TEMA: Kvinder og børn i krise
Børnerådet fylder 30 år og har i den anledning taget analysebrillerne på for at undersøge, hvordan rådet kan blive endnu bedre til at sikre børn og unges rettigheder. Inden for sundhedsområdet mener Børnerådet, at sundhedsplejerskernes rolle skal styrkes. Det kan blandt andet ske ved at skrue op for deres ressourcer på skolerne for hurtigere at kunne gribe de børn og unge, som har det svært.
Den 1. juli 1994 skete der noget ganske særligt for danske børn. De fik deres eget råd, nemlig Børnerådet. Tre år senere lykkedes det Børnerådet i samarbejde med Red Barnet og Børns Vilkår at få den første store børnesejr i hus, da Folketinget den 28. maj 1997 vedtog afskaffelsen af revselsesretten. Det blev nu forbudt at slå sine børn. Siden er også psykisk vold blevet strafbart.
Med udgangspunkt i FN’s Børnekonvention har Børnerådet i nu 30 år været vagthund for børn og unges rettigheder. Det sker ved at rådgive regering, Folketinget og centrale aktører på børne- og ungeområdet om børn og unges rettigheder og om vigtigheden af at inddrage børn og unge i sager, der vedrører deres liv.
– I Børnerådet tager vi afstand fra det gamle børnesyn, hvor den voksne er autoritær, kontrollerende og nærer mistillid til barnet.
Børn er ikke et appendix til deres forældre, de er deres egne. Deres perspektiver skal vægtes på lige fod med deres forældres, og de har rettigheder, som skal overholdes, siger Bente Boserup, der er forperson i
Børnerådet.
Hun ser heldigvis, at det er et tidssvarende børnesyn, der vinder indpas i samfundet, og som med barnets lov er skrevet tydeligere frem i lovgivningen. I praksis tager det dog tid at ændre, at børn og unge ikke har haft meget at skulle sige i sager om deres liv til at blive betydningsfulde kilder. Derfor skal fagpersoner uddannes til at arbejde med at inddrage børn og unges perspektiver.
Siden 2022 har Anna Marie Schurmann Carstens, juridisk specialkonsulent i Børne-rådets sekretariat, undervist på specialuddannelsen til sundhedsplejerske.
– Børneinddragelse ligger de studerende meget på sinde, og de har brug for håndgribelige værktøjer til at gøre det. To store motivationsfaktorer for de studerende er at kende deres ansvar for at inddrage barnet, og hvad inddragelsen helt konkret betyder for barnet, fortæller Anna Marie Schurmann Carstens.
Overordnet ser Børnerådet og Anna Marie Schurmann Carstens, at sundhedsplejerskerne udgør en vigtig platform til at udbrede et tidssvarende børnesyn både i arbejdet med børnene, i mødet med forældrene og i samarbejdet med andre aktører inden for sundhedsområdet.
Børn kender ikke deres rettigheder
Kendskabsundersøgelsen fra 2023 af UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder viser, at danske børn ikke har tilstrækkeligt kendskab til deres rettigheder:
• Kun 38 pct. af børn i 6-10. klasse vurderer, at de kender noget eller meget til børns rettigheder. Samtidig kan 37 pct. af børnene ikke nævne én eneste menneskerettighed.
• Et stort mindretal af børn accepterer krænkelser af menne-skerettigheder. F.eks. mener 28 pct. af drenge og 12 pct. af piger, at tortur er acceptabelt i særlige tilfælde.
• Færre børn lærer at respektere andres rettigheder i skolen. I 2019 var 70 pct. af børnene enige i, at de lærte at respektere hinandens rettigheder. I 2023 faldt denne andel til 45 pct.
• Børn med ringe kendskab til børns rettigheder modsætter sig i mindre grad grænseoverskridende adfærd, kønsdiskrimination og tortur.
www.unicef.dk/wp-content/uploads/2024/01/boern-har-begraenset-kendskab-til-deres-rettigheder.pdf
Et uafhængigt råd
Børnerådet er etableret som et uafhængigt statsligt råd, der hører under Social-, Bolig- og Ældreministeriet. Det betyder, at Social- og Boligministeren udvælger rådets forperson. Rådets otte medlemmer indstilles af centrale aktører på børne- og ungeområdet og udvælges efterfølgende af Social- og Boligministeren.
Skolebørn får årligt tandlægetjek, hvad med et årligt trivselstjek hos sundhedsplejersken?
Alt for mange børn og unge har det svært i dag. Flere og flere har bekymrende skolefravær. I skoleåret 2018/2019 havde 14,2 pct. af eleverne et samlet fravær på mere end 10 pct. (kilde: https://bornsvilkar.dk/
skolNens-tomme-stole/). I 2023 havde 73.220 børn og unge under 18 år en psykiatrisk diagnose, hvilket er ca. 20.000 flere end i 2013 (kilde: Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed 2023).
For nylig sendte DR dokumentarserien ’Indefra – Syg Ungdom’ med Anders Agger, som portrætterer nogle af de unge, som har det allersværest og derfor bor på det pædagogiske og miljøterapeutiske døgn- og dagtilbud Holmstrupgård. Forstander af Holmstrupgård og medlem af Børnerådet, Rasmus Lagefoged Dinnesen, mener, at vi som samfund bør gøre meget mere for at hjælpe de børn og unge, som ikke trives:
– Børn og unge får først hjælp, når de har det meget dårligt og er mislykkes flere gange.
Når de henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, har de i årevis demonstreret mistrivsel. Oveni giver vi dem op til 84 ugers ventetid til psykiatrisk udredning. Det er urimelige vilkår, og samfundsmæssigt er det dyrt.
I stedet bør vi, ifølge Børnerådet og Rasmus Lagefoged Dinnesen, langt tidligere tilbyde børn og unge hjælp og støtte. Det kan betyde mindre behov for behandling, og at børn og unge hurtigere kommer ud af behandlingssystemet. Der skal derfor sættes endnu stærkere ind med tidlig opsporing, screening og indsats, og her spiller skolesundhedsplejersken en vigtig rolle.
– I en folkeskoleklasse med 28 elever vil der statistisk være to-tre elever, som har brug for hjælp og støtte. Det kan være svært for en folkeskolelærer at håndtere sideløbende med undervisningen, siger Rasmus Lagefoged Dinnesen og fortsætter:
– Sundhedsplejerskerne er på skolerne, de kender børnene og forældrene. De kan lynhurtigt og systematisk sikre data om børnene og følge deres udvikling. Sundhedsplejersken har også fagligheden til at se, om et barn har brug for hjælp. Er der tale om tidlig eller sen pubertet, hvordan er skolefremmødet, er forældrene skilt?
Gennem trivselssamtaler kan sundhedsplejersken undersøge barnets almene trivsel og sociale relationer. I dag tilbydes skoleelever minimum tre individuelle samtaler med en sundhedsplejerske. Det sker almindeligvis i 0., 5. og 8. klasse. Men brugen af skolesundhedsplejersker bør skrues op.
– Ligesom skolebørn skal til årligt tandlægetjek, bør de få et årligt trivselstjek hos sundhedsplejersken. Og ligesom nogle børn har brug for yderligere opsyn hos tandlægen pga. huller i tænderne eller andet, er der børn, som har brug for flere årlige trivselstjek. Det skal sundhedsplejersken have fagligheden til at vurdere, siger Rasmus Lagefoged Dinnesen.
Sundhedsplejerskernes styrkede rolle skal fortsat ske i et tværfagligt samarbejde med skolelærerne, AKT-medarbejdere og PPR-medarbejdere. På den måde sikres et helhedsbillede af børnene, som kan bidrage til den rette hjælp, støtte og eventuel tidlig udredning.
Børnerådets arbejde i 2024
I 2024 har Børnerådet bl.a. været med til at sætte fokus på:
• At der er behov for forebyggelse og håndtering af langvarigt bekymrende skolefravær
• At den nye folkeskoleaftale bl.a. mangler et tidssvarende børnesyn og elevinddragelse
• At der skal være håndgribelige værktøjer til fagpersonale i vejledningerne til barnets lov for at sikre børn og unges rettigheder
• At der er behov for øget regulering og beskyttelse af børn på sociale medier
• At der skal være lettilgængelige tilbud i kommunerne, som gør det lettere og hurtigere for børn og unge at blive udredt og behandlet for psykisk mistrivsel og symptomer på psykisk lidelse
Jeg kan slet ikke forestille mig at lave noget uden inddragelse af børn og unge, for deres perspektiver kan være afgørende. Jeg kunne godt tænke mig, at Børnerådet går foran med at inspirere andre
– Bente Boserup
Fødselaren ser sig selv efter i sømmene
Egentlig var Bente Boserup gået på pension fra Børns Vilkår i 2022, hvor hun i 22 år har dedikeret sig til børnenes sag, bl.a. som chef for BørneTelefonen. Men så fik hun et opkald fra Social- og boligministeren, Pernille Rosentkrantz-Theil.
– Min første tanke var nej. Børnerådet har mistet sin pondus som vigtig stemme i debatten om børn og unges rettigheder. Det er jeg ikke interesseret i. Men så fik jeg til opgave at gentænke Børnerådet. Det kunne jeg ikke sige nej til, fortæller Bente Boserup.
Børnerådet har de seneste år været udfordret. I forbindelse med udflytning af statslige arbejdspladser måtte rådet flytte fra København til Billund. Derefter fulgte en tid med udskiftning af sekretariatet, mange skift af rådets forperson og en periode, hvor Børnerådet var sat ud af funktion, grundet manglende forperson. Men viljen er fortsat intakt.
– Jeg blev mødt af et råd og et sekretariat, som var ivrige efter at komme i gang med at styrke børn og unges rettigheder. Vi påbegyndte straks arbejdet med at udtænke en ny strategi for Børnerådet. Her var det fra start afgørende at inddrage børn og unges perspektiver, siger Bente Boserup og uddyber:
– Jeg kan slet ikke forestille mig at lave noget uden inddragelse af børn og unge, for deres perspektiver kan være afgørende. Jeg kunne godt tænke mig, at Børnerådet går foran med at inspirere andre.
Med en snarlig ny strategi i hånden ser Børnerådet frem til 30 år mere som børnenes fortaler. For som Bente Boserup pointerer, er arbejdet for børn og unges rettigheder på ingen måde færdigt. Ny teknologi opstår, der laves nye politiske reformer inden for børne- og ungeområdet, og samfundsøkonomien ændrer sig. Fremtiden har derfor brug for et stærkt og tidssvarende Børneråd, som giver børnene en stemme og sikrer, at deres
perspektiver og rettigheder inddrages i udviklingen af vores samfund.
Børnerådets sammensætning
Forpersonen for og medlemmerne af Børnerådet skal samlet set repræsentere en bred og tvær-
faglig indsigt i børns liv og børns rettigheder.
Forperson:
Bente Boserup, tidligere chef for BørneTelefonen og seniorkonsulent i Børns Vilkår.
Næstforperson:
Stine Jørgensen, Professor i social-, ligestillings- og diskriminationsret.
De øvrige medlemmer:
Ditte Reedtz, Stifter og chef for politik, fonde og samarbejde i Mentorbarn. Anders Jacobsen, Formand for GymDanmark, Danmarks Gymnastik Forbund.
Christine Ravn Lund, Forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd.
Leika Fuglsang, forhenværende næstforperson i De Anbragtes Vilkår.
Rasmus Ladefoged Dinnesen, Forstander på Holmstrupgård og områdechef i Region Midtjylland.
Louise Klinge, Børne- og skoleforsker samt leder af Eduk.
Anita Ernst, Afdelingsleder for overbygningen på Tingbjerg Skole.
