ADBB i Danmark

En national kortlægning af implementering, forekomst af og risikofaktorer for social tilbagetrækning hos spæd- og småbørn på tværs af landet

Efter implementeringen af ADBB i Københavns Kommune i forbindelse med Copenhagen Infant Mental Health Project (CIMHP) er vi i Center for Tidlig Indsats og Familieforskning (CIF) løbende blevet kontaktet af andre kommuner, som også var interesserede i at implementere ADBB. I dag er sundhedsplejerskerne i 79 ud af landets 98 kommuner uddannet og certificeret i ADBB. Det betyder, at vi for første gang i Danmark i regi af sundhedsplejen har et universelt, stort set landsdækkende, redskab til en systematisk og standardiseret tidlig opsporing af børn, som måtte udvise vanskeligheder i deres sociale kontakt. På baggrund af en bevilling fra TrygFonden vil vi i de kommende år foretage en landsdækkende undersøgelse af ADBB. I denne artikel introducerer vi baggrunden og formålet med undersøgelsen.

Hvilke kommuner deltager i undersøgelsen?

På nuværende tidspunkt har 58 af de 79 kommuner, hvor ADBB er implementeret, takket ja til at deltage i projektet (se faktaboks). Vi håber, der kommer flere med, idet de kommuner, der har implementeret ADBB-metoden i løbet af 2020, først vil blive inviteret til at deltage i projektet i løbet af foråret 2022.

Alle de deltagende kommuner har på nuværende tidspunkt implementeret ADBB i deres sundhedsplejepraksis, og vil bidrage med data for perioden fra tidspunktet, hvor kommunens sundhedsplejersker blev certificeret i ADBB-metoden til og med d. 31. december 2023. Vi inkluderer alle børn i alderen 2-24 måneder og deres forældre. Det vil sige, at vi får et meget stort datagrundlag, som vil basere sig på minimum 145.000 børn og deres forældre fra de (indtil videre) 58 kommuner.

Hvordan anvendes ADBB på tværs af kommuner?

Det første mål med den nationale kortlægning af ADBB i Danmark er at afdække implementeringen på tværs af landet. Det er op til de enkelte kommuner at fastlægge egentlige retningslinjer, ift. hvor ofte børnene skal observeres med ADBB. I nogle kommuner observeres børnene med ADBB ved alle hjemmebesøg fra barnet er to måneder, mens børnene i andre kommuner kun undersøges ved fire måneder.

Som vi også beskrev i den første artikel, så er det i evalueringen af en ny opsporingsmetode som ADBB vigtigt at undersøge screening-prævalensen, dvs. om metoden rent faktisk bliver brugt i praksis i det omfang, det er hensigten. I studiet af implementeringen af ADBB i Københavns Kommune kunne vi se, at det tager tid at implementere en ny metode i praksis. I dette studie afdækker vi, hvilke ADBB-retningslinjer, der anvendes i de 58 kommuner, og hvordan screening-prævalensen ser ud på tværs af landet. Eftersom retningslinjerne for, hvornår sundhedsplejersken skal foretage ADBB-observationer, varierer på tværs af kommuner, har vi også mulighed for at undersøge, om retningslinjer for antallet af og tidspunkt for ADBB-observationer påvirker antallet af børn, der identificeres med ADBB. På baggrund af dette vil vi kunne komme med forskningsmæssigt kvalificerede anbefalinger, ift. hvornår og hvor mange gange børn bør observeres med ADBB.

På baggrund af de erfaringer, vi har gjort os, siden ADBB blev implementeret i Københavns Kommune, kan vi se, at en succesfuld implementering kræver mere end blot at sende alle sundhedsplejersker fra kommunen på uddannelse i ADBB. En succesful implementering kræver også, at der er ledelsesmæssig opbakning og fokus på en vedvarende kvalitetssikring af ADBBobservationerne. ’Coder drift’ betegner det fænomen, at observatører over tid rykker sig fra de oprindelige objektive kriterier, og så at sige kommer til at udvikle deres egne ‘scoringskriterier’.

Der kan både opstå ’coder drift’ ift. den enkelte sundhedsplejerskes anvendelse af ADBB, men der kan også udvikles lokale ‘ADBB-kulturer’, således, at sundhedsplejesker i én kommune over tid kommer til at vurdere børn lidt anderledes end sundhedsplejersker i en anden kommune, selvom begge kommuner anvender ADBB.

For at fastholde en ensartet implementering af ADBB på tværs af kommuner har vi i CIF udviklet ADBB-supervisoruddannelsen, som henvender sig til erfarne ADBB-brugere med det formål at uddanne lokale ADBB- ‘superbrugere’. Læs mere om ADBB-supervisoruddannelsen her psy.ku.dk/cif/kurser-og-efteruddannelse/adbb-supervi/. I denne nye landsdækkende ADBBundersøgelse vil vi bl.a. kunne se, om kommunernes praksis ift. ADBB ændres, efter de har uddannet ADBB-supervisorer.

Hvad udgør risikofaktorer i forhold til social tilbagetrækning hos forældre og barnet selv?

Det andet mål med den nationale kortlægning er at afdække sammenhænge mellem tegn på social tilbagetrækning og risikofaktorer hos forældre og spædbørn.

Denne del af undersøgelsen vil bidrage til vores viden om og kendskab til risikofaktorer for mistrivsel og udvikling af psykiske vanskeligheder i den tidlige barndom. Dette er vigtigt, fordi en sådan viden er nødvendig for at kunne sikre en effektiv strategi i det nationale sundhedsfremmende og forebyggende arbejde.

I et studie med data fra Københavns Kommune undersøger vi sammenhængen mellem ADBB-score og risikofaktorer hos forældre og børn i et community sample på 19.017 deltagere. Specifikt undersøger vi, om mødres og deres partneres depressive symptomer (målt med Edinburg Postnatal Depression Scale) og præmaturitet er prædiktorer for social tilbagetrækning hos spædbørn (observeret med ADBB hhv. 2-3, 4-7 og 8-12 måneder efter fødslen). Studiet viser, at præmaturitet er forbundet med mere social tilbagetrækning i alle aldre, og at mødres depressive symptomer er forbundet med mere social tilbagetrækning, når barnet er 2-3 måneder. Partners symptomer er ikke forbundet med social tilbagetrækning. (1)

I den nationale kortlægning vil vi kunne bekræfte præmaturitet og depressive symptomer som risikofaktorer for social tilbagetrækning, ligesom vi vil få mulighed for at undersøge tilstedeværelsen af andre risikofaktorer.

Hvad er forekomsten af social tilbagetrækning på tværs af landet?

Det tredje mål med undersøgelsen er at kortlægge forekomsten af social tilbagetrækning blandt spæd- og småbørn i Danmark. Vi forventer, at der vil være variation på tværs af kommunerne/regionerne, bl.a. begrundet i forskelle i forekomsten af risikofaktorer såsom forældres depressive symptomer og socioøkonomisk status.

Som nævnt i den anden artikel om ADBB i dette nummer af Sundhedsplejersken så er der en lavere forekomst af social tilbagetrækning, når vi anvender en grænseværdi på 5 og sammenligner tal fra både Københavns Kommune og den nye rapport fra Sundhedsstyrelsen (2) med udenlandske studier. Den nationale kortlægning af forekomsten af ADBB vil bidrage til vores undersøgelse af om cut-off på ADBB’en bør være lavere, når ADBB anvendes som universel tidlig opsporingsmetode i en dansk kontekst.

Som det er fremhævet i rapporten ‘Mental sundhed og psykisk sygdom hos de 0-9 årige'(3) og senest også i Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsens nye 10-års plan ‘Bedre mental sundhed og en styrket indsats til mennesker med psykiske lidelser’ (4) er der behov for implementering af solide og dokumenterede tidlige opsporingsredskaber og en forsat forskningsmæssig evaluering af disse. Det faktum, at mere end 80 % af alle kommuner i Danmark nu anvender det samme standardiserede observationsbaserede opsporingsredskab, betyder, at vi er kommet langt. (3, 4) En spændende fremtidsvision er, at alle 98 kommuner kommer med, og at det dermed vil være naturligt, at ADBB blev en del af Den Nationale Børnedatabase BDB, som administreres af sundhedsdatastyrelsen, men som på nuværende tidspunkt ikke indeholder nogen data, der omhandler barnets mental sundhed. (5)