Børn og unges trivsel kan måles med helt ny præcision

Skolesundhed.dk breder sig for tiden fra kommune til kommune:

Et online-redskab, hvor man kan designe og udføre undersøgelser, der giver overblik over børn og unges psykiske og fysiske trivsel, fra de starter i skole og helt til 25-års alderen. Det er udviklet i tæt samarbejde med de kommuner, der bruger det og anvendes nu i omkring en tredjedel af landets kommuner.

Snart kommer den ene undersøgelse snart den anden, som skal afdække børn og unges trivsel, sundhed, sove- eller spisevaner, kriminalitet eller forbrug af rusmidler. Det tager tid – både for de fagfolk, der arbejder med børn og unge i kommunerne, og som skal sørge for at spørgeskemaerne bliver udfyldt, og også for de børn, forældre og unge, som bliver bedt om at levere besvarelserne.

Men selvom resultaterne af den enkelte undersøgelse kan være værdifulde, så udnytter de ikke til fulde det potentiale, denne typer undersøgelser giver. Undersøgelserne er nemlig som regel designet så forskelligt, at resultaterne ikke kan sammenlignes – hverken over tid eller i forhold til andre kommuner.

Det er blandt andet det, som onlineredskabet Skolesundhed.dk råder bod på. Her kan kommunerne designe deres egne undersøgelser bestående af en række obligatoriske spørgsmål, som anvendes i alle kommuner, og ekstra moduler ud fra den enkelte kommunes fokusområder om for eksempel mobning, pubertet eller vaccinationer. I undersøgelserne til eleverne i udskolingen findes også spørgsmål om kriminalitet, rygning og brug af rusmidler.

Undersøgelserne består af spørgeskemaer til både forældre til elever i indskolingen og til eleverne selv på mellemtrinet og i udskolingen. Når undersøgelsen er gennemført, genereres der automatisk en rapport, som giver kommunens børn- og unge fagfolk mulighed for både at sammenligne med andre klasser på samme skole, med andre skoler i kommunen eller med andre kommuner i hele landet.

Det giver mulighed for en stor forbedring af kvaliteten af kommunernes arbejde med børns trivsel. Fællesskabet mellem kommunerne om udvikling af Skolesundhed. dk har givet kommunernes fagfolk et grundlag for at dele og udvikle mere viden om konkrete problemer og finde bud på mulige løsninger.

– Det helt afgørende med Skolesundhed. dk er, at de fagfolk, som anvender systemet, får et bedre og mere præcist grundlag at handle på. Det vil for eksempel sige, at i stedet for blot at have en mavefornemmelse af, at her er der noget på spil med et bestemt barn eller i en bestemt klasse, så får de mere konkret viden, hvilket gør det nemmere at undersøge problemet og sætte ind, hvor det er mest hensigtsmæssigt, siger Charan Nelander, direktør i Komiteen for Sundhedsoplysning, som er en af parterne bag Skolesundhed.dk

Særlige udsving springer i øjnene

Sundhedsplejersken kan altså trække en rapport for det enkelte barn, for hele klassen, hele skolen hele kommunen, og for hele landet alt efter behov. Da der er en fast kerne af spørgsmål, kan sundhedsplejersken sammenligne klassen med de andre klasser hun har ansvaret for, skolen og kommunen som helhed samt med anonymiserede data for børn i de andre godt 30 kommuner, som i dag benytter skolesundhed.dk.

Og hun kan nemt se, om der er særlige udsving, der går igen i netop den klasse, som hun aktuelt sidder med. Det kan være børnenes vægtudvikling, deres sovevaner, kostvaner, motionsvaner, etc. Det giver sundhedsplejersken et helhedsbillede og et perspektiv på det enkelte barn og på hele klassen eller børnegruppen.

En af grundidéerne bag Skolesundhed. dk er at give sundhedsplejersken det bedst mulige udgangspunkt for at se den enkelte elev eller den enkelte klasse – det er især vigtigt i indskolingsforløbet, hvor hun jo ikke kender børn og familier endnu.

Når familierne har besvaret Skolesundhed- spørgeskemaet inden den første samtale med sundhedsplejersken, har hun et billede af, om barnet kan have vanskeligheder – eller vaner – som på sigt kan skabe problemer. Det kan være alt fra enkle ting, som at de ikke får morgenmad eller kommer for sent i seng til egentlige adfærdsproblemer, som på længere sigt kan give barnet problemer.

Sundhedsplejerske Kirsten Gottschalck arbejder med skolebørn i Gentofte Kommune, hvor hun i sidste skoleår har anvendt Skolesundhed.dk i to 8. klasser og en 6. klasse. Hun oplever, at undersøgelserne giver hende større fokus på det enkelte barn og et godt forhåndskendskab til de problemer, der kan være relevante i en klasse.

De giver også hende og de andre sundhedsplejersker mulighed for at tage initiativ til sundhedspædagogiske aktiviteter i skolen, hvor børnene og de unge kan lære at forholde sig bevidst og at handle hensigtsmæssigt i forhold til deres egen sundhed.

– Allerede inden jeg møder skolebarnet til den første sundhedssamtale, har jeg et samlet billede af klassens situation og kan se, om der er nogle emner, der er mere relevante end andre at tale om. Det gør, at vi kan målrette vores samtale bedre, siger hun.

Fokus på trivsel

Kirsten Gottschalck har blandt andet brugt Skolesundhed.dk til at fokusere på elevernes trivsel, og hun er især glad for, at Skolesundhed.dk giver mulighed for at måle, om særlige indsatser virker.

– Hvis der for eksempel i 6. klasse er trivselsproblemer, og vi er med til at iværksætte en indsats for bedre trivsel, så kan vi måle på det igen, når eleverne kommer i 8. klasse. Det er med til at dokumentere, om vores indsats er med til at nedbringe børnenes sociale problemer. Tidligere har vi selvfølgelig også haft stor fokus på trivsel, men vi har ikke kunnet måle det. Det har vi muligheden for nu, fortæller hun.

Resultater i rødt, gult og grønt

Speciallæge i almen medicin og professor i folkesundhed på Aarhus Universitet Carsten Obel har været med til udvikle Skolesundhed.dk helt fra starten.

Idéen opstod sammen med en gruppe skolelæger fra Sjælland for ti år siden, som var begyndt at bruge de samme spørgeskemaer, så de kunne sammenligne de skole-børn, de havde ansvar for, med børn på andre skoler, i andre byer eller kommuner.

Det var ret ualmindeligt den gang, da hver kommune typisk lavede spørgeskemaerne på hver sin måde, så det ikke var muligt at sammenligne resultater, fortæller han.

– Med Skolesundhed.dk arbejder vi med helt ensartede spørgeskemaer, så resultaterne er direkte sammenlignelige på tværs af klasser, skoler eller kommuner. Resultaterne kommer ud i rødt, gult og grønt, og på den måde kan sundhedsplejersken hurtigt se, om der er særlige kombinationer af faresignaler, som bør give anledning til en ekstra samtale med et bestemt barn eller i en bestemt klasse. Hun får, så at sige, systemets hjælp til at vurdere, hvorfor netop denne klasse eller dette barn er anderledes end andre, fortæller Carsten Obel.

Hele udgangspunktet for Skolesundhed.dk er, at det skal give mening for fagfolk i kommunerne at bruge det i hverdagen. Derfor har Carsten Obel og de andre udviklere af systemet hele tiden haft fokus på brugernes behov.

– Det er de professionelle i de deltagende kommuner, som har udviklet hovedparten af indholdet. Det er centralt at det fremadrettet er sundhedsplejerskers, PPR-psykologers, og læreres faglighed og behov, som driver udviklingen af skolesundhed.dk. Men i sidste ende er det børnenes behov, det drejer sig om, både i indholdet men også i at være ”tids-økonomisk”, så Skolesundhed.dk frigør mest muligt tid til at have en mere tæt kontakt med de børn, som har mest behov for det, fortæller Carsten Obel.

Tydeliggør problemer – finder løsninger

At Skolesundhed.dk kan bruges på tværs af faggrupper giver sundhedsplejersken gode kort på hånden, når hun skal finde løsninger på problemer, som belaster mange af eleverne. For eksempel har klasselærer og skoleleder adgang til klasserapporten, så også de kan se, når der er behov for at sætte ind med det samme.

– I Skolesundhed.dk skal eleverne også besvare spørgsmål om nogle af de fysiske forhold på skolen, indeklima, toiletter, etc. Her er resultaterne fra undersøgelserne et helt håndgribeligt bevis på, at forholdene nogen gange SKAL ændres, siger Kirsten Gottschalck.

Med resultaterne i Skolesundhed.dk kan sundhedsplejen differentiere og målrette indsatser til specifikke klasser. Gennemgang af klassens sundhedsprofil vil typisk give anledning til dialoger om fællesskab, trivsel og sundhed, fortæller Kirsten Gottschalck. Desuden kan sundhedsplejen deltage i klasseundervisning i de sundhedsrelaterede emner, som sundhedsprofilen viser, er særligt relevante for den enkelte klasse.

Designet til brug i hverdagen

Skolesundhed.dk er også interessant for danske forskerne, som nu har fået et nyt redskab til forskning i danske børn og unges trivsel. Men der er ikke et eneste spørgsmål i Skolesundheds-undersøgelsen, som er med alene for forskningens skyld.

Alle spørgsmål i undersøgelserne giver svar, som fagfolk, der arbejder med børn og unge i kommunerne, kan have gavn af at kende, fortæller Carsten Obel, som er glad for at være med til at udvikle nogle redskaber, der kan sættes i brug lige med det samme, og som gør en forskel for samfundet.

– Det er vigtigt at den forskning, som vi laver på universiteterne, også i praksis bidrager til at løse problemer i samfundet. Skolesundhed.dk kan sikre bedre deling af viden og ideer, som opstår i det daglige møde med børn og unge – både mellem kommunerne og som inspiration af forskning og kvalitetsudvikling. Jeg er meget optimistisk i forhold til, at vi i de kommende år styrker samarbejdet med kommunerne især om at udvikle en platform, som forbedrer de professionelles mulighed for at koordinere samarbejdet om børn med særlige udfordringer, siger Carsten Obel.