D. 8. maj 2023 holdt Social- og Boligstyrelsen oplæg om en ny forløbsbeskrivelse på Landskonferencen for Sundhedsplejesker. Denne artikel er et kort resume af det afholdte oplæg. Oplægget tager afsæt i en forløbsbeskrivelse om børn og unge med komplekse funktionsnedsættelser som følge af prænatal eksponering for rusmidler og afhængighedsskabende medicin, der blev udgivet i september 2022.
Sundhedsplejerskens unikke position i børnefamiliers liv giver faggruppen en særlig mulighed for at medvirke til opsporing af børn, der har været eksponeret for rusmidler under graviditeten. Det kræver dog, at man ved, hvilke kendetegn man skal være opmærksom på. Det er ikke nogen nem opgave blandt andet, fordi de vanskeligheder, der kan følge af en prænatal eksponering, kan forveksles og optræde samtidigt med andre problematikker som for eksempel tilknytnings- eller opmærksomhedsforstyrrelser.
Høj kompleksitet
Flere forskellige faktorer afgør, om en prænatal eksponering giver fosteret skader.
Det er faktorer som genetik, miljømæssige forhold under graviditeten som for eksempel stress, hvilket tidspunkt i fosterudviklingen eksponeringen finder sted, og mængde og antal af eksponeringer. Flere beskyttende eller belastende faktorer både før, under og efter fødslen kan gensidigt påvirke hinanden og skaber en unik situation for det enkelte barn. For at minimere skader og belastninger og for at give barnet de bedst mulige betingelser for en stabil trivsel og udvikling, er det væsentligt at sætte ind med udviklingsstøttende og kompenserende indsatser.
Det er svært at få eksakte tal på problematikkens omfang, da rusmiddelområdet er præget af mørketal. En registeranalyse, foretaget i forbindelse med udarbejdelsen af forløbsbeskrivelsen, viser en tilgang på ca. 300 børn om året, der bliver registreret med en diagnose relateret til en prænatal eksponering.
Anbefalinger fra forløbsbeskrivelsen:
- Skærpet fokus på opsporing
- Identificér støttebehov gennem tværfaglig udredning
- Helhedsorientering med indsatser baseret på aktuelt bedste viden
- Særligt fokus på børn i målgruppen, som er anbragt uden for hjemmet
- Tværfaglig og tværsektoriel koordinering omkring højt specialiserede indsatser
Heraf vil en ukendt del udvikle komplekse følger og en stor del blive anbragt i løbet af barndommen.
Kendetegn
Hvilke kendetegn skal man være opmærksom på for at opspore de her børn? Det spæde barn kan være født før termin med lav fødselsvægt og lav Apgar-score. Barnet kan have svært ved at regulere søvn og sult, og det kan være særlig sart over for lyd, lys, lugt og berøring. Barnet kan have nedsat syn og hørelse, og der kan være forsinket udvikling og opmærksomhedsproblemer. Skolebarnet kan have svært ved at planlægge og gennemføre opgaver og få dagligdags rutiner automatiseret. Alle disse kendetegn skyldes, at den prænatale eksponering har påvirket udviklingen af vitale funktioner i kroppen, herunder ikke mindst hjernens udvikling. Barnet vil således ofte have en diffus hjerneskade.
De prænatalt eksponerede børn kan vokse sig ind i problemer i takt med, at krav og forventninger fra omgivelserne stiger.
Hvis ikke viden om eksponeringen følger med barnet op igennem opvæksten, risikerer man, at dets vanskeligheder ikke møder forståelse, og at barnet ikke tilbydes en relevant indsats. Det er derfor vigtigt at interessere sig for anamnesen for at indfange den her problematik.
Tværfaglig udredning
Når et barn skal udredes for eventuelle følger af en prænatal eksponering, er der behov for en tværfaglig udredning. Først og fremmest både af en børnelæge, der kan afdække den somatiske tilstand, og en psykolog, der kan afdække det kognitive funktionsniveau, helst via en neuropsykologisk udredning.
Familieambulatorierne i Region Nord, Midt og Syddanmark har børneopfølgning, der kan levere en tværfaglig udredning. I Region Sjælland og Hovedstaden skal man derimod opsøge den tværfaglige udredning gennem den almene børnesundheds praksis.
Forudsigelige rammer understøtter barnets udvikling
Både i hjemmet, i dagtilbud og i skolen er det vigtigt, at de voksne, der er omkring barnet, forstår de vanskeligheder, barnet har. De voksne skal skabe struktur og forudsigelige rammer, der kan understøtte, at barnet udvikler og styrker sine ressourcer og bliver mindst muligt belastet af sine vanskeligheder.
Forløbsbeskrivelser og national koordinationsstruktur
En forløbsbeskrivelse er en samling af faglige vejledende anbefalinger om intervention til en særlig målgruppe. I en forløbsbeskrivelse indgår også en overordnet beskrivelse af den tværsektorielle og koordinerede indsats over for en given målgruppe.
Forløbsbeskrivelser udarbejdes af Den Nationale Koordinationsstruktur i Social- og Boligstyrelsen. Her beskæftiger de sig kun med målgrupper, der er kendetegnet ved, at der enten er 1) meget få personer, der har en bestemt lidelse eller 2) at behovet for intervention kan gå på tværs af flere sektorer eller lovgivnings-
områder.
I begge tilfælde vil interventionen blive særlig kompleks, og der kræves en viden, der betegnes som højt specialiseret.
Link til den nationale koordinationsstruktur på sbst.dk/tvaergaende-omrader/national-koordination/national-koordination
