Et nyt redskab til at hjælpe kolikramte familier

Som forældre ved man godt, at alle babyer græder og nogle mere end andre. Men hvornår er der tale om kolik? Kolik defineres i dag som vedvarende gråd i mere end 3 timer dagligt, i minimum 3 dage om ugen, i 3 uger hos et ellers sundt barn i 1-4 måneders alderen (1). Årligt rammes 10-20 % af en årgang på ca. 60.000 danske børn af kolik. Det er megen gråd og mange påvirkede familier!

Det vides endnu ikke, hvorfor kolik opstår og hvorfor der ikke synes at være kolik i udviklingslandene (2). Færre end 5 % menes at have en organisk sygdom som forstoppelse, reflux, laktose intolerance etc (2). Teorierne er mange, men alt tyder på, at kolik er multifaktoriel og dermed en samlet betegnelse for symptomer, som kan have mange årsager f.eks. smerter i nakkeregion, dårlig ammeteknik, der medfører øget indtag af luft, et umodent nervesystem etc. Dette er måske netop grunden til, at kiropraktik virker for nogle børn, imens zoneterapi, akupunktur, kraniosakral-terapi etc. er løsningen for andre. Derfor ser vi også hele tiden, at der kommer studier, som be- eller afkræfter at kolik relaterede produkter har en effekt – sikkert afhængig af hvilke kolikbørn, som deltager i undersøgelsen. Det seneste studie sætter spørgsmålstegn ved anvendelsen af probiootika, men understreger også, at resultatet kan være påvirket af den medvirkende gruppes heterogenitet (3).

Der ses en øget risiko hos børn af rygere og børn, som har været igennem en kompliceret fødsel, og netop derfor kan det måske være muligt med et forebyggende arbejde (4).

Sundhedsplejersken kan i denne forbindelse støtte forældrene ved at hjælpe med at lægge en plan for, hvordan familien ønsker at afprøve en specifik behandling eller et kolik-relateret produkt. På denne måde kan sundhedsplejersken være med til, at der kommer struktur på afprøvningen af de muligheder, der er tilgængelige i dag. Spædbarnsfamilien, som er ramt af kolik, har ikke overskud til selv at systematisere og ikke mindst give produkterne tid til at virke og her kan det være godt med en objektiv person, som styrer processen.

Det kan være en ringe trøst at få at vide, at kolikken går over, når barnet når de 4 måneder, da hverdagen kan synes uoverskuelig med et kolikbarn og man ikke kan se længere frem end til den næste amning, hvor der er stille og alt ånder idyl indtil gråden igen bryder ud. Nogle gange er det ikke kun et spørgsmål om, at barnet græder, men også alle de drømme og idéer, som moderen har om barslen. café-ture, mødregruppe, babybio og de mange andre tilbud, man går glip af som kolikramt forælder på barsel.

Et skandinavisk studie har vist, at det er vigtigt for forældre med kolikbørn, at have professionnelle folk til at hjælpe dem gennem den hårde tid og ikke mindst til at underbygge deres selvværd som forældre (5).

Som nybagt forældre hjælper det at høre fra sundhedsplejersken, at kolikken ikke er fremprovokeret af forældrene, da forældrene selv hele tiden sætter spørgsmålstegn ved dette. Ikke mindst som førstegangsforældre er man meget fokuseret på muligheden for samspilsproblemer og forsøger gerne Marte Meo, hvis sundhedsplejersken anbefaler det.

Der eksisterer ikke nogle specifikke guidelines for fagfolk for, hvorledes familier med kolikbørn skal hjælpes eller hvordan spædbørn, der græder meget, skal behandles. Det er derfor op til den enkelte læge og sundhedsplejerske at vurdere, hvad familien har brug for, hvilket kan være en udfordring med nutidens overskudsforældre, som tappert sætter en facade op, når det gælder dem selv. Enhver forældre med et kolikbarn bliver deprimeret og ked af det, men det er selvfølgelig ikke alle, som har brug for at tale med en psykolog eller psykoterapeut, men alle bør få muligheden.

Nogle gange kræver det utraditionelle råd, at gøre en kolikramt mor glad, f.eks. at det er ok at tage høretelefoner på og lytte til noget afslappende musik for at få fred for gråden en kort stund.

Hjemmesiden kolikbaby.dk gik i luften i februar i år, men den har været undervejs i længere tid. Hovedformålet med siden er, at det skal være et sted, hvor forældre og pårørende til kolikbørn kan mødes og dele deres erfaringer. Den mulighed var savnet, da vores søn Alexander havde kolik.

Kolikbaby.dk indeholder information om forskellige produkter og behandlinger til kolikbørn og i løbet af efteråret har siden fået en større overhaling.

Her er der blevet lanceret et ekspertpanel bestående af forskellige eksperter, som arbejder med kolikbørn og som inden for hver deres felt kan svare på spørgsmål fra sidens brugere omkring kolik. Derved kan panelet fungere som et supplement til sundhedsplejersken og lægen. Panelet består blandt andet af en kiropraktor med speciale i børn, en jordemoder, en fysioterapeut og en sundhedsplejerske.

Der er desuden introduceret en søgemaskine, som kan bruges til at finde behandlere med erfaring med kolikbørn.

Vores håb er, at mange vil gå ind og chatte med hinanden, søge information og spørge ekspertpanelet til råds. Siden skal indeholde alt om kolik og være med til at fremme viden om kolik. Hjemmesiden er blevet den informationskilde, som ikke fandtes, da Alexander havde kolik.

Se mere på www.kolikbaby.dk