Danish International Adoption (DIA) er en uafhængig, selvejende institution, som er Danmarks eneste organisation for internationale adoptioner. Rammerne for DIA’s arbejde er reguleret i en akkrediteringsaftale mellem DIA og Ankestyrelsen. DIA blev til gennem en fusion i 2015 af de to organisationer AC Børnehjælp og DanAdopt.
DIA er i dag en organisation, der fokuserer på Post Adoption Service i en forståelse af, at adoption er en livslang proces, der kræver en vifte af tilbud til adopterede i alle aldre og deres familie, herunder også egne børn.
DIA varetager samtidig international adoptionshjælp, som omfatter anvisningsbistand til at skabe forbindelse mellem
adoptanter og børn fra andre lande samt bistand til at gennemføre adoptionerne. Opgaven retter sig imod at sikre den bedste opvækst for børn, der ikke har mulighed for at vokse op i en familie i deres eget land eller kommer fra socialt trængte kår, når der ikke er andre muligheder for at give barnet en familie samt varige trygge og stabile sociale relationer i hjemlandet.
Adoptionen skal være til gavn for barnet, og barnets tarv kommer altid først
Fundamentet for DIA’s arbejde er Haagerkonventionen om beskyttelse af børn og samarbejde i forbindelse med internationale adoptioner, der fastlægger principperne for international adoption, herunder også subsidiaritetsprincippet. Subsidiaritetsprincippet betyder, at et barn skal hjælpes så nær på sin familie og sit hjemland som muligt. En bortadoption fra hjemlandet skal derfor altid være den absolut sidste mulighed for at sikre barnet en familie og trygge, sociale rammer. I praksis betyder subsidiaritetsprincippet, at myndighederne i barnets hjemland skal vurdere, om det er bedst for det enkelte barn at blive flyttet fra sit land og sin familie, eller om der i hjemlandet findes gode, alternative varige muligheder for barnet, når barnet ikke har mulighed for at være hos sine forældre.
Derfor hjælper DIA blandt andet også med økonomisk bistand i flere lande med at skabe alternative løsninger til adoption, som kan give det enkelte barn den bedste opvækst i hjemlandet.
Beslutningen om international adoption
Mange familier har allerede, inden de påbegynder adoptionsprocessen, været i gang med at stifte familie på andre måder. Det betyder, at når beslutningen om adoption er taget, så håber man på, at man kan blive en familie hurtigt. At adoptere et barn fra udlandet kan dog være en kompleks og tidskrævende proces, der er opdelt i flere forløb og faser. Der findes ikke et fast estimat for, hvor lang tid en adoptionsproces tager for de enkelte ansøgere. Den individuelle adoption afhænger af forskellige parametre.
Samarbejdspartnere arbejder forskelligt, og derudover er de administrative og juridiske procedurer forskellige fra land til land, og kan ændre sig løbende.
For at kunne adoptere, skal man være godkendt som adoptant. Både gifte, samlevende og enlige ansøgere kan godkendes til adoption. Hvis man er gift eller har været samlevende i mere end 2 ½ år, skal man søge sammen. Det er Familieretshusets opgave at undersøge, om ansøgerne kan godkendes til at adoptere. Her skal man gennem et undersøgelses- og godkendelsesforløb, der er opdelt i tre faser. Formålet med faseopdelingen er, at man så allerede tidligt i forløbet kan finde ud af, om man opfylder de generelle betingelser for at blive godkendt som adoptant.
Hvis man bliver godkendt i tredje fase af Familieretshuset, så skal man tilmelde sig DIA. DIA formidler i øjeblikket internationale adoptioner fra Filippinerne, Indien, Sydafrika, Thailand, Taiwan og Tjekkiet. DIA’s medarbejdere for eksempel socialrådgivere og jurister har indgående kendskab til international adoption, herunder lovgivning og grundlæggende principper på adoptionsområdet i Danmark og de steder, som organisationen samarbejder med – ud over Haager Konventionen er det FN’s Børnekonvention og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. For at sikre, at adoptionerne gennemføres på et solidt, legalt grundlag, er det essentielt, at det sker i overensstemmelse med principper i internationale bestemmelser og lovgivningen i de lande, DIA arbejder med.
Når man som sundhedsplejerske møder en familie, der har adopteret, så kan det være godt at være bevidst om konteksten.
Barnet kan være kommet fra et børnehjem, og der kan ligge en ukendt historie i barnet, som ikke er tilgængelig for familien. Jo ældre barnet er, jo større kan denne ukendte historie være. Man vil derfor heller ikke kunne forvente, at børnene er på et alderssvarende udviklingstrin. Samtidig skal børnene lære et nyt sprog og forholde sig til en ny kultur. Så for en ny familie er det en anderledes stressende situation end at komme hjem fra hospitalet med en nyfødt, der sover 15-18 timer i døgnet. Dog oplever DIA’s adoptionskoordinatorer, at der oftest bliver sat fuld turbo på børnenes udvikling på alle områder, når de er landet i familien.
Hvem kan adoptere?
For at adoptere skal adoptionssamrådet i Familieretshuset først vurdere, hvorvidt ansøgeren kan godkendes som adoptant. Undersøgelses- og godkendelsesforløbet er opdelt i tre faser:
- Vurdering af opfyldelse af krav til alder, helbred, bolig og økonomi m.m.
- Et adoptionsforberedende kursus Adoptionsrådets individuelle vurdering af egnethed til at adoptere på baggrund af samtale og hjemmebesøg
- Efter eventuel godkendelse får man en plads på venteliste hos Danish International Adoption samt obligatorisk rådgivning
Kilde: https://ast.dk/born-familie/hvad-handler-din-klage-om/adoption/fremmedadoption/fremmedadoption
Landevalg har betydning
Adoptionsprocessen består af rigtig mange aspekter, processer og forhold, der konstant ændrer sig. Ventetiderne afhænger af stort set alle parametre i formidlingsprocessen.
Derfor vil de præcise ventetider i forhold til, hvornår man kan forvente at blive matchet med et barn, være svære at give. Både omkostninger og ventetider afhænger i høj grad af, hvilket land man vælger at adoptere fra. DIA offentliggør anonymiserede ventelister for hvert land, så den enkelte adoptant, der er registreret på en venteliste, kan følge med i aktiviteten i formidlingen. Adoptanten skal ud over et gebyr til DIA, som betales i seks rater og afspejler de faktiske omkostninger, selv afholde udgifter til fremskaffelse og evt. notarpåtegnelse af dokumenter til brug for adoptionssagen, fremskaffelse af pas og visum, rejse- og opholdsudgifter mm.
Adoption som en livslang proces
En stadigt vigtigere del af adoptionsområdet er Post Adoption Service (PAS). DIA oplever en kraftigt stigende behov for PAS. I Danmark er PAS fordelt mellem Ankestyrelsen og DIA, som fokuserer på integrationen i familien og på den danske identitet. Men adoption er en livslang proces, og i Danmark har vi op mod 25.000 danskere, der er internationalt adopterede, som har behov for Post Adoption Service vedrørende kulturel identitet, tilbage-rejser, søgen efter og kontakt til biologiske slægtninge – og dette behov vil sandsynligvis gøre sig gældende for efterkommere i flere led. DIA’s holdning er, at PAS-området for voksne internationalt adopterede er voldsomt undernormeret i forhold til behovet, og kan efterlade mange danske statsborgere med et PAS-behov stærkt frustrerede og uden handlemuligheder. Og der er aktuelle problemstillinger, der presser sig på.
For eksempel en uvildig undersøgelseskommission som Joustra-komitéen i Holland, der skal belyse international adoption til Danmark gennem tiderne samt efterfølgende sikring af vidensdeling, så fortidens fejl på området for international adoption kan anvendes til at forebygge, at lignende fejl sker i fremtiden, for eksempel på surrogati-området og området for national adoption. Det handler blandt andet om, at børnene på et tidspunkt i opvæksten, eller når de er blevet voksne, vil have spørgsmål til og om deres biologiske slægt. Her er det essentielt, at alle børn helt grundlæggende ifølge FN’s Børnekonvention har retten til identitet – det omfatter også kulturel og etnisk identitet.
En anden aktuel problemstilling, hvor uret tikker, er sikringen af, at adopteredes oplysninger bliver digitaliseret og gjort til søgbare data. De internationalt adopteredes oplysninger findes i dag kun som papirarkivalier, der henfalder over tid. Oplysningerne i de fysiske arkiver er ikke søgbare, men kræver omfattende manuelle processer. Det medfører, at internationalt adopterede risikerer ikke at få indblik i alle oplysninger, der kan have relevans for deres kulturelle identitet, fordi oplysninger uden for egen sag ikke kobles med egen sag. Et digitaliseret arkiv vil skabe væsentligt forbedrede rammer for PAS i Danmark, herunder opbygning af videns- og forskningsressourcer på området for international adoption. Det er blandt andet også derfor, at DIA er i gang med en transformation fra at være overvejende et formidlingsbureau til et videnscenter for adoption. Der er nemlig et stort udækket behov for at sikre viden på PAS-området for at understøtte de adopteredes ret til identitet.
Surrogati – hvad er det?
Surrogatmoderskab eller ruge-moderskab er defineret ved, at en kvinde bliver gravid og føder et barn med henblik på at overdrage det til en anden. Den kvinde, som bærer og føder barnet, kaldes ofte surrogatmoderen. Den eller de personer, som hun bærer og føder barnet for, kaldes ofte de intenderede forældre.
Det Etiske Råd har for nyligt udgivet et sæt anbefalinger på området:
nationaltcenterforetik.dk/Media/638103312611594795/Udtalelse,%20surrogatmoderskab%20250123.pdf
