Lad os stå sammen om at styrke sundhedsplejen til gavn for børnesundheden i Danmark

Vi kan i sundhedsplejen sammen indsamle gode journaldata, som kan anvendes til at understøtte og forbedre sundhedsplejens praksis, bidrage til udvikling af faget og den faglige identitet samt bidrage til forskning til gavn for børn og unges sundhed.

Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser har videnskabeligt dokumenteret gavnlige effekter, ⁽¹⁾ og en tidlig indsats er en sund økonomisk investering. ⁽²⁾ Begrundelsen er, at mange tunge og dyre sociale og sundhedsmæssige problemer har deres rod i en manglende indsats over for børnene i de tidlige år. ^(3,4)

Sundhedsplejen har en helt central rolle i det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde, fordi sundhedsplejersker er uddannet til at vurdere barnets udvikling, trivsel og fysiske og psykiske sundhed samt til at vurdere samspil og relationer mellem barn og forældre. Herunder også at vejlede og støtte forældre fra spædbørn til udskoling og opspore børn og familier med særlige sundhedsfaglige og sociale behov og intervenere i relation hertil.

Hvis vi ønsker at udvikle sundhedsplejen og målrette indsatser og dermed styrke børnesundheden, er det nødvendigt at have detaljeret viden om alle børn og unges sundhedstilstand. Sundhedsplejen er den eneste faggruppe, som har kontakt til næsten 100% af alle børnefamilier, herunder de særligt udsatte, som er lavt repræsenteret i befolkningsundersøgelser. Desuden dokumenterer sundhedsplejen allerede værdifuld viden om børn og unges sundhed i journalerne. 

Alligevel er der nationalt kun begrænset monitorering af sundhedsforholdene blandt børn og unge, idet den eneste landsdækkende database (Den Nationale Børnedatabase) kun indeholder få indikatorer af sundheden blandt spæd- og småbørn. Dette vanskeliggør tidlig opsporing og gør det svært at vurdere, om vi har de tilstrækkelige indsatser. En rapport fra Vidensråd for Forebyggelse påpeger, at der mangler systematisk viden om, hvad der bliver opsporet og hvordan – samt at der er meget store forskelle i den kommunale praksis. ^(2,5,6) Desuden påpeger rapporten, at der er brug for en langt mere systematisk udvikling, implementering, monitorering og evaluering af indsatser på alle niveauer. ⁽²⁾

Dette understøttes af erfaringer fra samarbejdet Databasen Børns Sundhed, som gennem de sidste 22 år har arbejdet med en standardiseret sundhedsplejerskejournal.

Journalen er velfungerende som kvalitetssikringsredskab og har gjort det muligt at indsamle data om børns udvikling, trivsel og sundhed som led i sundhedsmonitorering i de involverede kommuner. Disse data har endvidere bidraget til forskningsbaseret viden, som kan omsættes til konkrete forebyggende indsatser. ⁽⁷⁾ Vidensråd for Forebyggelse påpeger behovet for, at man monitorerer nationalt, og lige nu dækker Databasen Børns Sundhed blot 33 kommuner.

Dette underbygger vigtigheden af at udvikle en Landsdækkende Database for Børn og Unges Sundhed (LDBU), hvor vi kan opnå detaljeret viden om alle børn og unges sundhedstilstand ved at monitorere deres sundhed på nationalt niveau.

Sundhedsplejens centrale rolle i ny Landsdækkende Database for Børn og Unges Sundhed

Sundhedsplejen har en helt central rolle i udviklingen af den Landsdækkende Database for Børn og Unges Sundhed, fordi den tager afsæt i det, sundhedsplejen i forvejen gør, og målsætningen er, at den skal indeholde data fra alle sundhedsplejerskeordninger i Danmark.

For at lykkes med at udvikle og styrke den faglige kvalitet og samtidig sige noget kvalificeret om børnesundheden, er der brug for, at sundhedsplejen yderligere standardiserer journaler og dertilhørende vejledninger, så vi får ensartede, automatiserede og valide data på tværs af landet, der både kan sige noget om sundhedsplejepraksis og ikke mindst om børn og familier med henblik på, at de får de rette indsatser på rette tidspunkt.

I den Landsdækkende Database for Børn og Unges Sundhed anvendes udvalgte data fra sundhedsplejerskejournalerne, hvilket giver mulighed for en ensartet, national monitorering af børn og unges sundhed samt af kvaliteten på børne- og ungeområdet.