Hvad betyder det for familielivet og for et barns risiko for selv at blive ramt af psykisk sygdom, hvis mor eller far en psykisk sygdom?
Jeg er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og arbejder som professor med forskning, som særligt fokuserer på forebyggelse og tidlig intervention over for psykiske sygdomme. Jeg har i over 10 år især beskæftiget mig med familier, hvor en forælder er ramt af alvorlig psykisk sygdom i VIA-studiet, The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 7, 11 og 15 studierne. Vi har derfor nu stor viden om, hvordan psykisk sygdom hos en forælder kan påvirke familielivet samt børnenes trivsel og udvikling og deres risiko for selv at blive syge. Derfor er vi er også interesserede i, hvilke beskyttende faktorer der kunne være relevante for børn i familier, hvor en forælder er ramt af alvorlig sygdom.
Vi kender til mange risikofaktorer for psykisk sygdom, og med den rette indsats vil vi kunne dæmme op for mange af dem og forhåbentlig nedbringe antallet af børn og unge, som bliver syge. I det følgende vil jeg fremhæve nogle af de mest betydningsfulde resultater og forhåbentlig inspirere til øget opmærksomhed på børnene, som ofte
overses i systemet.
Udviklingsperspektivet
Psykisk sygdom opstår oftest tidligt i livet – dvs. i barndommen eller især i ungdommen.
Gennemsnitsalderen for, hvornår de mere alvorlige psykiatriske lidelser som skizofreni og bipolar sygdom debuterer, er i 15-25-årsalderen. Derfor skal man sætte tidligt ind, hvis man vil forebygge psykisk sygdom – og derfor bliver barndommen og teenagealderen særlig vigtige livsperioder. Det er samtidig de perioder i livet, hvor hjernen udvikler sig og forandrer sig mest. Børn og unge har et enormt potentiale til at lære og tilpasse sig på meget kort tid – det ved de, som arbejder med børn fra deres daglige erfaringer. Men den store udviklingsparathed gør også, at hjernen har en indbygget følsomhed og en nødvendig sensitivitet over for alle former for input, stimulation og oplevelser. Man kan sige, at det er ‘den pris, vi betaler’ for barnets og hjernens store lærings- og udviklingspotentiale. Derfor bliver det så betydende for, hvordan de tidligste år, barndommen og ungdommen, former sig. For at hjernens udvikling skal blive sund og balanceret, er den afhængig af, at kvaliteten af det omgivende miljø er afstemt og passende. Miljøet og menneskene omkring barnet, og her særligt forældrene og de nærmeste omsorgspersoner, skal være sensitive for barnets signaler og vide og forstå, hvad et barn på den aktuelle alder har brug for – for at lære og udvikle sig. Omsorgspersonerne skal kunne mentalisere, dvs. forstå barnets perspektiv og hjælpe barnet med at regulere følelser, overvinde den lille angst og tåle en smule frustration. Hjernens udvikling foregår med andre ord i et dynamisk samspil med omgivelserne, dvs. især forældrene og hjemmet, det miljø, barnet færdes i, i skole eller institution, det sociale miljø blandt jævnaldrende og også det fysiske miljø (kost, forurening osv.).
Alle, som er forælder, ved, at det til tider kan være både krævende, udfordrende og stressende at være ’en god forælder’ samtidig med, at det rummer et utal positive og meningsfulde oplevelser. Hvis man er ramt af psykisk sygdom, kan forældreopgaverne imidlertid blive særligt svære at løfte, fordi psykisk sygdom i perioder med aktive symptomer ofte medfører påvirkning af både humør, tænkning, søvn, krop, energiniveau og måske bivirkning af medicin eller anden behov for hjælp og behandling. Oveni det kommer den selvbebrejdelse og stigmatisering, som mange forældre fortæller om, fordi det at være ramt af psykisk sygdom fortsat er forbundet med tabuisering og manglende viden i dagens Danmark.
Hvordan opstår psykisk sygdom?
Der er desværre ikke noget enkelt svar på spørgsmålet om, hvordan psykisk sygdom opstår. Det mest enkle at sige er, at psykisk sygdom aldrig opstår på baggrund af én enkelt faktor, men at årsagsforløbet altid er komplekst og består af mange faktorer, som gensidigt påvirker hinanden.
Nogle af de risikofaktorer, vi i dag kender fra forskningen, er biologiske og omhandler de forhold, barnet (fosteret) havde under graviditeten, forhold vedrørende fødslen, barnets genetiske arvemasse, om der er psykisk sygdom i familien, og om der er fysisk sygdom hos barnet. Teorier og forskning peger også på, at pesticider og toksiner i det fysiske miljø, der omgiver os og vores børn, kan være medvirkende til at øge forekomsten af psykiske sygdomme.1 Andre kendte risikofaktorer skal findes i barnets og den unges opvækstmiljø, herunder det hjemlige miljø i familien og i det lokale, omgivende samfund, herunder skole og fritid.
Vi ved i dag, at alvorlige eller længerevarende følelsesmæssige belastninger i form af traumatiske livsbegivenheder eller langvarig stress i alle mulige forskellige former under opvæksten fører til en øget risiko for at udvikle egentlige psykiske problemer eller psykiatriske sygdomme senere i livet. Dette er vist i talrige undersøgelser verden over.2 Begrebet traumer forstås i dag bredt, og traumatiske livsbegivenheder kan derfor stamme fra mange forskellige kilder i et barns liv. Nogle børn bliver ramt af vanskelige forhold i familien – f.eks. når en forælder selv kæmper med symptomer på psykisk sygdom, stress, misbrug eller med alvorlige sociale problemer (manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller dårlig økonomi) – og ikke sjældent i en kombination. Nogle børn er udsat for seksuelle overgreb, fysisk misrøgt, manglende omsorg eller er vokset op i et følelsesmæssigt ustabilt, uforudsigeligt og utrygt miljø med højt konfliktniveau og manglende sensitive voksne.
Alle mennesker kan blive ramt af psykisk sygdom, og de fleste, som bliver syge, oplever at blive raske – eller i hvert fald at få det bedre – igen. Det gælder også børn og unge.
Her er det dog vigtigt at sige, at diagnoser som ADHD og autisme (som jo er de hyppigste diagnoser, som bliver stillet i børne- og ungdomspsykiatrien) anses for medfødte og blivende afvigelser fra hjernens normale udvikling. Det betyder, at de ikke forsvinder med behandling, men at de kan lindres og afhjælpes gennem miljøtilpasninger og pædagogiske, individuelt tilrettelagte tilgange.
Psykisk sygdom i familien
At være barn af en forælder, som er ramt af psykisk sygdom, er den stærkeste enkelte risikofaktor, vi kender, for selv at blive syg.
Og det er samtidig meget almindeligt forekommende. Mindst 10 % af alle børn har en forælder, som behandles i hospitalssystemet for en psykisk lidelse, og ca. 20 % har en forælder, der behandles i primærsektoren3.
Desværre er det for familien ofte forbundet med stigmatisering, skamfuldhed og tabu, og mange forældre taler ikke åbent med deres børn om sygdommen. Forældre, som er ramt af psykisk sygdom, har i de perioder, hvor sygdommen fylder, ofte ikke det nødvendige overskud til at løse de mange opgaver, man har som mor eller far. Det kan være svært at finde tid og kræfter til at melde barnet til en fritidsaktivitet, holde børnefødselsdag eller støtte barnet i at deltage f.eks. til fodbold eller spejder eller lave legeaftaler. Samtidig har børnene oftere lettere motoriske vanskeligheder, som måske ubevidst nedsætter deres motivation for at udfolde sig fysisk.4,5
I den store danske kohorte, The Danish High Risk and Resilience Study – VIA-kohorten, følger vi 522 børn op gennem opvæksten. Flertallet af børnene, som er identificeret gennem de danske registre og kommer fra hele landet, har en forælder med skizofreni eller bipolar sygdom, mens 200 af børnene har forældre uden disse to diagnoser, og udgør kontrolgruppen. Børnene blev meget grundigt undersøgt da og igen i 11-års alderen kunne vi se, at børn, hvis forældre har eller har haft skizofreni eller bipolar sygdom, udviste en lang række tegn på tidlig sårbarhed. Flere af børnene med familiær disposition for psykisk sygdom havde selv psykiske vanskeligheder eller egentlige psykiatriske diagnoser, de havde højere forekomst af kognitive og sproglige problemer,6,7 flere havde sociale vanskeligheder,8 og flere var mere tilbøjelige til at angive at have lav selvtillid og nedsat livskvalitet.9 Samtidig fandt vi, at langt flere forældre i de familier, som var ramt af psykisk sygdom, var skilt og havde dårlige socioøkonomiske forhold, og at hjemmemiljøet ikke indeholdt den grad af støtte og stimulation, som et barn har brug for.10
Familier, som er ramt af behandlingskrævende, psykisk sygdom i familien, har ofte svært ved at finde rundt i social- og sundhedssystemet, og i mange familier har man ikke talt om betydningen af den psykiske sygdom, bl.a. fordi det stadig er forbundet med stigmatisering, skamfølelse og selvbebrejdelse at være ramt af psykiske helbredsproblemer som forælder. Børnene er i øget risiko, men overses ofte, hvorfor alle professionelle, som kommer i kontakt med dem og deres forældre, kan gøre en vigtig forskel ved at møde familien fordomsfrit og samtidig anerkende, at den psykiske sygdom kan påvirke familielivet og hverdagen. Mange steder i landet tilbydes psykoedukation til familien og børnegrupper, hvor børnene møder andre børn, som er i en lignende situation, hvilket for mange kan være en stor hjælp.
Traumer
Børn i familier, hvor mor eller far er ramt af en psykisk sygdom, er oftere udsat for traumatiske livsbegivenheder i barndommen, det viser forskning fra både vores egen kohorte og internationale resultater.11 Da traumer i barndommen er en selvstændig risikofaktor for senere udvikling af psykisk sygdom, er det vigtigt at have fokus på at sikre, at børn, som er udsat for alvorlige traumatiske livsbegivenheder, tilbydes støttende samtaler, oplysning og mulighed for at bearbejde og integrere de svære oplevelser. Få samtaler kan gøre en stor forskel, og mange kommuner tilbyder såkaldt traumeinformeret støttende terapi. Men for at børnene får denne mulighed, skal voksne omkring barnet forstå og opdage, hvad barnet har været udsat for eller oplevet. I nogle tilfælde er dette oplagt og ikke svært – f.eks. hvis et barn har været involveret i et overfald, en ulykke eller noget andet akut. Men hvis traumerne sker i familien – f.eks. ved seksuelle overgreb eller vedvarende manglende omsorg – eller på internettet – f.eks. at et barn eller en ung udskammes på nettet… kan det være sværere for de nærmeste voksne at få øje på. Mange børn skjuler, bevidst eller ubevidst, hvad de har været udsat for, og fornemmer, når noget er forbudt at tale om. De tilpasser sig og går under radaren. Vi fandt en øget forekomst af traumatiske livsbegivenheder i VIA-studiet, hvor flere børn og deres forældre fortalte om forskellige former for belastende eller stressende begivenheder i løbet af opvæksten i de familier, der var ramt af psykisk sygdom hos en forælder11.
Opsummering
Børn, hvis forældre er ramt af alvorlig psykisk sygdom, udgør en særligt sårbar gruppe, som oftere end andre børn har motoriske, psykiske, kognitive og sociale vanskeligheder og som samtidig vokser op i familier præget af socioøkonomiske belastende forhold og flere traumatiske livsbegivenheder.
Hjemmemiljøet er oftere præget af mangel på beskyttende faktorer som f.eks. godt socialt netværk, deltagelse i fritidsaktivitet og åbenhed om psykisk helbred. Børnene vokser med andre ord op med mange af de risikofaktorer, vi kender i dag for at udvikle psykisk sygdom, og udgør derfor en gruppe, som vi i sundhedssystemet bør have særligt fokus på ift. at sikre dem adgang til beskyttende og ressourcegivende faktorer, som f.eks. natur, kreativitet og fysisk aktivitet i hverdagen og støtte til at tale åbent om de psykiske problemer i familien.
Referencer
- Lanphear BP. The Impact of Toxins on the Developing Brain. Annual Review of Public Health. 2015;36(1):211-230. doi:10.1146/annurev-publhealth-031912-114413
- Hughes K, Bellis MA, Hardcastle KA, et al. The effect of multiple adverse childhood experiences on health: a systematic review and meta-analysis. Lancet Public Health. Aug 2017;2(8):e356-e366. doi:10.1016/s2468-2667(17)30118-4
- Christesen AMS, Knudsen CK, Fonager K, Johansen MN, Heuckendorff S. Prevalence of parental mental health conditions among children aged 0-16 years in Denmark: A nationwide register-based cross-sectional study. Scand J Public Health. Oct 5 2021:14034948211045462. doi:10.1177/14034948211045462
- Burton BK, Krantz MF, Skovgaard LT, et al. Impaired motor development in children with familial high risk of schizophrenia or bipolar disorder and the association with psychotic experiences: a 4-year Danish observational follow-up study. Lancet Psychiatry. Feb 2023;10(2):108-118. doi:10.1016/S2215-0366(22)00402-3
- Burton BK, Thorup AAE, Jepsen JR, et al. Impairments of motor function among children with a familial risk of schizophrenia or bipolar disorder at 7 years old in Denmark: an observational cohort study. Lancet Psychiatry. 5/2017 2017;4(5):400-408. Not in File. doi:S2215-0366(17)30103-7 [pii];10.1016/S2215-0366(17)30103-7 [doi]
- Hemager N, Plessen KJ, Thorup A, et al. Assessment of Neurocognitive Functions in 7-Year-Old Children at Familial High Risk for Schizophrenia or Bipolar Disorder: The Danish High Risk and Resilience Study VIA 7. JAMA Psychiatry. Aug 1 2018;75(8):844-852. doi:10.1001/jamapsychiatry.2018.1415
- Knudsen CB, Hemager N, Greve AN, et al. Neurocognitive Development in Children at Familial High Risk of Schizophrenia or Bipolar Disorder. JAMA Psychiatry. Jun 1 2022;79(6):589-599. doi:10.1001/jamapsychiatry.2022.0465
- Christiani CJ, Jepsen JRM, Thorup A, et al. Social Cognition, Language, and Social Behavior in 7-Year-Old Children at Familial High-Risk of Developing Schizophrenia or Bipolar Disorder: The Danish High Risk and Resilience Study VIA 7-A Population-Based Cohort Study. Schizophr Bull. Mar 10 2019;doi:10.1093/schbul/sbz001
- Ellersgaard D, Gregersen M, Ranning A, et al. Quality of life and self-esteem in 7-year-old children with familial high risk of schizophrenia or bipolar disorder: the Danish High Risk and Resilience Study-VIA 7-a population-based cohort study. Eur Child Adolesc Psychiatry. Sep 7 2019;doi:10.1007/s00787-019-01397-3
- Krantz MF, Hjorthøj C, Brandt JM, et al. Home environment of 11-year-old children born to parents with schizophrenia or bipolar disorder – a controlled, 4-year follow-up study: The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 11. Psychological Medicine. 2021:1-11. doi:10.1017/S0033291721004487
- Brandt JM, Hemager N, Gregersen M, et al. Childhood trauma in children at familial high risk of schizophrenia or bipolar disorder: A longitudinal study. The Danish High Risk and Resilience Study – VIA 7 and VIA 11. Br J Clin Psychol. Nov 2022;61(4):875-894. doi:10.1111/bjc.12364