Kan sundhedsplejerskernes observationer bidrage til opsporing af psykisk mistrivsel og psykisk sygdom i skolealderen?

Andelen af børn og unge, der mistrives og som diagnosticeres med psykiske sygdomme, ser ud til at være i stigning. For at komme den negative udvikling til livs er det nødvendigt med mere viden om, hvordan børn og unges psykiske sundhed tilgodeses og ikke mindst viden om, hvad sundhedsplejerskerne kan gøre indenfor de eksisterende sundhedsordninger i kommunerne. I en rapport fra Statens Institut for Folkesundhed tager vi udgangspunkt i sundhedsplejerskernes observationer vedrørende psykisk mistrivsel ved indskolingen og undersøger, om der ved disse observationer kan identificeres børn i særlig risiko for senere psykisk mistrivsel eller psykisk sygdom.

Baggrund for rapporten

De fleste danske børn og unge trives og har et godt psykisk helbred, men samtidig viser nye undersøgelser, at mere end hver syvende bliver diagnosticeret med en psykisk sygdom, inden de fylder 18 år (Dalsgaard et al. 2019). Tilsvarende viser danske og internationale undersøgelser, baseret på børn og unge fra den generelle befolkning, at omkring 16% af børne-unge befolkningen har betydende psykiske problemer, og at forekomsten har været stigende de seneste årtier (Holstein et al. 2021, Jeppesen et al. 2020).

Arbejdet med at forebygge og reducere antallet af børn og unge, der har psykiske sygdomme eller som mistrives, forudsætter viden om, hvem der er i øget risiko.

Arbejdet med at forebygge og reducere antallet af børn og unge, der har psykiske sygdomme eller som mistrives, forudsætter viden om, hvem der er i øget risiko og hvad, der kan prædiktere senere psykiske problemer. Samarbejdet Databasen Børns Sundhed omfatter systematiske registreringer af sundhedsplejerskers observationer på vigtige tidspunketer i et barns liv, og giver herved mulighed for at belyse væsentlige aspekter af psykisk helbred hos børn og unge. På foranledning af Region Hovedstaden har Statens Institut for Folkesundhed udarbejdet to rapporter med fokus på psykisk mistrivsel og psykisk sygdom blandt børn og unge.

Læs også: Flere skolebørn har det skidt – og den sociale ulighed i sundhed og trivsel er alarmerende

Den første rapport, der udkom i 2019 (Pant et al. 2019), havde fokus på børn under ni år. Den viste, at sundhedsplejerskerne i deres hjemmebesøg hos familierne, når barnet er otte til ti måneder, kan opspore en gruppe af børn, der er i øget risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk sygdom inden otteårsalderen. Rapporten viste ydermere, at der ved indskolingsundersøgelsen kan identificeres børn med tegn på psykisk mistrivsel, og samlet blev der peget på vigtige forebyggelsespotentialer inden for sundhedsplejen.

Efterfølgende blev der udarbejdet en supplerende rapport, offentliggjort i starten af 2023 (Pommerencke et al. 2023), som giver yderligere viden om sårbarheder hos børn i indskolingsalderen og vigtige aspekter af psykisk helbred op gennem skolealderen og de tidlige ungdomsår.

Formålet med denne artikel er at fremhæve nogle af de væsentligste fund fra denne seneste rapport.

Data og metode

Rapporten bygger på data fra sundhedsplejerskers journaler koblet med data fra nationale registre. Data er fra de kommuner fra Region Hovedstaden, der indgår i samarbejdet Databasen Børns Sundhed. I resultaterne, der fremhæves i denne artikel, indgår der to studiepopulationer: 1) børn og unge, som både har data fra ind- og udskolingsundersøgelsen (N=11.250) og 2) børn og unge, der både har data fra indskolingsundersøgelsen, og som er fyldt 15 år inden den 1. januar 2018 og som følges med hensyn til kontakt til hospitalsvæsenet til og med det 16. leveår (N=6.930).

Rapporten ser på to forskellige aspekter af det psykiske helbred: Psykisk mistrivsel og diagnosticeret psykisk sygdom. Oplysninger om psykisk mistrivsel stammer fra den individuelle sundhedssamtale, som den unge har med sundhedsplejersken ved udskolingsundersøgelsen.

På baggrund af samtalen vurderer og registrerer sundhedsplejersken, om den unge mistrives enten i hjemmet, i skolen eller i forholdet til jævnaldrende.

Oplysninger om psykisk sygdom kommer fra Landspatientregistret, hvorfra der er indhentet oplysninger om, hvorvidt den unge er blevet diagnosticeret med en psykisk sygdom i hospitalsvæsenet, inden den unge bliver 16 år.

Derudover inddrages oplysninger om psykisk mistrivsel ved indskolingsundersøgelsen, indsamlet af sundhedsplejersken, der omfatter barnets 1) forhold til jævnaldrende, 2) generelle trivsel og 3) trivsel i skolen. I denne artikel præsenteres resultater fra statistiske analyser, som fokuserer på, hvorvidt indikatorer for psykisk mistrivsel ved indskolingsundersøgelsen øger risikoen for psykisk mistrivsel i udskolingsalderen og for diagnosticeret psykisk sygdom, inden den unge er 16 år. Analyserne inkluderer multivariate logistiske regressionsanalyser, hvor der tages højde for andre faktorer, som kan påvirke de statistiske sammenhænge.

Rapportens hovedresultater

Rapporten viser, at sundhedsplejersken ved indskolingsundersøgelsen har mulighed for at identificere en gruppe børn med øget risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk udviklingsforstyrrelse og med øget risiko for at mistrives psykisk i udskolingsalderen. Blandt andet har børn, der ved Indskolingsundersøgelsen har problemer i forholdet til jævnaldrende, mere end fire gange øget risiko for at blive diagnosticeret med en psykisk udviklingsforstyrrelse som mental retardering, autisme spektrum tilstande og forstyrrelser af opmærksomhed og koncentration, inden de fylder 16 år (OR=4,14 (95 % CI: 2,15-7,97)). Derudover viser rapporten, at børn, der har problemer i forholdet til jævnaldrende ved indskolingsundersøgelsen, også har mere end halvanden gang øget risiko for at mistrives i hjemmet ved udskolingsalderen (OR=1,67 (95 % CI: 1,02- 2,74)). Et andet vigtigt fund er, at børn med lav generel trivsel ved indskolingsundersøgelsen har over dobbelt så stor risiko for at mistrives i forholdet til jævnaldrende ved udskolingsalderen (OR=2,21 (95 % CI: 1,17-4,18)). Ligeledes finder rapporten, at børn med lav skoletrivsel ved indskolingsundersøgelsen har over halvanden gang øget risiko for at mistrives i skolen ved udskolingsalderen (OR=1,67 (95 % CI: 1,19-2,34)) samt at mistrives i forholdet til jævnaldrende ved udskolingsalderen (OR=1,83 (95 % CI: 1,08-3,10)).

Hvad kan resultaterne bruges til i praksis?

Tidlig opsporing efterfulgt af en målrettet indsats har afgørende betydning for at forebygge og begrænse forværring af psykiske problemer (Holstein et al. 2021, Jeppesen et al. 2020). Der er desuden betydelig politisk og faglig interesse for at styrke den tidlige opsporing af og indsats over for psykisk mistrivsel og psykisk sygdom (Holstein et al. 2021, Jeppesen et al. 2020, Sundhedsstyrelsen 2022).

Resultaterne fra rapporten viser, at sundhedsplejerskens møde med børn, særligt i forbindelse med indskolingsundersøgelsen, kan spille en central rolle i forhold til at løfte denne opgave inden for rammerne af de eksisterende sundhedsordninger i kommunerne.

Når en sundhedsplejerske opsporer et barn i risiko for psykiske problemer, er det yderst centralt, at dette sker systematisk, og at sundhedsplejerskerne har systematiske og velafprøvede handlemuligheder, så opsporingen konsekvent efterfølges af en målrettet indsats, der har en veldokumenteret effekt (Skovgaard 2023). På nuværende tidspunkt kan sundhedsplejersken henvise børn og familier med særlige behov til eksempelvis praktiserende læge og en række kommunale tilbud (Borgstrøm & Schou 2023). Der er dog brug for mere viden om, hvad der sker ved ind- og udskolingsundersøgelsen på tværs af kommuner i Danmark samt, hvilke handlemuligheder sundhedsplejerskerne, som opsporer psykisk mistrivsel i skolealderen, har.