn, men at der er stort sammenfald mellem de indikationer, der beskrives i de tre lande – på tværs af videnskabelig litteratur, officielle retningslinjer samt informationsmateriale fra sundhedsfaglige organisationer.

Flere skal kende de typiske tegn

På baggrund af afdækningen har en sundhedsfaglig styregruppe med bl.a. formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Susanne Rank Lücke, udvalgt de ni observerbare indikationer, der danner grundlag for den oplysningskampagne, som d. 27. januar lanceres i hele landet. Under udvælgelsen af indikationer har styregruppen lagt vægt på, at de er særligt relevante i forhold til børn i alderen 5-7 år, og at de er synlige og dermed mulige at genkende i hverdagssituationer under både skolearbejde og leg. I tilfælde af mistanke er rådet fra styregruppen, at læreren/ pædagogen deler den med barnets forældre og opfordrer dem til at lade sundhedsplejersken eller egen læge se på barnet.

”Vi har ikke den daglige kontakt med børnene i sundhedsplejen, så det er klart en fordel, at flere bliver opmærksomme på, hvad der kan være tegn på synsproblemer hos børnene. Samtidig er det afgørende, at vi i sundhedsplejen er klædt på til at hjælpe børn og familier videre til den relevante hjælp, når vi bliver opmærksomme på eventuelle synsproblemer,” siger Susanne Rank Lücke.

Sundhedsplejen efterlyser mere viden

Som led i afdækningen af indikatorer er der foretaget interviews med sundhedsplejersker fra hele landet. Her blev der bl.a. spurgt ind til, hvilke tegn på dårligt syn hos børnene de typisk modtager henvendelser om eller selv er opmærksomme på i deres hverdag.

Langt de fleste af de adspurgte kendte til tegn på synsproblemer såsom hovedpine, skelen og behov for at blive rykket tættere på tavlen, mens der var mindre opmærksomhed på andre tegn såsom koncentrationsbesvær, udfordringer med motorikken og lysfølsomhed. Samtidig pegede interviewene på en efterspørgsel efter mere viden om synsproblemer hos børn. Som en del af kampagnen er der derfor udviklet et nyt inspirationsark om børns syn, som skal understøtte sundhedsplejen på alle landets skoler i at have et enkelt og lettilgængeligt overblik i arbejdet for at finde flere børn med synsproblemer så tidligt som muligt.

Inspirationsark om 5-7-årige børns syn

For kampagnen har det også været essentielt at klæde sundhedsplejen på med ny viden i tilfælde af et øget antal henvendelser om synsproblemer hos børn i forbindelse med kampagnen. I overvejelserne bag formatet for inspirationsarket ligger der derfor også et særligt hensyn til, hvordan arket kan være med til at understøtte det allerede eksisterende arbejde i sundhedsplejen.

Her har Susanne Rank Lücke også bidraget med faglig kvalificering af det materiale, som sundhedsplejen modtager.

”Det er afgørende, at ønsket om mere viden efterkommes uden at påføre sundhedsplejen unødige ekstra arbejdsopgaver. Derfor er der udviklet et lamineret inspirationsark, som både kan holde til at blive transporteret eller ligge fast ved siden af synstavlen i sundhedsplejen. På den måde er den relevante viden altid lige ved hånden, når der er behov for den,” fortæller Susanne Rank Lücke.

Inspirationsarket, der er udviklet i samarbejde med øjeneksperter, indeholder derfor også både ny viden fra ’Projekt Børn og Unges Syn’ om synstavler, en guide til opmærksomhedspunkter, når man gennemfører synsprøver og en liste med de hyppigste synsproblemer og de indikationer, der knytter sig til dem. Endelig indeholder arket også en uddybning af plakatens ni tegn på dårligt syn.

Afdækning af indikationer

Afdækningen af indikationer er gennemført af Komiteen for Sundhedsoplysning. Den går på tværs af Danmark, Norge og Sverige og omfatter:

  • Videnskabelig litteratur, artikler m.v.
  • Informationsmaterialer og anbefalinger fra nationale styrelser og ministerier
  • Informationsmaterialer fra organisationer og sundhedsfaglige
  • Primærsektoren hos hhv.:
    • sundhedsplejen
    • almen praksis
    • privatpraktiserende øjenlæger
  • Sekundær sektor dvs. hospitalsøjenlæger

Styregruppen bestod af

  • Lisbeth Sandfeld, overlæge og Ph.d., Øjenafdelingen, Sjællands Universitetshospital, Roskilde
  • Inger Holst, skele-terapeut, Sjælland Universitetshospital, Roskilde
  • Susanne Rank Lücke, sundhedsplejerske, formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker
  • Merete Rubeck Petersen, praktiserende læge
  • Anette Slyngborg, klinisk fagspecialist og master i optometri, Synoptik A/S
  • Steffen Heegaard, professor, dr.med. klinisk professor ved SUND og overlæge i øjensygdomme Rigshospitalet/Glostrup, øjenafdelingen og patologiafdelingen
  • Grethe Ebert Jacobsen, sekretariatsleder, Synoptik-Fonden

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.