Hverdagen for vores skolebørn handler først og fremmest om at ’være med’, ’høre til’ og ’være en del af’ både fysiske og digitale fællesskaber. Fællesskaber og psykisk under-visningsmiljø er definerende for børnenes trivsel, og området får derfor øget opmærksomhed de steder, hvor vi arbejder med sundhedsfremmende tiltag for børn og unge.
Særligt mobbeområdet er i kikkerten, da det er markør for grundlæggende problemer med fællesskaberne og kilde til svær mistrivsel for enkelte elever. Men det er samtidig et uhåndgribeligt og diffust felt. Fællesskabsarenaerne overlapper hinanden i skole, familie, fritid osv., og det kan være vanskeligt at adskille individ og gruppe i mange sammenhænge. Hvordan spotter vi, om der er tendenser til mobning i 4.b, og om fællesskabet i klassen er under pres, når vi taler med den enkelte elev? Og hvad er mobning egentlig?
Det er spørgsmål, som vi – de fagprofessionelle voksne omkring børnene – skal have svarene på. Og det haster.
Regler? Hvilke regler?
I 2017 vedtog Folketinget særlige regler og handlepligter i forhold til skolernes forebyggelse og håndtering af mobning. Ifølge disse regler har skolen pligt til at handle på henvendelser om problemer med det psykiske undervisningsmiljø. Skolen skal ifølge reglerne vurdere situationen, lave akutte tiltag, og hvis der er tale om mobning eller lignende, skal der inden ti dage laves en handlingsplan, og berørte elever og forældre skal informeres herom.
Med indførsel af regler og handlepligter blev der samtidig oprettet en statslig klageadgang, Den Nationale Klageinstans mod Mobning, hvor både elever, forældre eller andre voksne omkring barnet kan henvende sig, hvis skolen ikke opfylder sine handlepligter i forhold til situationer med mobning.
Lovgivning virker som bekendt først, når vi rent faktisk kender til den, og her kniber det lidt for både skoler og forældre. Desværre, fordi det manglende kendskab til regler og muligheder er med til at sende adskillige børn ud i perioder med mental mistrivsel.
Forældre og børn er ofte langt henne i problematiske og mentalt belastende forløb, før de bliver opmærksomme på mulighederne. Der kan have udviklet sig en dårlig dialog og konfliktagtige situationer med skolen, og i nogle tilfælde er skoleflytning allerede en realitet. Både som forældre og som fagprofessionelle voksne omkring børnene kan vi ændre på dette med øget viden og tidligere opmærksomhed.
Børnenes trivsel er vores opgave
For mange skolebørn mistrives. Og selvom området er uhåndgribeligt og diffust, så findes der altså både regler, retningslinjer og handlepligter, når vi taler om mobning og usunde mønstre i skolens fællesskaber. Så der er lys for enden af tunnelen.
Hvis Oliver giver udtryk for at blive holdt udenfor i frikvartererne, eller hvis Edith med vilje holder sig tilbage fagligt og socialt i klassen, så kan det være tegn på usunde dynamikker i klassen. Og reglerne siger, at vi som skoler skal reagere på disse tegn. Der kan ofte være tale om forhold som, hvis de ikke håndteres, kan få store konsekvenser for de berørte børn langt hen i livet.
Hvad skal vi kigge efter?
Der kan være flere advarselstegn, når vi taler med den enkelte elev. Det kan være anspændthed, hård tone, lav tolerancetærskel, indtryk af ubalancer i klassens magtstrukturer, drilleri, som ikke længere er sjovt (for begge parter), personfikserede konflikter, som ikke handler om en given sag osv. Se en udtømmende beskrivelse i DCUM’s vejledning ’Hvad er mobning?’
Men vi bremses ofte af en endnu flere spørgsmål. Hvilke regler gælder så i den konkrete situation? Og hvad kan VI gøre?
Gode og relevante spørgsmål, som vi også skal have svar på. Og gerne hurtigt, for mens vi søger viden og diskuterer med os selv, så fortsætter Edith med at mistrives i 4.b. Det er ikke blot ærgerligt, det er også synd for børnene.
Hvis vi som fagprofessionelle med fingeren på pulsen er opmærksomme på tidligt at give både børn og/eller forældre viden om regler og muligheder, så er vi en vigtig brik i både forebyggelse og håndtering af situationer. Situationer, som med rettidig handling ofte kan løses i lokal dialog, inden de udvikler sig til konflikter imellem skole og forældre/børn.
Viden og handlekompetence
Ingen ønsker, at børn skal mistrives i skolen. Alle vil gerne skabe de bedste forhold for at sikre sundhed og trivsel hos vores skoleelever. Og som i så mange andre sammenhænge, så gælder et par velkendte tommelfingerregler også i forhold til mobning og vores børns mental trivsel:
- Hellere lidt for megen end lidt for lidt viden
- Hellere reagere en gang for meget, end en gang for lidt
Lad os komme i gang med at opbygge den nødvendige viden, så vi både kan genkende advarselslamperne, når de lyser, men også så vi kender mulighederne og har handlekompetencen, når vi sidder med et barn, som viser tegn på mistrivsel pga. mobning, eksklusion eller utrygt fællesskab i klassen.
