Hjem » Artikler »Effektiv ammefremme og professionel støtte

Forfatter: Dorthe Stræde Jørgensen og Gitte Kjær Sørensen
Magasin: Sundhedsplejersken 1 2024
Udgivet: 07. marts 2024

Effektiv ammefremme og professionel støtte

The 10′ Nordic Breastfeeding Conference med overskriften: ‘Efficient breastfeeding promotion, education and support‘ blev afholdt i Helsinki i Finland i smukke og naturskønne omgivelser på Hanaholmen d. 21.-22. september 2023.

Vi var ca. 250 deltagere, alle sundhedsprofessionelle, mange uddannet IBCLC’er og alle med stor interesse i, hvor vigtig amning er for sundheden Worldwide.

Deltagerne var især fra de nordiske lande – men også fra Canada, USA, Brasilien, Bangladesh, Italien, Tyskland, Kroatien, Rumænien, Slovenien, Estland og Litauen. Vi var ca. 20 deltagere, der repræsenterede Danmark.

Konferencens overskrift: ‘Efficient breastfeeding, promotion, education and support’ var gennemgående på konferencen.

Ny forskning fra især de nordiske lande blev præsenteret, og der var rig mulighed for at dele viden og erfaringer med andre ammeinteresserede.

Det at medvirke på Nordisk Ammekonference giver eftertænksomhed og refleksion og understøtter vigtigheden af amning nationalt og globalt.

Efter en indholdsrig og inspirerende konference med præsentationer fra anerkendte oplægsholdere bliver vi optaget af, hvordan vi kan anvende andre landes nyeste evidensbaserede studier i et nationalt perspektiv på tværs af sektorer.

På konferencen var et tætpakket program med mange oplæg, hvor man som deltager til nogle sessioner kunne vælge sig ind på forskellige oplæg.

Konferencen startede med velkomst ved parlamentsmedlem, Sofia Virta fra ‘Grønt Forbund,’ der bl.a. highlightede, at amningen har helbredsmæssige og økonomiske fordele. Amning er ikke nem, hvorfor professionel støtte er vigtig!

Vi vil fremhæve én af hovedtalerne på konferencen, Jack Newman, anerkendt canadisk børnelæge og grundlægger af den første ammeklinik på et hospital i Canada i 1984. Newman taler om amningens sundhedsmæssige fordele for mor og barn. At amningen er bæredygtig og miljøvenlig sammenlignet med komælksbaseret modermælkserstatning, der ovenikøbet gives af plastikflasker. Han understreger, at brysternærede børn dier, indtil de er mætte, hvorimod flaskeernærede børn spiser, til sutteflasken er tom.

Nordisk Ammekonference afholdes hver 2. år, værtsskabet går på skift mellem de nordiske lande.

IBCLC: International Board Certified Lactation Consultant; Internationalt certificeret
ammekonsulent

DACLC: Danish Association of Certified Lactation Consultants; DACLC er en forening for IBCLC 

Sidstnævnte kan have negative sundhedsmæssige konsekvenser bl.a. i form af risiko for udviklingen af overvægt. Newman siger, at amning er tæt intimitet for to, som elsker hinanden!

Igennem konferencen blev der peget på flere studier, der tydeliggjorde, at der er behov for en øget grad af undervisning både i graviditeten og efter fødslen samt støtte til familier, der ønsker amning for at højne ammefrekvensen. Andre studier peger på, at videregivelse af viden om amningens korte og langsigtede fordele sundhedsmæssige og samfundsøkonomisk er vigtig. Altså skal familier have den bedst mulige professionelle undervisning og støtte, hvilket kræver højt kvalificerede sundhedsprofessionelle. 

Der blev også talt om, at tilstrækkelig ammeundervisning kan reducere forbrug af modermælkserstatning. I tilfælde, hvor modermælkserstatning er nødvendigt, er det vigtig at overveje: Hvorfor, hvornår og hvordan modermælkserstatning skal anvendes.

Studier peger på, at kvaliteten af ammeundervisning har stor indflydelse på ammesucces og ammefrekvens. Der gør os nysgerrige på, hvordan ammeundervisningen bedst tilrettelægges og udføres. Er det formidling individuelt, i grupper, på hjemmesider eller måske brugen af apps? På konferencen blev flere muligheder præsenteret.

Tidspunktet for ammeundervisning er også afgørende, og forskningen peger på, at ammeundervisningen allerede skal opstartes i graviditeten. 

Studier peger på, at ammefrekvensen er faldende i flere nordiske lande. Dette tydeliggør, at øget ammeundervisning/støtte er særdeles nødvendig og vigtig for at øge ammefrekvensen og opnå bedst mulige sundhedsmæssige og samfundsøkonomiske fordele.

Sammenfattende kan vi konkludere, at deltagelse i Nordisk Ammekonferencen er særdeles meningsfuld, værdifuld og giver konstruktive refleksioner over egen praksis og ift., hvordan evidensbaserede studier kan give grundlag for mere effektiv ammefremme, uddannelse og støtte.   

Vi glæder os over og er meget taknemmelige for at have fået muligheden for deltagelse i denne spændende og berigende konference. En stor tak for bidrag til de rette.    

Info

Få flere gode fortællinger fra sundhedsplejerskers deltagelse i udvalgte konferencer i Danmark og udlandet.

Læs mere på www.sundhedsplejersken.nu

Her kan du også læse mere om mulighederne for at søge et legat, som er målrettet medlemmer af foreningen, der beskæftiger sig med faglig udvikling af sundhedsplejen i Danmark.

Denne artikel er udtryk for skribenternes egne opfattelser og afspejler ikke nødvendigvis oplægsholdernes.

Kilde

www.hanaholmen.fi/event/the-nordic-breastfeeding-conference-2023/

Mest læste artikler

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Bliv medlem

Bliv en del af vores faglige fællesskab

Hvis du ikke allerede er medlem af Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, synes vi, du skal tilmelde dig. Der er nemlig rigtig mange fordele ved et medlemskab hos os.

Sign up til vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig nyhedsbrevet modtager du automatisk nyheder fra Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker. Hvis du ikke længere ønsker at modtage nyhedsbrevet, kan det afmeldes her på siden.

Log ind

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Vivamus vitae convallis.