Sundhedsplejerske som titel og sundhedspleje som fag opstod i 1937 eller for 80 år siden. Først langt senere i 1977 har faggruppen haft behov for at forene sig landet over og gruppere sig i en landsdækkende organisation. Det er i år 40 år siden.
Den store kommunalreform i 1970 betød, at der blev oprettet langt flere sundhedsplejerskestillinger i langt flere kommuner, idet det blev pålagt de kommuner, som ikke havde sundhedsplejersker, at sørge for at tilbyde denne service til deres borgere. Udvidelsen af antal stillinger foregik hen over en årrække i 70’erne i takt med, at der blev uddannet flere sundhedsplejersker.
En stor del af de sundhedsplejersker, som efter mange års arbejde i faget går på pension i disse år, er faktisk uddannet i denne bølge i 70’erne og 80’erne af nyoprettede stillinger som sundhedsplejersker i alle landets kommuner.
Dansk Sygeplejeråd (DSR) har i dag 35 faglige selskaber. FS for Sundhedsplejersker – som er det navn, der i dag bruges af DSR blandt andet på deres hjemmeside – er oprettet som det 10. selskab under DSR. Forud for navngivning som et fagligt selskab i 2004 har der været en periode, hvor navnet var et andet og hvor organiseringen var lidt mindre strømlinet, idet man afprøvede forskellige navne og udformninger.
I et brev dateret 26. januar 1977 indkalder Dansk Sygeplejeråd til stiftende generalforsamling for ”Landsomfattende faglige sammenslutninger for sundhedsplejersker”. Den stiftende generalforsamling løb af stablen 15. marts 1977. Det foregik i de lokaler, som DSR gennem mange år rådede over i Vimmelskaftet 38 i København. Til den første generalforsamling var formålet at vælge en bestyrelse på 5-7 medlemmer og at vedtage Vedtægter for sammenslutningen.
Vedtægterne skulle godkendes af
Hovedbestyrelsen i DSR, hvilket fortsat er gældende i 2017.
Økonomien bestod af dækning af udgifter til 3 årlige bestyrelsesmøder + 600 kr. som rådighedsbeløb til formanden. Da det var tydeligt for de initiativtagende sundhedsplejersker helt fra starten, at dette beløb ikke rakte til særligt mange faglige aktiviteter, drøftede man forskellige modeller for at skabe indtjeningsmuligheder. På det første møde med stiftende general-forsamling blev det derfor besluttet, at den landsdækkende sammenslutning ville stile mod at arrangere et landsmøde allerede i efteråret 1977.
Landsmødet skulle arrangeres gennem DSR’s Uddannelsesudvalg, hvilket betød, at et evt. overskud/underskud lå hos DSR. Et landsmøde var udelukkende for medlemmer, og DSR havde rollen som kontrollant for dette. Som kompensation for den manglende mulighed for at skabe likvide midler til aktiviteter blev det fremhævet, at man på linje med de andre sammenslutninger kunne
- lade medicinalfirmaer afholde
udstillinger i forbindelse med selve landsmødet - afholde et bestyrelsesmøde samtidig med landsmødet, hvor DSR dækkede udgiften til afholdelse af dette
- opkræve kontingent hos medlemmerne
Denne model ses stadig i 2017, dog er det ikke medicinalfirmaer, men firmaer med produkter, som er relevante for sundhedsplejersker.
Informationen til medlemmerne omkring konstituering af den landsomfattende sammenslutning blev annonceret i Sygeplejersken. Samtidig startede en drøftelse om at få sit eget blad, men dette blev først til virkelighed i 1979. Sundhedsplejersken nr. 1 blev trykt på en spritstencil i almindeligt A4 format. På den tid blev et ”fagblad” sendt til medlemmerne med de røde postbude. Dette har været distributionsmåden helt op til 2012, hvor Post Danmark blev udkonkurreret af reklameomdelere. Der er dog fortsat mange, som får bladet sammen med post i fysik form, men nu er posten blå og svensk! I dag er det også muligt som medlem at læse bladet elektronisk, dog kun hvis man er logget ind.
I 1977 var der 1.139 sundhedsplejerske stillinger på landsplan. I LFS, som foreningen blev kaldt, var der 500 medlemmer. Dvs. at knap halvdelen af landets sundhedsplejersker blev medlemmer fra starten. I 2017 er der knap 1.700 sundhedsplejerskestillinger og ca. 1.350 medlemmer. Der har gennem årene været meget stor tilslutning til netop dette faglige selskab – måske som en konsekvens af meget alene-arbejde i faget.
Fortsættelse følger i næste nummer.
