Aktiv vurdering i Kenya

– en historie om et frø, der bliver sået…

Fra jeg var ganske ung, har jeg haft et ønske om at komme til at arbejde i Afrika. Det lod sig gøre, da jeg gik på pension.

I 2017 boede jeg således i landsbyen, Oterit, hos en lærerfamilie i Baringo-distriktet nordvest for Nakuru i Kenya og underviste i pubertet og seksualitet i Primary School (folkeskolen) og Secondary School (gymnasiet).

Jeg er uddannet sygeplejerske og senere som sundhedsplejerske. I de sidste 12 år som sygeplejerske arbejdede jeg på børneambulatoriet bl.a. med HIV-smittede og Aids-syge børn og deres familier. Som sundhedsplejerske var jeg ansat i Valby i 18 år. Jeg underviste i pubertet og seksualitet på Vigerslev Allés skole og havde et meget godt materiale ’Vokse, vokse videre, voksen.’ (1). Dette bliver ikke længere anvendt, da vi på computere nu bruger undervisningsprogrammer fra Sex og Samfund.

Min søn, Søren, som var ansat i NGO’en, Periamma, fortalte, at der var et stort behov for undervisning i emnet i Kenya, så jeg tog materialet med mig, da jeg gik på pension. Plancherne fik jeg forstørret og lamineret. Min mand, der har boet i Kenya og taler perfekt engelsk, hjalp mig med at oversætte teksten. En god tidligere kollega fra sundhedsplejen foreslog mig at medbringe ’Aktiv Vurdering,’ som jeg så også pakkede i kufferten.

Marie Bang

– Født i Ranum i Nordjylland i 1952
– 1977 uddannet som sygeplejerske på Den danske Diakonissestiftelse
– 1997 uddannet som sundhedsplejerske på Danmarks Sygeplejerskehøjskole

Jeg planlagde i samarbejde med Søren og Carsten, der er udstationeret i Nakuru og den lokale partnerorganisation HMDS (Help Mission Development Services) mit fire ugers ophold. Som frivillig betaler jeg selv og ser det som en ferie med kulturelt indhold og mulighed for at hjælpe, hvor der er et stort behov.

Periamma støtter sammen med HMDS fire skoler i fattige landsbyer i Baringo-distriktet nordvest for Nakuru. Jeg skal bo i landsbyen i sammenlagt to uger privat hos en familie. Josephine Sindavi, lederen af HMDS, vil gerne deltage i undervisningen, da hun brænder for at arbejde med pigegrupper og ser et stort behov for undervisning. Hun vil så føre arbejdet videre.

Sammen med Josephine planlagde jeg undervisning i folkeskolens 6., 7. og 8. klasser med teori om pubertet og seksualitet og øvelser fra ’Aktiv Vurdering.’ Den anonyme postkasse skulle være en vigtig del. Josephine fortalte, at mange piger stikker af hjemmefra, fordi de bliver gravide, de bliver gift unge og dropper ud af skolen eller får foretaget illegale aborter, som de ikke altid overlever.

Herefter var vi på lærermøde på Primary School i Oterit, hvor jeg fremlagde vores mission. Lærer Mr. Morogo fortalte, at de har naturvidenskab i 8. klasse og viste mig et billede af en gravid livmoder, der svarer til det i mit materiale. Jeg fortalte, at danske lærere også er blufærdige overfor at undervise i dette fag. At det i lige så høj grad handler om mental som fysisk udvikling og om at passe på sig selv. Så var lærerne ’solgte,’ også Mr. Morogo.

Skolederen besluttede, at en kvindelig lærer skal være med til at undervise pigerne og en mandlig lærer drengene.

Postkassen blev fyldt med spørgsmål dagen før undervisningen, og så gik det strygende. Spørgsmål om mental og fysisk udvikling, HIV/AIDS, kønssygdomme, sex for penge etc. Spørgsmål var differentieret efter alder og dermed også undervisningen. Jeg fik god brug for min viden om HIV/AIDS. Der er mange fejlagtige opfattelser, og det er så vigtigt med viden, så de smittede ikke stigmatiseres.

Vi hilste på alle børn, så de alle følte sig set. Navneskilte blev udeladt, da en klasse nemt kan have op til 46 børn, især i de store klasser, hvor undervisningen foregår samlet.

Ja og nej øvelsen udløste latter. Børnene blev gjort opmærksomme på, hvordan de skulle se efter, hvordan vennerne svarede, når de havde åbne øjne. De mærkede efter, hvordan de selv ville svare, når øjnene var lukkede.

Uafsluttede sætninger var flere af børnene generte overfor. Men de er vigtige, da de giver dem lov til at drømme. ’

Aktiv Vurdering’ var en meget anderledes undervisningsform for børnene. De er undervist efter gammel engelsk skik fra kolonitiden. Nu fik de mulighed for at blive hørt, lytte til andre og danne deres egen mening.

Efter en festlig afsked med Primary School fik jeg en tiltrængt pause hos Carsten i Nakuru, før jeg vendte tilbage til landsbyen.

På Secondary School havde lærerne allerede planlagt, at jeg skulle undervise i faget, færdigheder, sammen med lærer, Mr. Cheboi. Piger og drenge blev undervist sammen. 46-50 elever i hver klasse. 3. og 4. klasse blev undervist sammen, da der ikke var så mange elever i de klasser. Skolen oplevede året før, at der kun var en pige tilbage i 4. klasse, da de andre var droppet ud pga. graviditeter. Jeg aftalte med Josephine, at hun skulle komme torsdag og være med til undervisningen i 3. og 4. klasse.

Postkassen blev igen flittigt brugt. Linah, jeg boede hos, fortalte mig aftenen inden undervisningen i 3. og 4. klasse, at omskæring af piger er forbudt i Kenya siden 2011. Man mener ikke, det udføres i området, men i juleferien blev flere unge piger i landsbyen omskåret… presset af deres svigerforældre.

Det fortalte jeg Josephine. I postkassen var der to piger, der skrev, at de var bange for at blive omskåret. Det tog jeg op i undervisningen. Hvis det blev aktuelt, skulle de gå til Mr. Cheboi, så han kunne gå til myndighederne. Ingen lærere kendte til problemet.

De store elever var lige så interesserede i at se plancherne fra ’Vokse, vokse videre, voksen’ som de små. ’Aktiv Vurdering’ er nu tilpasset de store klasser og unge voksne. Kondomer er svære at fremskaffe. Det lykkedes, og de blev forevist på gulerødder til megen moro. Josephine var meget aktiv og havde meget at fortælle på swahili til de meget opmærksomme elever. Jeg kunne sætte mig med hænderne i skødet. Min mission var vellykket givet videre.

Dagen efter sagde jeg farvel til Primary og Secondary School med smileybolsjer til alle. Nu kunne jeg tage tilbage til Nakuru og tage afsked med HMDS, inden jeg vendte næsen hjemad efter en fantastisk tur til Kenya.

Jeg har gjort en forskel, og samtidig har jeg fået så meget igen. Jeg har oplevet en livsglæde og venlighed i befolkningen på trods af, at de ejer så lidt. Jeg har oplevet et familiesammenhold, hvor man hjælper hinanden, og ældre er en aktiv del af familien.

I marts tog Josephine ud på Technical School for at undervise i emnet. Stafetten er givet videre.

Projektet udvikler sig

Det er gået over al forventning. Den danske NGO ’100% for børnene,’ som samarbejder med Positive Life, blev interesseret i mit arbejde, da der var mange udfordringer i slumområdet Mlolongo i Nairobi, hvor deres lokale samarbejdspartner Positive Life arbejder. De besøgte de skoler, hvor jeg har undervist i Baringo. Det viser sig, at ingen piger er droppet ud af skolen pga. graviditet efter, jeg har været der, og at man taler åbent om omskæring.

’100 % for børnene’ og Periamma søgte penge fra CISU, Civilsamfund i udvikling, som administrerer penge fra Danida til et pilotprojekt om børn og unges seksuelle rettigheder i slumområdet og det fattige Baringo – og fik dem…!

12 skoler Baringo og 12 skoler i Mlolongo Slum med meget forskellige udfordringer blev udvalgt. Mange unge piger i Baringo dropper ud af skolen pga. graviditeter. I Mlolongo løber hovedvejen fra Mombasa med mange lastbiler og udbredt prostitution og de problemer, der følger.

Jeg blev nu inviteret til at undervise på en workshop i Nairobi i en uge i september 2018 med fly og hotelophold betalt. Jeg skulle undervise sammen med Albert Obbuyi fra CSA, center for the study of adolescence. Målgruppen var socialarbejdere fra Positive Life og medlemmer fra HMDS.

Takket være indsamlingen, jeg startede efter hjemkomsten i 2017 i Avedøre Kirke til ’Unge piger i Baringo’, er der nu råd til at undervise på endnu en skole i mit eget lille projekt. Nu var flybilletten jo betalt. Jeg glædede mig til at bo hos min familie igen. Efter workshoppen i Nairobi tog jeg ud til Baringo. Jeg underviste på endnu en skole og besøgte en sundhedsklinik, underviste mødre og talte med lokale sundhedsarbejdere. En dansk jordemoder, der synger i et gospelkor på besøg i Kenya, forærede mig det sidste nye materiale om prævention og omskæring, gav mig kondomer, præventionskasse og sterilt materiale til sundhedscenteret. Alt fik jeg meget glæde af. Jeg oversatte senere materialet om prævention og omskæring og sendte ned til partnerne.

Jeg var spændt på workshoppen, da jeg havde læst materialet fra CSA. De vidste jo meget.

Albert og Joy fra CSA var meget dygtige og engagerede undervisere. De igangsatte lege, så deltagerne fik prøvet grænser af, megen god viden søges i gruppearbejde.

Der var også brug for min viden og erfaring. Plancherne fra ’Vokse, vokse videre, voksen’ var brugbare og ’Aktiv Vurdering’ blev anvendt. Inden havde jeg oversat øvelser fra ’Aktiv Vurdering.’

Deltagerne fandt materialet meget brugbart og fik det til senere brug.

Afsked efter en super workshop, hvor alle havde rykket sig og fået megen ny viden.

Alle var nu klædt på til at overbringe budskabet om seksualitet og rettigheder på skolerne.

Pilotprojektet løber i otte måneder, og på en monitoreringsrejse var jeg med til at vurdere resultatet.

Det var seks hektiske dage, hvor vi bl.a. havde møde med repræsentanter fra sundhedscenteret, en chef fra kommunen, lederen fra kirken og lærerne. Alle var positive og mente, at der var brug for en kulturændring.

Vi observerede undervisningen på skolerne. De gjorde et flot stykke arbejde. Plancherne blev brugt flittigt.

David fra Positive Life ønskede, at jeg skulle lave en workshop om ’Aktiv Vurdering.’ Selvfølgelig havde de ikke på så kort tid fået metoden ind under huden.

Ansøgning til et to-årigt projekt blev skrevet af lederen for ’100% for børnene’, Camilla Legendre og Periamma. Jeg kunne heldigvis koncentrere mig om det faglige og skrev evaluering om undervisningen.

Projektet blev godkendt, og vi fik pengene!

Vi skulle nu ud til 34 skoler og også arbejde med unge grupper, samarbejde med lokalområdet og sundhedscentrene.

’Aktiv Vurdering’ fik en central rolle som pædagogisk metode, da vi på den måde kunne inddrage børn og unge.

Projektarbejde i en Corona tid

Jeg fik travlt sammen med min tålmodige oversætter med at udarbejde et kompendium, hvor relevante dele skulle oversættes fra Annete Poulsens glimrende bog ’Aktive vurderinger’ (2). Nu havde jeg virkelig fået ’Aktiv Vurdering’ ind under huden.

Det blev sendt ned til partnerne, og kufferten skulle pakkes til min rejse til Kenya 22. marts 2020. Jeg skulle skyde projektet i gang med en workshop, hvor vi skulle arbejde med ’Aktiv Vurdering.’

Men så kom Corona’en i vejen. Jeg lagde projektet fra mig, da jeg jo ingen muligheder havde for at komme afsted.

Da rejserestriktionerne varede ved, afholdt Camilla Legendre og Charlotte Lea Jensen, kommunikationsmedarbejder fra ’100% for børnene’ og jeg et møde i september 2020. Vi blev enige om at udarbejde en video, der skal bruges i en workshop. Jeg kunne varmt anbefale Albert fra CSA til at lede workshoppen.

Nu fik jeg travlt med at reducere mit materiale, så det kunne bruges på film. Teori og baggrund, forklaring til hver øvelse og afsluttende afsnit om mine egne erfaringer til gavn for lærerne. Jeg har udvalgt øvelser, så de følger Corona forskrifter, så rollespil og den varme stol udelades. Det centrale emne er pubertet, seksualitet og rettigheder. Deltagerne gøres opmærksomme på, at metoden kan anvendes til utallige emner.

Charlotte og jeg optog filmen i Jacob Holdts lejlighed Ubuntu, hvor ’100% for børnene’ og andre NGO’er holder til. Vi fik fire unge til at deltage i øvelserne.

Det blev en stor succes. Især ’Fire hjørner,’ som jeg har omskrevet til det meget relevante emne, sexmobning. Både relevant i Danmark og Kenya.

Filmen varer 45 min og kan bruges igen og igen og også vises til lærerne på skolerne.

Albert ledte en fem dages workshop i oktober 2020 med udgangspunkt i videoen. Midt på ugen havde Charlotte og jeg en direkte spørgetime over WhatsApp, hvor deltagerne kunne komme med meget relevante spørgsmål.

Evalueringen efterfølgende har været meget god. Albert fortæller, at alle flyttede sig i løbet af de fem dage. Nu har børnene og de unge fået en stemme!

Den sidste dag på workshoppen planlægger deltagerne et program for deres udbredelse af projektet på 34 skoler. I januar tager de fat, da skolerne åbner igen efter Coronanedlukning.

Nu glæder jeg mig til, at en vaccine bliver tilgængelig, så jeg kan komme ned og følge projektet!