At gå igennem ni måneders graviditet og forberede sig på at blive forældre er en helt anderledes oplevelse end at få besked om at modtage et adoptivbarn og kun have få uger til at indstille sig på forældreskabet. Sundhedsplejerske Dorte Fischer har omfattende erfaring med at vejlede familier med adoptivbørn i Rudersdal Kommune, hvor hun i samarbejde med forældrene har fulgt børnene gennem hele opvæksten.
Dorte Fischer er sundhedsplejerske i Rudersdal Kommune og næstformand i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. I 25 år har hun arbejdet med alle adoptivfamilier i kommunen.
Som sundhedsplejerske får hun ikke automatisk besked, når et nyt adoptivbarn kommer til kommunen, på samme måde som når der fødes et nyt barn.
– Jeg synes, det er uretfærdigt, at forældrene selv skal tage kontakt til os; at det ikke sker automatisk, siger Dorte Fischer.
For familierne er det en kæmpe omvæltning at få besked om, at der pludselig er et barn klar til dem, og der kan derfor være et stort behov for støtte.
– De har gået og ventet i mange år, og lige pludselig får de at vide, at nu er der et barn om for eksempel 14 dage, fortæller Dorte Fischer.
– Selvom det er muligt at få før-adoptions-samtaler, benytter kun få familier sig af dette tilbud, før barnet kommer ind i familien, og det er ærgerligt, forklarer Dorte Fischer.
– Jeg har kæmpet meget for, at en sundhedsplejerske skal kunne deltage i de obligatoriske kurser for adoptivforældre før adoptionen. På den måde kan vi fortælle de nybagte adoptivforældre, hvad de kan bruge os til, siger hun.
Dorte Fischer oplever indimellem, at adoptivforældre, som måske først kontakter sundhedsplejersken efter tre uger, er ærgerlige over, at de ikke tidligere kendte til tilbuddet om støtte.
Den gode tilknytning
Der er mange nye emner, som adoptivforældre skal lære om. Det kan være kost, søvn og leg i forhold til, hvad man forventer af for eksempel en 2-årig. Et af de vigtigste emner, som Dorte Fischer ofte taler med adoptivforældre om, er tilknytning. For hvordan skaber man den bedste tilknytning til barnet?
– For det første skal barnet have ro. Familien skal undgå besøg fra familie og venner de første par måneder, fordi barnet skal lære at tilknytte sig til sin nye familie. Men det er vigtigt, at sundhedsplejersken besøger familien så hurtigt som muligt. For selvom den nye familie skal lukke sig lidt inde i starten, så er det utroligt vigtigt, at vi kommer på besøg.
At være nybagt adoptivforælder kan være en usikker tid for forældrene. For at hjælpe med at opbygge en stærk forbindelse mellem forældre og barn anbefaler Dorte Fischer at indføre visse praksisser. En af anbefalingerne er at sove sammen med barnet – hvis det er svært, så sove i samme rum, da det skaber nærhed og tryghed.
– Selvom barnet måske er halvandet år gammelt, er det vigtigt at give det samme oplevelse af nærhed som en nyfødt baby, siger Dorte.
Hun påpeger også vigtigheden af at lære barnet, at det er okay at græde og blive trøstet, især hvis barnet tidligere har haft svære eller usikre relationer.
Støtte og samtaler med en PAS-rådgiver
Som en hjælp til adoptivfamilier er det også muligt at få besøg af en ‘PAS-rådgiver’ (Post Adoption Service-rådgiver), der er en psykolog specialiseret i adoptivsager. Disse rådgivere kan give støtte og samtaler især i tilfælde, hvor barnet viser uventede adfærdsmønstre eller reaktioner.
– Det kan være forældre, som har en kæmpe kærlighed og har ventet mange år på at få det barn. Men så får de måske et barn, der lige skal se mor og far an, eller som måske er meget ked af det og ikke vil trøstes, fordi barnet ikke er vant det, fortæller Dorte.
PAS-rådgiverne kan hjælpe forældrene med at håndtere disse situationer og forklare vigtigheden af at lære barnet at græde og at blive trøstet.
– Hvis barnet har haft en svær relation, og det har været usikkert eller utrygt, så er det rigtig svært at skabe en ny tilknytning, for så tror barnet ikke på, at der er nogen, der vil én det godt. Hvis barnet til gengæld tidligere har oplevet at have en god tilknytning til en omsorgsperson, så er det lettere for barnet at danne en relation til en ny familie.
Omvendt kan det også være børn, som skal lære ikke at knytte sig til alle.
– Nogle adoptivbørn søger alle voksne. Så snart de har en voksen, så løber de hen og vil op, for det er det, de har været vant til. Og her skal barnet lære, at det ikke skal have så tæt en tilknytning til alle, forklarer Dorte.
Dorte anbefaler også, at PAS-rådgivere og sundhedsplejersker besøger familierne sammen for at supplere hinanden og få forskellige perspektiver. Sundhedsplejersken kan give praktiske råd om mad, søvn og motorik, mens PAS-rådgiveren fokuserer på de overordnede psykologiske perspektiver, der skaber optimale betingelser for en god relation.
En tryg start
Som nye adoptivforældre er det vigtigt at få skabt en tryg start for barnet, og tryghed er måske noget andet, end det forældrene umiddelbart regner med.
Hun forklarer vigtigheden af at skabe tryghed på barnets præmisser og begrænse overvældende stimuli såsom for meget legetøj.
– Forældrene vil så gerne give en masse legetøj, fordi barnet måske ikke har haft så meget. Men der skal måske kun være to ting, fordi det kan være meget, meget overvældende for barnet. Selv børn, der er født i Danmark, kan have det overvældende over, at de har legetøj, fortæller Dorte Fischer.
Dortes anbefaling er at købe få ting, som barnet så måske kan knytte sig til eller kan begynde at lege med.
Mens man som forældre måske har allermest lyst til at vise sit barn frem for hele familien og vennekredsen, så er barnets behov formentlig et andet.
– Jeg havde en lille dreng, der var tre år, og han havde en appelsin med sig fra sit hjemland. Og den der appelsin skulle med overalt. Forældrene måtte købe nye appelsiner, fordi den jo blev muggen. Men i et halvt år havde han altid en appelsin med sig. Og når han sad og legede, så lå appelsinen der.
Han ville ikke have sut, for det kendte han slet ikke, så hvad skulle han med den? Men han havde knyttet sig til den der appelsin, som havde det været en bamse.
Tilknytningen skal foregå i barnets tempo, og historien viser vigtigheden i at skabe tryghed på barnets præmisser og bevare genstande, som er vigtige for barnet.
Betydningen af struktur og følelsesmæssig støtte
Struktur og regelmæssighed spiller også en vigtig rolle i at opbygge tillid og tryghed for adoptivbørnene.
– Adopterede børn har ofte virkelig brug for at blive hjulpet til at regulere sig selv, og det bliver de faktisk med lidt mere struktur, forklarer Dorte.
Ved at sætte spisning og leg i struktur, hjælper man barnet til at få mere ro på.
Hun tilføjer, at det er vigtigt for forældrene at rumme børnenes følelser og forstå, at det er naturligt for adoptivbørn at savne deres tidligere miljø.
– Jeg siger til forældrene, at de skal lade børnene have deres følelser, og lade være med at blive kede af det, når barnet græder og reagerer, fordi det er faktisk sundt, siger Dorte og uddyber:
– Det er sundt for børnene at savne det, de kom fra. Selvom det måske ikke var det bedste, så savner de jo det, der var. Og det skal forældrene ikke tage personligt, fordi det betyder ikke, at de ikke er gode forældre.
Men de skal forstå, at det er naturligt at være ulykkelig og vred indimellem, når man er blevet adopteret.
Mødregrupper for adoptivforældre
For at imødekomme behovet for støtte og spejling opfordrer Dorte Fischer til oprettelse af mødregrupper specifikt for adoptivfamilier.
– Når man har været hjemme et godt stykke tid, så har man også behov for at se nogle andre og snakke med nogen, der også har adopteret, forklarer hun og fortsætter:
– Man har ikke behov for at komme i almindelige mødregrupper, hvor folk sidder og snakker om amning og fødsler. Men da der er få adoptivfamilier, prøver jeg altid at lede efter familier i de andre kommuner omkring mig, så vi kan skabe nogle små adoptivmødregrupper.
Dorte Fischer har et stort ønske om at hjælpe med at skabe sunde og kærlige relationer i adoptivfamilierne i Rudersdal Kommune og glæder sig over at følge adoptivbørnene hele vejen op igennem opvæksten. For det er ikke kun i de tidlige faser, at der er behov for støtte. Hver gang børnene starter i noget nyt som for eksempel dagpleje, børnehave og skole, er det vigtigt at være opmærksom på, at adoptivbørn kan have nogle helt andre behov end andre børn for at føle sig trygge.
– Vi ved, at her er nogle børn med en ekstra sårbarhed og med særlige behov. Vi besøger alle familier, men så har vi bare nogle børn, som vi ikke holder op med at besøge, og det er for eksempel adoptivbørn, for der kan blive ved med at komme nogle reaktioner fra børnene, som overrasker forældrene, og der kan vi hjælpe i et tæt samarbejde med andet fagpersonale, siger Dorte Fischer.
Familien skal undgå besøg fra familie og venner de første par måneder, fordi barnet skal lære at tilknytte sig til sin nye familie.
Mere viden om tilknytning?
Hvis du vil læse mere om tilknytning, anbefaler Dorte Fischer at læse den britiske psykolog John Bowlbys bøger:
- ‘En sikker base’ (1994)
- ‘At knytte og at bryde nære bånd’ (1996)
