Selektiv mutisme er en angstlidelse, der defineres ved, at barnet taler i bestemte sammenhænge og er tavs i andre. Angstlidelsen kræver professionel behandling, som skal varetages af en psykolog. Det er meget afgørende for barnet, at de fagprofessionelle, som har med barnet at gøre i forskellige sammenhænge, kan forstå, hvad der ligger til grund for tavsheden. De børn, der er ramt, har et stærkt ønske om at kunne tale, så det er ikke, fordi de er dovne eller stædige. Det er fullblown angst, som forhindrer dem i at tale i sociale situationer og beror altså ikke på, at der er noget galt med barnet som sådan.
Læs også: Når stemmen strejker
Som sundhedsplejerske vil nogle have hørt om et barn med selektiv mutisme i førskolealderen, mens barnet er tilknyttet daginstitution. Sandsynligheden for at møde et barn med denne udfordring er størst ved skolestart, fordi skolestart er en meget følsom periode i alle børns liv. Men for børn med angstlidelsen vil dette skift være en endnu større omvæltning, og det vil her være mere tydeligt, at der ikke bare ligger almindelig generthed bagved tavsheden. Barnet bliver særligt udfordret på sine kommunikationsvanskeligheder i talesproget samtidig med, at der i denne alder jo også stilles større forventninger til at kunne udtrykke sig sprogligt og kommunikere sine behov ud til omverdenen.
Det vil altid være de voksnes ansvar at sørge for og sikre, at børn, der er tavse, ikke ekskluderes fra børnefællesskaber, men får muligheder for at deltage og kommunikere, selvom de er tavse.
Dette kræver derfor en tilstrækkelig viden til at forstå mutismens natur og en accept og erkendelse af, at disse børn har brug for rigtig meget hjælp. Det kræver noget mere af os som fagpersoner at hjælpe et barn med mutisme, og det stiller krav til, at vi skal være ekstra samt særligt opmærksomme på vores egen nonverbale kommunikation, kropssprog og især ansigtsmimik, når vi kommunikerer med dem. Det svarer til, at man aldrig kunne finde på at bede en benamputeret person om at løbe eller gå på et ben, derfor er det fagpersonerne omkring barnet, som skal stille sig til rådighed for og være nysgerrige på, hvordan vi bedst får hjulpet det enkelte barn og ikke barnet selv, der skal finde på strategier til at opnå de voksnes opmærksomhed.
Det kan være en kæmpe udfordring at lave en indskolingsundersøgelse på et barn med selektiv mutisme, da barnet typisk ikke taler i situationer, hvor der er krav om at kommunikere med fremmede eller i sociale situationer. Det er vigtigt at tage hensyn til barnets behov for tryghed og gradvist opbygge tillid og kommunikation, en tidskrævende proces. Opgaven fordrer, at sundhedsplejersken er i tæt dialog med barnets forældre, der kender sit barn bedst og kan støtte barnet i den særlige angstfyldte situation, det vil opleves som for barnet. Forældresamarbejdet bliver særlig vigtigt for, at sundhedsplejersken skal kunne gennemføre indskolingsundersøgelsen, men det bliver også vigtigt, at der er et tværfagligt samarbejde mellem fagpersonerne, som omgiver sig med barnet.
Det er vigtigt at huske, at det kan tage tid at opbygge tillid og kommunikation med et barn med selektiv mutisme. Det er vigtigt at være tålmodig og støttende i processen.
Det er også vigtigt at nævne, hvilken udfordring det er at være forældre til et barn med selektiv mutisme. Mange forældre kan føle sig meget alene og har brug for støtte og forståelse. De skal føle sig hørt og kunne slappe af i hverdagen og vide, at barnet mødes og håndteres hensigtsmæssigt i de timer, det er i skole. Selektiv mutisme kalder på tæt samarbejde og koordinering, fordi en tidlig indsats har stor effekt og kan forebygge udviklingen af andre angstformer, der senere i barnets liv kan udvikle sig til social fobi eller psykisk sygdom.
Forfatteren vil også tydeliggøre, at det er særlig vigtigt at være opmærksom på især de andre børns forståelse af mutisme og adfærd overfor det ‘ramte barn.’ Børn, som ikke verbalt kan forsvare sig selv, er i øget risiko for krænkelser, nedsættende kommentarer og overgreb.
Som fagperson kan man gøre en stor forskel i at være med til at mindske risikoen for overgreb ved netop at forebygge, at dette sker. Børnene omkring det ramte barn med mutisme bør klædes så godt på som muligt i forhold til deres alder og oplyses om mutismens væsen, hvad det betyder, og hvordan man kan hjælpe sin klassekammerat på bedste vis.
Hermed en stor opfordring til at dykke ned i den videnspublikation, som foreligger på Socialstyrelsens hjemmeside angående selektiv mutisme – når stemmen forsvinder og hvordan den genfindes. Her finder man både råd til fagfolk, forældre, samt pjecer og podcast om selektiv mutisme: https://sbst.dk/Media/638136464562534167/Selektiv%20Mutisme%20pjece%200303.pdf
TIPS
Her er nogle enkelte tips til forudgående aktiviteter, før den reelle indskolingsundersøgelse på et barn med selektiv mutisme:
- OPBYG TILLID: Det er vigtigt at opbygge tillid med barnet først. Det kan gøres ved at tilbyde en tryg og støttende atmosfære, hvor barnet føler sig respekteret og accepteret. Inviter barnet og forældrene på besøg i lokalet, hvor undersøgelsen skal foregå.
- BRUG NONVERBAL KOMMUNIKATION: Selvom barnet ikke taler, kan nonverbale kommunikationsmetoder såsom tegninger, mimik, gestik og kropssprog anvendes til at kommunikere med barnet og opbygge en forbindelse.
- BRUG SPIL: Spil kan bruges til at opbygge tillid og kommunikation med barnet. Spil som memory, kortspil og puslespil kan hjælpe med at bryde isen og skabe en positiv atmosfære.
- SAMARBEJDE MED FORÆLDRENE: Det er vigtigt at samarbejde med forældrene, da de kender deres barn bedst. Forældrene kan hjælpe med at opbygge tillid og kommunikation med deres barn samt give vigtig information om barnets behov og præferencer.
- GRADVIS UDFORDRING: Når barnet er blevet mere tryg, kan man gradvist udfordre barnet til at kommunikere mere verbalt. Det kan gøres ved at stille spørgsmål, der kræver korte svar og gradvist øge sværhedsgraden (dette skal altid afstemmes med forældrene og eventuelt psykolog, hvis barnet er i behandling med kognitiv adfærdsterapi).
Det er vigtigt at være tålmodig og støttende i processen
