Søvn og særligt for lidt søvn blandt unge er et emne, som har fyldt meget i den offentlige debat samt i de enkelte familier og blandt sundhedsprofessionelle. Søvn er vigtig for den unges udvikling og trivsel, og for lidt søvn kan have helbredsmæssige konsekvenser. Sundhedsplejersken spiller en vigtig rolle i forhold til at vejlede forældre og unge om søvn samt i at identificere unge med tegn på søvnproblemer.
Tekst: Pia Rønnenkamp, Specialkonsulent og Projektleder, Formand for Databasen Børns Sundhed og Formand for Databasestyregruppen i Landsdækkende Database for Børn og Unges sundhed, Lis Marie Pommerencke, Videnskabelig assistent, Rikke Rothkegel Carlsson, Videnskabelig assistent, Trine Pagh Pedersen, Seniorforsker og Projektleder, Katrine Rich Madsen, Seniorforsker og Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed & Sanne Ellegård Jørgensen, Postdoc – alle v. Statens Institut for Folkesundhed
Formålet med artiklen er at fremhæve de vigtigste fund om unges søvn samt overvejelser om implikationer for praksis, som fremgår af den seneste temarapport fra samarbejdet Databasen Børns Sundhed (21). I denne artikel belyses således forekomsten af sundhedsplejerskens bemærkninger til søvn blandt unge samt, hvordan socioøkonomiske og demografiske faktorer har betydning for disse bemærkninger ved udskolingsalderen.
Resultaterne, som præsenteres i denne artikel, er baseret på data fra nationale registre samt data fra sundhedsplejerskejournaler fra de 16 kommuner, der indgår i samarbejdet Databasen Børns Sundhed med data fra udskolingsundersøgelsen. I alt indgår der data fra 8.786 unge, som er udskolingsundersøgt i skoleåret 2021/2022.
Baggrund
Søvn er vigtig for, at kroppen kan restituere og regenerere sig selv og spiller en vigtig rolle i forhold til kognitiv funktion, vækst og for udvikling af centralnervesystemet.(1, 2)
Søvnbehov er individuelle, og behovet for søvn ændrer sig i løbet af barndommen, særligt i barnets første leveår. I spædbarnsalderen er søvn primært biologisk reguleret, mens tillært søvnadfærd får en tiltagende betydning i løbet af det første leveår og op gennem barndommen (2). Et nyfødt barn sover størstedelen af døgnet, men op gennem barndommen og frem til teenageårene mindskes behovet for søvn. Når barnet kommer i puberteten, medfører hormonelle forandringer ændringer i søvnmønstret, så barnet vil have tendens til at sove senere og tilsvarende vågne senere. (2)
I deres vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge beskriver Sundhedsstyrelsen generelle retningslinjer for antallet af timer, børn og unge under 18 år bør sove i døgnet (se tabel 1). (3) Afvigelser fra anbefalingerne om søvn er ikke ensbetydende med, at barnet har søvnproblemer, idet individuelle variationer i søvnmængde, som kan skyldes for eksempel genetiske og sociokulturelle forhold, ikke nødvendigvis medfører helbredsproblemer. En søvnmængde med stor afvigelse fra normalværdier bør dog gives opmærksomhed og kan være
relateret til andre helbredsproblemer.(4, 5)
Søvnproblemer blandt unge
På tværs af undersøgelser defineres søvnproblemer forskelligt. Nogle definerer søvnproblemer ud fra søvnmængde, mens andre gør det med udgangspunkt i søvnkvalitet.
Trods variationer synes søvnproblemer at være hyppigt forekommende blandt unge, og det hyppigste søvnproblem blandt børn og unge er insomni (søvnbesvær). (6, 7, 8, 9, 10, 11)
Søvnproblemer hos unge kan både skyldes biologiske og miljømæssige årsager. (2) Søvn påvirkes også af brugen af digitale enheder, selvom sammenhænge mellem søvn og digitale enheder fortsat ikke er tilstrækkelig belyst. (12)
Nyere danske undersøgelser finder, at mere end halvdelen af unge i alderen 15-16 år sover mindre end de anbefalede otte timer, (9, 13, 14) og 23 % rapporterer at have søvnproblemer.(9) Søvnproblemer synes at være hyppigst blandt for eksempel piger (8, 9, 14) og blandt børn og unge, der senere diagnosticeres med børnepsykiatriske sygdomme for eksempel ADHD og autisme. (11, 15)
Den eksisterende forskning er ikke entydig vedrørende betydningen af socioøkonomiske og demografiske faktorer for unges søvn. Nogle undersøgelser finder socioøkonomiske forskelle i, hvor godt og hvor længe den unge sover, (9, 16, 17) mens andre undersøgelser ikke finder forskelle. (9, 18) Divergerende fund ses også blandt undersøgelser, der undersøger sammenhænge mellem etnicitet og unges søvnvaner. (19, 20)
Data og metode
Data om den unges søvn stammer fra den individuelle sundhedssamtale, som sundhedsplejersken har med den unge ved udskolingsundersøgelsen, hvor sundhedsplejersken vurderer den unges sundhed, herunder den unges søvn/træthed. Hvis sundhedsplejersken er bekymret for den unges søvnvaner, sættes en bemærkning i journalen. En bemærkning til den unges søvn/træthed omfatter, at sundhedsplejersken har sat en bemærkning til mindst ét af følgende områder: ”Ikke udhvilet om morgenen,” ”hverdagen er påvirket af træthed” eller ”andet.” Data om socioøkonomiske og demografiske faktorer er afgrænset til at omhandle forældrenes herkomst og højest fuldførte eller igangværende uddannelse samt morens alder ved barnets fødsel. Disse data er indhentet fra henholdsvis indvandringsregisteret, uddannelsesregisteret og det centrale personregister.
Resultater
Resultaterne, som præsenteres i denne artikel, er baseret på data fra nationale registre samt data fra sundhedsplejerskejournaler fra de 16 kommuner, der indgår i samarbejdet Databasen Børns Sundhed med data fra udskolingsundersøgelsen. I alt indgår der data fra 8.786 unge, som er udskolingsundersøgt i skoleåret 2021/2022.
Rapporten supplerer eksisterende danske undersøgelser om unges søvn og viser overordnet, at tæt på hver femte (17,8 %) ung i udskolingsalderen har et søvnmønster, der har medført skærpet opmærksomhed fra sundhedsplejersken og en bemærkning i sundhedsplejerskens journal. Det er særligt ved ”ikke at føle sig udhvilet om morgenen,” at sundhedsplejersken registrerer en bemærkning.
Der ses tydelige kønsforskelle i forekomsten af bemærkninger til søvn ved udskolingsalderen. Forekomsten af bemærkninger til søvn er højere blandt piger (20,8 %) end drenge (15,0 %) og kønsforskellen er særligt tydelig ved ”hverdagen er påvirket af træthed,” hvor 7,5 % af pigerne får en bemærkning, mens dette gælder for 3,8 % af drengene (tal ikke vist). Der er også en tydelig social gradient i forekomsten af bemærkninger til søvn ved udskolingsalderen. Forekomsten af bemærkninger til søvn er højere blandt unge af mødre, der var under 25 år ved barnets fødsel (tal ikke vist). Ligesom forekomsten er højere, jo kortere forældrenes uddannelse er (figur 1). Analyserne viste ingen sammenhæng mellem forældrenes herkomst og bemærkninger til søvn ved udskolingsalderen.
I rapporten er det desuden undersøgt, om bemærkninger til søvn i otte-ti måneders alderen er associeret med bemærkninger til overvægt, motorisk udvikling og trivsel i indskolingsalderen samt til søvn, mental sundhed og overvægt i udskolingsalderen. Samlet set viser analyserne, at bemærkninger til søvn ved otte-ti-månedersalderen ikke er forbundet med udvikling og trivsel i hverken ind- eller udskolingsalderen. Dette kan muligvis skyldes måden, hvorpå søvn og de øvrige faktorer registreres i sundhedsplejerskernes journal, eller som forskningen peger på, at det først er, når barnet har multiple eller vedvarende regulationsvanskeligheder i de første tre leveår, at disse manifesterer sig ved vedvarende dysregulering hos barnet, som kan forfølge barnet op igennem barndommen. (15)
Hvad kan resultaterne bruges til i praksis?
I forbindelse med udskolingsundersøgelsen ser sundhedsplejerskerne hovedparten af de unge, der går i 8.-9. klasse, (22) og sundhedsplejen har således en unik mulighed for at vejlede de unge om søvn samt at identificere unge med tegn på søvnproblemer.
Fundene i rapporten peger på, at det i praksis er vigtigt (særligt i et forebyggelsesperspektiv) at have opmærksomhed på søvnvaner blandt unge fra familier med færre socioøkonomiske ressourcer, da disse unge i højere grad får en bemærkning til søvn i udskolingsalderen.
På baggrund af rapporten anbefales det, at validiteten af sundhedsplejerskens registrering af søvn undersøges yderligere samt, at formuleringer i journalerne og vejledningerne gennemgås, med henblik på overensstemmelse mellem journalsystemer og præcisering af bemærkninger til barnets søvn. Det anbefales også, at det påbegyndes at indsamle data om søvn ved indskolingsundersøgelsen.
Derudover er der behov for mere viden om, hvornår børns søvnmængde og -kvalitet er henholdsvis for kort og for dårlig i forhold til at have konsekvenser for barnets udvikling og trivsel.
Rapportens samlede fund om unges søvn
17,8 % af unge ved udskolingsalderen får mindst én bemærkning til deres søvn af sundhedsplejersken.
Der er tydelige kønsforskelle i forekomsten af bemærkninger til søvn, hvor flere piger end drenge får en bemærkning til deres søvn.
Unge af forældre med kortere uddannelse end lang videregående uddannelse og unge af mødre, der var under 25 år ved barnets fødsel, har øget risiko for at få en bemærkning til søvn ved udskolingsalderen.
Referencer
- Due P, Diderichsen F, Meilstrup C, Nordentoft M, Obel C, Sandbæk A. Børn og unges mentale helbred: forekomst af psykiske symptomer og lidelser og mulige forebyggelsesindsatser. København: Vidensråd for Forebyggelse; 2014. Report No.: 9788799751914.
- Sørensen AV. Søvn og søvnproblemer. In: Skovgaard AM, Jørgensen GK, editors. Mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom hos børn og unge Grundborg for sundhedsplejersker og sygeplejersker. 1. ed. København: FADL’s Forlag; 2023.
- Sundhedsstyrelsen. Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. København: Sundhedsstyrelsen; 2019.
- Chaput JP, Gray CE, Poitras VJ, Carson V, Gruber R, Olds T, et al. Systematic review of the relationships between sleep duration and health indicators in school-aged children and youth. Appl Physiol Nutr Metab. 2016;41(6 Suppl 3):S266-82.
- Hirshkowitz M, Whiton K, Albert SM, Alessi C, Bruni O, DonCarlos L, et al. National Sleep Foundation’s sleep time duration recommendations: methodology and results summary. Sleep Health. 2015;1(1):40-3.
- Hvolby A, Jorgensen J, Bilenberg N. [Sleep and sleep difficulties in Danish children aged 6-11 years]. Sovn og sovnproblemer hos danske born i alderen 6-11 ar. 2008;170(6):448-51.
- Hysing M, Pallesen S, Stormark KM, Lundervold AJ, Sivertsen B. Sleep patterns and insomnia among adolescents: a population-based study. Journal of sleep research. 2013;22(5):549-56.
- Calhoun SL, Fernandez-Mendoza J, Vgontzas AN, Liao D, Bixler EO. Prevalence of insomnia symptoms in a general population sample of young children and preadolescents: gender effects. Sleep medicine. 2014;15(1):91-5.
- Rasmussen M, Kierkegaard L, Rosenwein S, Holstein B, Damsgaard M, Due P. Skolebørnsundersøgelsen 2018. Helbred, trivsel og sundhedsadfærd blandt 11-, 13- og 15-årige skoleelever i Danmark. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2019.
- Jennum P. Søvn. København: Munksgaard; 2013.
- Agersted ABA, Pagsberg AK. Søvnforstyrrelser hos børn og unge. Ugeskrift for Læger. 2021;183(17).
- Lund L, Sølvhøj IN, Danielsen D, Folker AP, Andersen S. Digitale enheders betydning for søvn hos 0-15-årige børn og unge. Et systematisk review. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2020.
- Ottosen MH, Andreasen AG, Dahl KM, Lausten M, Rayce SB, Tagmose BB. Børn og unge i Danmark: Velfærd og trivsel 2022. København: VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.; 2022.
- Udesen CH, Petersen MNS, Kristensen MS, Thygesen LC. Unges søvnvaner. Resultater fra UNG19 – Sundhed og trivsel på gymnasiale uddannelser 2019. København: Statens Institut for Folkesundhed, SDU; 2020.
- Asmussen J. Regulering af søvn, spisning og adfærd i småbarnsalderende. In: Skobgaard AM, Jørgensen GK, editors. Mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom hos børn og unge Grundborg for sundhedsplejersker og sygeplejersker. 1. ed. København: FADL’s Forlag;2023.
- Etindele Sosso F, Matos E. Socioeconomic disparities in obstructive sleep apnea: a systematic review of empirical research. Sleep Breath. 2021;25(4):1729-39.
- Cameron EE, Watts D, Silang K, Dhillon A, Sohal PR, MacKinnon AL, et al. Parental socioeconomic status and childhood sleep: A systematic review and meta-analysis. Sleep Epidemiology. 2022;2.
- Maratia F, Bacaro V, Crocetti E. Sleep Is a Family Affair: A Systematic Review and Meta-Analysis of Longitudinal Studies on the Interplay between Adolescents’ Sleep and Family Factors. Int J Environ Res Public Health. 2023;20(5):4572.
- Guglielmo D, Gazmararian JA, Chung J, Rogers AE, Hale L. Racial/ethnic sleep disparities in US school-aged children and adolescents: a review of the literature. Sleep Health. 2018;4(1):68-80.
- Jensen HN, Holstein BE. Sundhed og trivsel blandt indvandrere, efterkommere og etniske danskere i 5., 7. og 9. klasse. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2010.
- Pommerencke LM, Carlsson RR, Madsen KR, P. PT, Jørgensen SE. Børn og unges søvn. Temarapport baseret på sundhedsplejerskedata fra samarbejdet Databasen Børns Sundhed. København: Databasen Børns Sundhed og Statens Insititut for Folkesundhed, SDU; 2023.
- Pedersen TP, Pant SW, Ammitzbøll J. Motorisk udvikling ved indskolingsalderen. Temarapport for skoleåret 2018/19. København: Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed, SDU.; 2020.
