Ret og vrang om refluks

Vi ved alle godt, at det er benhårdt at have et spædbarn. Når man oveni købet har et barn, man tror lider, bliver det bestemt ikke nemmere.

Forældre til børn med refluks beretter, at reflukssygdom virkelig er svær. Mødre fortæller, at børnene sover dårligt, er kede af det og giver indtryk af, at de har ondt. Det er måske det mindste af det. Mødrene føler sig udmattede, overvældede og jaloux på alle andre mødre, de ser komme nemmere til forældreskabet.

Lettelsen er til at føle på, når forældrene får at vide, at barnet har refluks. ”Så er der en forklaring,” fortæller de.

Måske er det noget af forklaringen på, at der er tiltagende interesse for refluks.

En enkelt søgning på Facebook, og jeg finder 10 facebookgrupper, der omhandler refluks. Grupperne tilsammen har over 1000 medlemmer.

Ved en google søgning fandt jeg blandt andet Refluksforeningen, der kæmper for bedre vilkår for børn med refluks.

Jeg hører, forældre fortælle, at de føler sig negligerede, og at deres bekymring ikke bliver taget alvorligt. Jeg hører, sundhedsfaglige være bekymrede for at sygeliggøre raske børn.

Vi har ikke en nem opgave, når det kommer til refluks.

Vi skal tage bekymringen alvorligt og finde de børn, der har refluks. Men vi skal virkelig også passe på ikke at sygeliggøre raske børn. Samtidigt skal vi navigere i dette hav af information, der indeholder både misinformation er og relevant viden.

I dette indlæg vil jeg gøre dig klogere på refluks og reflukssygdom og nogle af de udbredte misforståelser, der er om reflukssygdom.

Hvad er refluks?

Mange børn har refluks – nemlig 50 pct. Men kun et fåtal af dem har reflukssygdom.

Det er vigtigt, at vi her skelner mellem to ting, nemlig:

• Refluks
• Refluks sygdom

Refluks er ‘bare’ maveindhold, der løber fra mavesækken til spiserøret.

Det kan, men behøver ikke, være ledsaget af opkastning eller gylp. Gylp er jo faktisk refluks, i det det er indhold fra mavesækken, der kommer op gennem spiserøret og ud af munden.

Refluks er en helt fredelig og normal fysiologisk reaktion. 50 pct. af alle børn under tre måneder gylper dagligt og har derved refluks.

Ved 1,5-årsalderen vil refluks med eller uden gylp forsvinde hos langt de fleste.

Refluks er som sagt ikke sygeligt eller unormalt.

Årsagen til, at så mange spædbørn har refluks, er, at den lukkemuskel, vi alle har mellem spiserøret og mavesækken, er mere slap, end det er hos større børn og voksne.  Slapheden er mere udtalt hos børn, der er født for tidligt.

Det kombineret med, at spædbørns måltider er relativt store i forhold til deres størrelse gør, at de er mere tilbøjelige til refluks og gylp.

Hvis du interesserer dig for refluks, så vil du sikkert møde termen ‘silent refluks.’ Silent refluks er ikke en term, fagprofessionelle bruger, men det er en betegnelse, jeg hyppigt støder på i diverse forum og blog posts.

Der er også aktører, der markedsfører sig som nogen, der kan kurere ‘silent refluks.’

Silent refluks er en term, der bruges til at beskrive indhold fra mavesækken ind i spise-røret uden synlig gylp eller opkast.  Altså ‘bare’ helt almindelig refluks uden ledsagelse af opkast og gylp.

Der hvor silent refluks ifølge disse blogposts- og forum adskiller sig fra refluks, er, at barnet græder og er forpint.

Jeg vil gerne understrege, at der er ingen studier, der verificerer eksistensen af en sådan diagnose i spædbarnsalderen, og at der er flere, der tjener gode penge på at skabe denne unødige frygt.

Når refluks bliver et problem

Refluks bliver til reflukssygdom ved bekymrende symptomer. Det vil altid være en praktiserende læge eller børnelæge, der vurderer, hvorvidt der er tale om refluks sygdom eller blot refluks.

Som med alle andre sygdomme kan reflukssygdom variere i alvorlighedsgrad.  Det vil også variere, hvor mange gener barnet har af reflukssygdom.

Derfor vil nedenstående symptomer dække over de gener, man kan have ved både mild og svær sygdom.

De symptomer, man forbinder refluks-sygdom med, er:

• Som regel hyppig gylpetendens
• Problemer med at spise. Det kan være, at barnet ikke vil spise eller får ondt, når det spiser eller har svært ved synke. Der er ikke overbevisende dokumentation for, at babyer har smerter ved reflukssygdom – medmindre de har svær sygdom
• Vægtproblemer, som konstateres ved vigende vægtkurve
• Nogle børn, der har blod eller galde i gylpen
• Mange oplever, at deres børn har påfaldende og uforklarlige skrigeture. Maveindholdet hos børn er ikke så surt som hos voksne, man tror derfor ikke, at børnene er generet af sure halsbrande eller svie i brystkassen, som man ser hos voksne
• Vejrtrækningsproblemer, hvis der er tilbageløb til luftrøret

Der kan være flere gener, som ikke er så ­hyppige, som ikke nævnes her.

Det, man mener, der hyppigst generer, er de hyppige gylpeproblemer.

Det er også derfor, at behandlingen overvejende retter sig mere mod at mindske ­gylpetendensen end at behandle en even­tuel overproduktion af mavesyre med ­medicin (som man gør hos voksne).

Hvordan undersøger man for reflukssygdom?

Diagnosen stilles som regel ud fra en undersøgelse af barnet sammenholdt med for­ældrenes beskrivelse af barnets gener.

En kikkertundersøgelse giver mere sikkerhed i forhold til diagnosen, men det vil altid bero på en afvejning af de risici og gener, en kikkertundersøgelse giver barnet sammenholdt med gevinsten af at lave ­undersøgelsen.

Mange forældre føler sig ikke taget alvorligt, og føler børnene først bliver diagnosticeret alt for sent

Man er i fagkredse, naturligt nok, bekymret for at overundersøge børn med en kikkertundersøgelse af mavesækken for en tilstand, der oftest forsvinder med alderen uden nogen tiltag. Man er simpelthen bange for at sygeliggøre raske børn med alt det, det medfører af bekymringer for forældre.

Mange forældre står i modsat situation, de føler sig ikke taget alvorligt, og føler børnene først bliver diagnosticeret alt for sent.

Det er formentlig derfor, at der har været grobund for så meget misinformation om reflukssygdom, fordi der er frustration hos mange forældre, der ikke føler, det offentlige sundhedsvæsen har kunne levere en ordentlig hjælp.

Når man vælger at undersøge med en kikkertundersøgelse, vil man ofte gøre det, når:

• Nedenstående behandling ikke hjælper
• Der er tvivl om diagnosen
• Eller der er andre særlige forhold

En kikkertundersøgelse af mavesækken foregår under bedøvelse af barnet.

Man undersøger mavesækken visuelt og måler på graden af refluks ved at måle på surhedsgraden af mavesækken. Ofte vil man også tage små vævsprøver af mavesækken.

Det er nemmere og mindre risikofyldt at lave en kikkertundersøgelse på voksne end på børn, så man er langt mere forbeholden overfor at lave dette indgreb på børn.

Hvordan behandler man børn med reflukssymptomer?

#1 Fortykningsmiddel
Det, som man i Danmark anbefaler som den primære behandling, er fortykningsmiddel.

Princippet er, at ligesom man kommer maizena i en tynd sovs for at gøre den tykkere, gør man det samme ved mælken.

Johannesbrødkernemel bruges ofte som fortykningsmiddel.

Johannesbrødkernemel er naturligt fri for gluten og kan købes på nettet, apoteket eller Matas. Det helbreder ikke selve slapheden af lukkemusklen, men gør mælken tykkere, så det nemmere bliver i mavesækken.

Nogen synes, det virker megagodt, andre synes slet ikke, at det har en effekt.

For nogen vil det hjælpe godt på gylpetendensen og derved lindre rigtig godt, men hvis man har svær reflukssygdom, skal der som regel mere til.

De første måneder er spædbarnets tarmsystem umodent, og det kan godt være en belastning for fordøjelsen med fortykningsmiddel.  Det kan også give nogle afføringsændringer.

Som regel afventer man med at afprøve fortykningsmiddel, til barnet er fire måneder gammelt.

1-Vejledning i brug af fortykningsmiddel (fra Nordsjællands Hospital)

1. 1 ml (0,5-1 g) johannesbrødmel opblandes med 100 ml vand
2. Pisk johannesbrødkernemel i vandet og kog det op under piskning. Det skal lige op at koge
3. Blandingen afkøles, og mælkepulveret piskes i. Mælkeblandingen kan opbevares i køleskabet max et døgn

Ved brug af flaske skal hullet i sutten måske gøres større.

Hvis mor ammer, kan hun malke 100 ml ud og blande en halv tsk. johannesbrød-kernemel i og stil det på køl. Kan gives som en ‘shot’ eller på flaske.

Der er også mange, der fortæller om, at de bruger Nutilis pulver.

Det skulle være nemmere at blande op. Princippet er det samme, det er en form for majsstivelse, hvor der er tilsat tarakernemel og guarkernemel samt et sukkerstof (maltodextrin) og en stabilisator (xantangummi).

Det, som man i Danmark anbefaler som den primære behandling, er fortykningsmiddel

#2 Lejring
Hvis spædbarnet lejres med hovedet højt eller venstreside leje efter et måltid, kan ubehaget ved reflukssygdom lindres.

De fleste anvisninger beskriver minimum 20-30 minutter efter måltidet.

Begge stillinger, altså sideleje og højt hovedleje, øger risikoen for vuggedød.

Der skal derfor holdes ekstra øje med barnet og sikres, at det ikke bliver kvalt eller får det for varmt, når det lejres med hovedet højt eller på venstreside.

Når barnet selv er i stand til at vende sig under søvnen, er det helt ok, at det lægger sig til at sove på venstre side. Det vil de fleste børn selv gøre, da de har en præference for det.

Mange mødre beskriver, at det hjælper dem at have barnet til at sove i en vikle til formiddags- eller eftermiddagsluren, hvor barnet nærmest sover oprejst.

Autostolen kan godt forværre refluksgener, så man anbefaler at undgå at bruge autostolen lige efter måltider.

#3 Hyppigere og mindre måltider
Hyppigere og mindre måltider kan afhjælpe refluks og gylpetendensen.

Studier, der har undersøgt at give mindre måltider men til gengæld hyppigere, er kun med, hvad man kalder ‘svag evidens,’ det vil sige, at det virker måske, men det er ikke velunderbygget.

Dog er der ikke nogen bivirkninger, og det er praktisk nemt at udføre, hvorfor det er ­noget, børnelæger anbefaler at afprøve.

Lige lidt om komælksallergi

Børnelæger undersøger refluksbørn for komælksallergi, fordi man mener, at op mod 40 pct. af børn med reflukssygdom har gener grundet komælksprotein-intolerans.

Komælksproteinet irriterer slimhinden i spiserøret og giver ubehag. Det varierer, hvor store gener børn med komælksprotein-allergi har, det kan variere fra eksem til blodige afføringer.

I mange tilfælde kan en beskrivelse af symptomerne være tilstrækkelig til, at børnelægen vil anbefale, at man afprøver en komælksfri-diæt i en periode på 2-4 uger. Indimellem verificeres det ved en blodprøve.

Hvis mor ammer, skal mor undgå komælk.

Hvis barnet får modermælkserstatning, skal det have et produkt fri for komælk.

Hvis generne ikke er i bedring inden for 2-4 uger, vil man som regel anbefale, at mor eller barn genintroducerer komælk til kosten.

Hvis barnets gener lindres, ser man rigtig ofte, at børn vokser sig fra allergien, hvorfor man med mellemrum vil anbefale at prøve at give barnet komælk igen.

Andre råd

Mælkesyrebakterier?

Et enkelt forskningsstudie har vist, at antallet af gylpe-episoder bliver lidt mindre ved brug af mælkesyrebakterier. Det er igen det, man kalder ‘svag evidens,’ men børnelægerne anbefaler at afprøve det som supplement til barnet, da der ikke er nogle bivirkninger ved det. Man kan ikke betragte det som en regelret behandling, der kan stå alene.

Et andet godt råd er at undgå tobaksrøg. Tobaksrøg kan faktisk forværre refluks, det har vist sig, at det kan forværre slapheden i lukkemusklen.

Medicin

Hvis intet af ovenstående hjælper, overvejer man at give barnet medicin.

Svær reflukssygdom behandles med syrepumpehæmmende medicin, som dæmper den syrepåvirkning, refluksen har på mavesækken.

Det vil altid være børnelægerne, der opstarter behandlingen.

Udbredte misforståelser om reflukssygdom

#1 Ammeophør er godt
Der er ikke noget, der tyder på, at det hjælper at holde op med at amme.

#2 Klip af tungebåndet hjælper på refluks
Det er noget, der ofte bliver nævnt, når man læser på reflukssygdom hos børn.

Der er lavet studier, der måske har vist en effekt. Problemet er, at de studier er lavet af fagpersoner, der har en stærk interesse i at vise, at klip af tungebåndet kan hjælpe, og at de studier på ingen måde er velunderbyggede.

Det er ikke studier, der er lavet på den vanlige anerkendte metode, og de har ikke givet anledning til, at man nu anbefaler tungebåndsklip.

Fysiologisk er det virkelig også svært at se, hvordan det skulle kunne hjælpe på refluks. Der er god grund til at være skeptisk overfor tungeklip som behandling af refluks.

Tungebåndet bør klippes, hvis der er belæg for, at tungebåndet giver de vanlige problemer – men ikke som en behandling af reflukssygdom.

Gode råd til kommunikation med forældre, der er bekymrede for refluks

Det er vigtigt, at vi anerkender forældrenes behov for at blive taget alvorligt – men også bevarer vores fagprofessionelle blik.

Jeg vil derfor anbefale, at du anerkender deres bekymring og lytter nysgerrigt.

”Det lyder som om, det er svært…”

”Fortæl mig om, hvad det er, der bekymrer dig…”

”Når du siger silent refluks, fortæl mig om, hvad der gør, at du tænker det…”

Det kan straks være sværere, når forældrene tror, de har fundet en forklaring i refluks-diagnosen, og du selv ikke er enig.

Jeg plejer at bruge nedenstående fraser til at italesætte udfordringen:

”Det er vigtigt for mig, at du føler dig hørt og mødt, men jeg har også en opgave i at ikke sygeliggøre dit barn, og at vi ikke overser andre forklaringer på dit barns gener.”

”Jeg ved, at der er rigtig meget misinformation omkring refluks, og jeg tænker, vi sammen skal drøfte, hvordan vi bedst hjælper dit barn. Lad mig starte med at høre, hvad der gør, at du tænker dit barn har reflukssygdom.”

Find dine egne ord – men frygt ikke for at italesætte dine egne tanker og faglighed.